EU indgår ny aftale om indkøb af vaccine

EU har indgået en tredje aftale om forhåndsindkøb af en mulig coronavaccine. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Denne gang er der tale om en vaccine fra producenten Johnson og Johnson.

Aftalen skal sikre EU-landene vaccinedoser til 200 millioner mennesker. Aftalen gælder dog kun, hvis vaccinen viser sig at være sikker og effektiv.

EU-kommissionen har tidligere indgået aftaler med producenterne Sanofi-GSK og AstraZeneca.

Facebook
Twitter