EU-kommissær advarer mod 'fake news' om ny mindsteløn: Danmark har intet at frygte

Trods EU-Kommissionens forsikring møder det nye mindstelønsforslag stadig stor bekymring i Danmark.

EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, afviser, at Danmark og de andre lande med kollektive overenskomster nu bliver tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn ad bagvejen. (Foto: VIRGINIA MAYO © Scanpix)

Nicolas Schmit, der er EU’s beskæftigelseskommissær, vil gerne sige det helt klart og tydeligt, så ingen længere kan misforstå det:

Den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler lønvilkårene uden om politikerne, er ikke truet af Europa-Kommissionens nye udspil til en europæisk mindsteløn.

Og Danmark kommer ikke til at skulle indføre en lovbestemt mindsteløn ad bagvejen, hvis forslaget bliver vedtaget.

- Jeg har diskuteret det her meget, og jeg har haft forståelse for de bekymringer, der har været. Men nu kan alle læse lovforslaget og se, at overenskomstsystemerne i Danmark, Sverige, Østrig og Finland er fuldt ud beskyttet. Der kommer ikke til at være nogen indblanding, siger kommissæren.

Meldingen kommer, efter at Kommissionen i dag har præsenteret sit længe ventede mindstelønsudspil.

Målet er at sikre, at alle EU-borgere får en månedsløn, de rent faktisk kan klare sig for. Sådan er det ikke i dag, hvor knap hver tiende arbejdstager befinder sig på fattigdomsgrænsen.

Spred ikke 'fake news'

Det nye direktiv har allerede på forhånd skabt stor debat og frustration hos både regeringen, de fleste danske politikere samt fagforeningerne og arbejdsgiverne.

De frygter nemlig, at Danmark alligevel kan blive tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn, hvilket vil være i strid med den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor politikerne netop blander sig uden om lønspørgsmål.

Men det kommer altså ikke til at ske, understreger beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, som samtidig opfordrer alle kritikere til at sætte sig ned og gennemlæse forslaget fra ende til anden.

- Vi lever i en tid, hvor der bliver spredt "fake news". Men jeg vil ikke acceptere, at der bliver spredt "fake news" om noget, der er så vigtigt for Europa som dette forslag, siger han.

Blot en lønramme

Danmark er ét af blot seks lande i EU, som ikke har en lovbestemt mindsteløn i dag.

Det har man derimod i de resterende 21 medlemslande, og niveauet svinger fra 15.939 kroner om måneden i Luxembourg til bare 2.322 kroner i Bulgarien. Og ifølge EU-Kommissionen er udspillet først og fremmest målrettet de lande.

Her er lønniveauet ifølge Kommissionen flere steder for lavt, og det skal det nye forslag forsøge at rette op på.

Kommissionen har dog ikke sat et niveau for, hvor høj mindstelønnen skal være i de 21 lande. Det skal derimod ske gennem "klare kriterier", som tager afsæt i nye EU-retningslinjer.

- Der er tale om en ramme, som kan bruges til at fastsætte ordentlige lønninger, siger Nicolas Schmit.

Beundrer den danske model

Danmark og de resterende fem lande uden lovbestemt mindsteløn kommer derimod ikke til at skulle følge alle de nye krav i direktivet. Her skal man blot holde skarpere øje med, at alle borgere er sikret en ordentlig løn.

Og hvis der er færre end 70 procent af lønmodtagerne, der er dækket af en overenskomst, skal myndighederne fremover se på, hvordan de kollektive lønforhandlinger kan udbredes.

I Danmark er 83 procent af lønmodtagerne dækket af en overenskomst, og derfor kommer det ikke lige foreløbig til at påvirke danskerne.

- Jeg er stor beundrer af den nordiske måde at organisere arbejdsmarkedet på. Og hvis alle lande i Europa gjorde det på en lignende måde, ville vi slet ikke have brug for dette direktiv, siger Nicolas Schmit.

Direkte indblanding?

Mindstelønsforslaget har været længe undervejs, og EU-Kommissionen understreger, at det har været svært at finde den rette balance, som stadigvæk respekterer de enkelte landes arbejdsmarkedsmodeller.

Men trods de mange forsikringer er det dog ikke noget, der umiddelbart giver den danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), mere ro i sjælen.

Den danske regering har længe været stærkt kritisk over forslaget, og ministeren frygter fortsat, at direktivet kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.

- Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning - også indirekte - for vores model. Derfor vil vi nu, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, nærstudere forslaget og dets mulige konsekvenser for vores model, udtaler Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) frygter fortsat for den danske model, efter at EU-kommissionen i dag har præsenteret sit udspil til en ny europæiske mindsteløn. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Regeringen frygter EU-domstolen

Regeringen vil blandt andet undersøge, om Danmark trods de mange forsikringer kan blive tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn, hvis spørgsmålet en dag ender hos EU-domstolen.

Det er nemlig EU-domstolen, der tager stilling til, hvordan EU’s lovgivning skal tolkes. Og i lignende sager har domstolen tidligere overtrumfet nationale særundtagelser.

Den samme frygt har flere af de danske europaparlamentarikere, der skal være med til at forhandle forslaget på plads i løbet af den kommende tid.

- Venstre er dybt skeptisk over for Kommissionens mindstelønsudspil. Man gør sig mange krumspring for at sige, at det ikke får implikationer for den danske model, men problemet er, at der at tale om et direktiv. Hvis nogen lægger sag an ved domstolen, kan vi ende meget skidt, lyder det fra Venstres Morten Løkkegaard.

- Jeg er ikke tryg ved EU-Kommissionens garantier og løfter om, at deres forslag ikke vil påvirke vores danske model. Forslaget lægger nemlig enorm magt over vores arbejdsmarked i hænderne på EU-domstolen, og det løber mig koldt ned ad ryggen ved udsigten til en dom om mindsteløn, tilføjer den socialdemokratiske parlamentariker Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Heller ikke hos fagforbundet Dansk Metal er man tryg ved udspillet.

- Når der først bliver givet en lillefinger, kommer EU-domstolen og tager hele armen. Det har vi set ved en række domme, hvor EU-domstolen har dømt til fordel for den fri bevægelighed og markedskræfter - og til ulempe for de norsdiske samfundsmodeller, siger forbundformand Claus Jensen.

Det er 'propaganda'

Men heller ikke her er der noget at være bekymret for, understreger EU’s beskæftigelseskommissær.

- Hvordan skal domstolen kunne fortolke en lov, hvor der klart og tydeligt står, at lande, som har overenskomstsystemer, ikke har nogen forpligtigelse til at indføre en lovbestemt mindsteløn? Der er ikke meget plads til fortolkning, når teksten er så tydelig, som den er nu, siger Nicolas Schmit og tilføjer, at det ikke bliver muligt for enkeltpersoner at teste direktivet hos EU-domstolen.

- Europa er baseret på retsstatsprincipperne, og domstolen kan ikke bare gøre, hvad den vil, siger kommissæren understreger, at dem, der påstår noget andet, spreder ”propaganda”.

Han afviser samtidig, at mindstelønsdirektivet bare er første forsøg fra Kommissionens side på indirekte at blande sig i flere lønforhold i de enkelte medlemslande.

Løn er nemlig et af de områder, som EU ikke må regulere.

- EU-Kommissionen er ikke denne store reguleringsmaskine, som ønsker at styre lønningerne i Europa, siger han.

Facebook
Twitter