EU-indrømmelser til Cameron kan ændre regler om danske børnecheck

Flere ting i aftaleudkast mellem EU og Storbritannien kan bruges af Danmark.

Forleden tog den britiske premierminister, David Cameron, imod den norske statsminister, Erna Solberg, i Norge. I morgen kan Danmark måske tage varmt imod Cameron af det britiske EU-aftaleudkast. (Foto: Andy rain © Scanpix)

Når Lars Løkke Rasmussen i dag tager imod den britiske premierminister David Cameron på Christiansborg, vil det være med forsikrende ord om dansk støtte til Storbritannien forsøg på at lave en aftale med EU.

Og med god grund. For det aftaleudkast, der landede på bordet fra rådspræsident Donald Tusk i tirsdags, er ikke dårlig læsning set med danske briller.

Det åbner nemlig muligheder for, at Danmark kan justere på flere ting i forhold til EU, som man længe har haft ønsker om på Slotsholmen.

Først og fremmest børnechecken.

EU-kommissionen åbner nemlig for, at Storbritannien og andre lande fremover kan justere børnechecken til andre EU-borgere. Det betyder, at for eksempel polakker eller rumænere, som arbejder i Danmark, men som har deres børn boende i hjemlandet, vil kunne få udbetalt lavere børnepenge end deres danske kolleger – fordi den skal måles i forhold til lokale polske eller rumænske forhold.

Det danske problem

Set med danske øjne er afsnittet om børnechecken ekstremt vigtigt at få med i en endelig aftale med briterne – fordi det løser et problem, som har ligget og ulmet siden foråret 2014.

Her var debatten om især polakkers adgang til børnecheck en meget varm kartoffel i dansk politik – så varm, at Venstres leder Lars Løkke Rasmussen med Dansk Folkeparti og de øvrige borgerlige partier i ryggen ville tage kampen op med EU.

EU-domstolen havde nemlig tilkendegivet, at det var i strid med reglerne, når Danmark krævede, at EU-borgere skulle optjene retten til dansk børnecheck – et princip, Lars Løkke Rasmussen selv havde indført som statsminister i 2010. Helle Thorning-Schmidts regering ville nu føje EU-reglerne og give fuld adgang til dansk børnecheck – Lars Løkke Rasmussen ville tage kampen op ved EU-domstolen.

Sceneskifte

Men da magten skiftede hænder i forsommeren 2015, lød der pludselig andre toner fra den nye Venstre-regering, som pludselig ikke længere ville trodse EU, til stor vrede for Dansk Folkeparti.

Argumentet fra Venstre lød, at man i EU arbejdede på en fælles løsning af ’mobilitetsproblematikken’ og at man skulle give ro til det arbejde.

Med den britiske aftaleskitse kommer nu en halvvejs løsning af børnechecks-problemet. Ikke et fuldt og helt optjenings-princip, som den borgerlige regering indførte i 2010, og heller ikke den foretrukne danske model med, at børnepenge skal udbetales af det land, barnet bor i.

Pengene skal stadig udbetales fra det land, EU-borgeren arbejder i, men i mange tilfælde en mindre check end nu.

Ikke nok

Flere partier, blandt andre Dansk Folkeparti og De Konservative, har straks krævet, at den britiske situation udnyttes af den danske regering til også at sikre, at EU-borgeres adgang til andre danske ydelser som SU og dagpenge begrænses.

Det bliver til gengæld ikke let for den danske regering, for i det udspil, som rådspræsident Donald Tusk kom med i tirsdags, er der ganske klare krav til, hvornår et land kan trække i nødbremsen og begrænse andre EU-borgeres adgang til ydelser.

For det første skal medlemslandet kunne dokumentere, at det har en særlig stor tilstrømning af arbejdstagere fra andre EU-lande. For det andet skal man kunne dokumentere, at denne tilstrømning belaster ens ’udbetaling af særlige løntilskudslignende ydelser’ i særlig grad.

Britisk bremse

Reelt er aftaleudkastet så skræddersyet til at løse det britiske problem, som det overhovedet kan blive uden at bryde med EU-principper og dermed komme på tværs af EU-domstolen.

Og i Bruxelles er der en bevidsthed om, at det for Cameron er uhyre vigtigt at kunne rejse hjem med nyheden til sit skeptiske bagland om, at Storbritannien er det eneste land, der vil kunne benytte sig af denne nødbremse.

Så selv om aftaleteksten giver udtryk for, at alle lande i princippet kan gøre brug af den, er det i praksis utroligt svært for andre lande at rokke ved bremsen - selvom flere givetvis vil prøve.

Kamp mod proforma-ægteskaber

Til gengæld kan flere danske politikere trøste sig med, at aftaleudkastet med briterne også åbner for at justere de rettigheder, der gælder borgere uden for EU.

Fremover skal det ikke være muligt at bosætte sig en kort overgang i et andet EU-land med sin ægtefælle fra eksempelvis Afrika, for at få adgang til familiesammenføring i sit hjemland – det der i Danmark er blevet kaldt Malmø-finten, siden en meget omtalt EU-dom i 2008, Metock-dommen, afgjorde, at EU-regler om fri bevægelighed overtrumfede nationale udlændingeregler.

Det fik mange dansk-internationale par til at bosætte sig en overgang i Malmø, inden de søgte familiesammenføring i Danmark.

Det regelsæt tager man nu hul på at revidere, som led i aftalen med briterne – hvis der vel at mærke kommer et ja ved den britiske folkeafstemning senere på året.

Der er med andre ord flere grunde end ren venlighed til, at Lars Løkke Rasmussen i dag kan give David Cameron et støttende klap på skulderen og et velment ønske om ’god vind’ med den kommende folkeafstemning. Og det får Cameron god brug for.

Facebook
Twitter