EU frygter, at udenlandske pengemænd går på storindkøb i kriseramt Europa

EU-landene skal blive bedre til at se udenlandske investorer efter i sømmene.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil have medlemslandene til at være ekstra kritiske over for udenlandske investorer, der vil investere eller opkøbe europæiske virksomheder. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Det er de færreste virksomhedsejere, der blankt kan afvise et godt købstilbud. Især ikke, hvis der pludselig kun er småpenge tilbage på kistebunden.

Men hvis EU-landene skal forblive frie og uafhængige efter coronakrisen, er det altafgørende, at europæiske medicinalfirmaer, teknologiselskaber og andre strategisk vigtige virksomheder ikke ender under fremmede magters kontrol.

Ellers kan det gå hen og true sikkerheden og sundheden i hele Europa.

Det er meldingen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, som nu vil have medlemslandene til at være ekstra kritiske, hvis udenlandske pengemænd vil investere i deres hjemlige erhvervsliv.

- Vi bliver nødt til at vide, hvem det er fra udlandet, der vil investere i disse virksomheder, og hvorfor. Det er om noget vigtigt i en tid, hvor vi både befinder os i en sundhedsmæssig og økonomisk krise, og hvor vi er mere sårbare, lyder det i en video, hun har delt på sin Twitter-konto.

- Vi bliver nødt til at beskytte vores kritiske infrastruktur og teknologier, lyder det fra kommissionsformanden, som nu har opdateret kommissionens vejledninger for udenlandske investeringer.

Værne om uafhængighed

EU-landene vedtog sidste år en række fælles værktøjer, som de kan bruge til at screene og udveksle informationer om udenlandske investorer.

- For at kunne være åben over for udenlandske investorer skal vi kunne stole på, at investorerne ikke truer vores sikkerhed eller strategiske interesser, lød begrundelsen fra EU’s daværende handelskommissær, Cecilia Malmström, da hun fremlagde dem.

Screeningsredskaberne er dog frivillige, og det er derfor op til de enkelte medlemslande at tage endelig stilling til de udenlandske investeringer. Omkring halvdelen af medlemslandene har allerede egne redskaber. Heriblandt Tyskland, hvor staten kan gå ind og forhindre opkøb inden for strategiske sektorer, hvis der er problemer.

Danmark er i gang med at indføre egne screeningregler. Men alle medlemslandene bør hurtigst muligt få dem på plads, understreger kommissionsformanden nu.

- EU er og bliver åben for direkte investeringer fra udlandet. Men vi bliver nødt til at balancere denne åbenhed med behovet for at værne om vores økonomiske uafhængighed, siger hun.

Det meste af Italien er lukket ned som følge af coronakrisen. Det rammer landets økonomi, som i forvejen er svag, hårdt. (Foto: Filippo MONTEFORTE © Scanpix)

DI: Vi er bekymrede

Det er ikke kun kommissionsformanden, der har ekstra meget fokus på udenlandske investeringer i disse dage. Tidligere på ugen sendte ni af medlemslandene, heriblandt Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland, et fællesbrev til rådsformand Charles Michel, hvor de gjorde opmærksom på samme problem.

- Vi bliver også nødt til at sikre, at væsentlige værdikæder kan blive ved med at fungere inden for EU’s grænser, og at ingen strategiske aktiver bliver ofre for fjendtlige overtagelser i løbet af denne periode med økonomiske vanskeligheder, lød det i brevet.

Og den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, advarede ligeledes udenlandske investorer mod at gå på strandhugst i Europa.

- Tag ikke fejl. Vi er klar til at beskytte vores virksomheder, sagde han ifølge Financial Times.

Hos Dansk Industri deler man bekymringen for, at både danske og europæiske virksomheder kan gå hen og blive opkøbt som følge af coronakrisen.

- Indtil videre er der ingen markante virksomheder, der er gået ned som følge af krisen. Men man skal ikke være naiv, og mange forventer, at der kommer til at ske noget, siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent hos Dansk Industri.

Han håber derfor også, at de mange milliardstore hjælpepakker, som både Danmark og mange andre EU-lande har vedtaget i hast, kan være med til at holde hånden under de virksomheder og industrier, som lige nu kæmper for at klare sig igennem krisen.

- Det er helt afgørende, at hjælpepakkerne kommer til at fungere. Det ville være ærgerligt, hvis ellers sunde og raske virksomheder bliver opkøbt, og teknologien bliver sendt ud af Europa, siger han.

Ubegrundet frygt

Hverken Ursula von der Leyen eller medlemslandene har nævnt specifikke lande. Men i de seneste år er det ofte kineserne, der er blevet hevet frem, når debatten om udenlandske opkøb har taget til.

Den kinesiske regering har åbent meldt ud, at det er en prioritet for den at investere i strategisk infrastruktur i andre lande. Og ifølge EU’s statistikorganisation, Eurostat, er Kinas andel af udenlandske investeringer i EU steget fra 0,3 procent i 1995 til 2,0 procent i 2015.

Statsejede kinesiske virksomheder har blandt andet opkøbt hele og halve havne rundt om i Europa, heriblandt havnen i Piræus i Grækenland. Derudover har de investeret i alt fra vindmølleparker og robotfabrikker til lufthavne og bilproducenter som Volvo, der i 2009 blev overtaget af kinesiske Geely.

Men ifølge Nis Høyrup Christensen, der er ph.d. og forsker i kinesiske forhold, er der intet, der på nuværende tidspunkt tyder på, at kineserne har øget deres fokus på europæiske virksomheder som følge af coronakrisen.

Og spørgsmålet er også, om det også er så farligt for europæerne, at der kommer flere kinesiske opkøb, understreger han.

Kina er så småt ved at åbne igen, efter at store dele af landet har været lukket ned som følge af coronasmitten. (Foto: Hector retamal © Scanpix)

EU er klemt

- Vi sidder altid med en underlig motivspekulation, når det kommer til kineserne. Vi går ud fra, at de altid har en ond hensigt, der ikke kan fremme noget for os, men det er ikke altid tilfældet. Vi må ikke glemme, at man fra kinesisk side også har en hamrende kommerciel tilgang, når det kommer til opkøb i Europa, siger Nis Høyrup Christensen.

- De har ingen interesse i at lukke butikkerne ned, når først de har købt dem. Og der er også kun få eksempler på, at kineserne har købt europæiske teknologivirksomheder for dernæst at lukke dem ned og sende viden hjem til Kina. Det billede bliver vi lidt fanget i. Problemet er i langt højere grad, at der inden for visse sektorer kan være billige kinesiske statslån bag, hvilket skaber en unfair konkurrencesituation. Det er den dagsorden, vi burde fokusere på, siger han.

Han påpeger samtidig, at det ikke længere kun er Kina, der er på EU’s radar. Siden Donald Trump overtog det amerikanske præsidentembede for godt tre år siden, har han vendt op og ned på de globale spilleregler. Og tidligere på måneden kom det frem, at den amerikanske præsident havde tilbudt ”et stort beløb” for at sikre rettighederne til en mulig corona-vaccine, som den tyske medicinalvirksomhed CureVac er i gang med at producere.

Det fik kort tid efter Europa-Kommissionen til at bevillige 600 millioner kroner til virksomheden. For som kommissionsformand Ursula von er Leyen sagde, er der tale om ”en europæisk virksomhed, og vi ønsker at beholde den i Europa”.

- Så EU er lige nu klemt fra alle sider, siger Nis Høyrup Christensen.