Der er sket betydelige fremskridt i både Albanien og Nordmakedonien, når det kommer til at sikre et uafhængigt retsvæsen samt bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption.

Derfor bør EU-landene hurtigst muligt indlede optagelsesforhandlinger med de to lande, som begge ønsker at blive en del af den europæiske union.

Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, der i dag har offentliggjort de seneste fremskridtsrapporter for landene på Vestbalkan.

For at blive medlem af EU skal man som land leve op til de såkaldte københavnskriterier. Det drejer sig blandt andet om, at man skal være et demokratisk land, der værner om menneskerettighederne og retsstatsprincipperne.

Og ifølge udvidelseskommissær Olivér Várhelyi har både Albanien og Nordmakedonien leveret en række "konkrete og holdbare resultater" i den seneste tid.

Håber på 'positiv beslutning'

Den albanske regering er eksempelvis i gang med at implementere en større retsreform, og det arbejde skrider fremad, lyder det rapporten.

Derudover fortsætter de lokale myndigheder kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, herunder salg af hårde stoffer, der har været et stort problem i landet.

I Nordmakedonien er der ifølge Europa-Kommissionen blevet taget "væsentlige skridt for at styrke retsvæsenets uafhængighed".

Derudover er både efterretningstjenesterne og den offentlige administration i gang med at blive reformeret, og det viser ifølge Kommissionen, at landet er klar til at indlede optagelsesforhandlinger med EU.

- EU-kommissionen står på sine anbefalinger om, at man bør indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, og jeg håber, at medlemsstaterne vil tage en positiv beslutning i de kommende uger, udtaler udvidelseskommissæren i en pressemeddelelse.

Store udfordringer i landene

Det er nemlig ikke alle EU-lande, der ønsker at indlede optagelsesforhandlinger med de to lande på nuværende tidspunkt.

Kommissionen har flere gange vurderet, at landene var klar. Men sidste år valgte den franske regering med delvis opbakning fra den danske at blokere for, at optagelsesforhandlingerne overhovedet kunne gå i gang.

Fra fransk side var forklaringen, at den nuværende optagelsesprocedure skal ændres, før man overhovedet kan begynde at indlede forhandlinger med de to lande. Det bakkede den danske regering op om.

Men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har også understreget, at "der er store udfordringer" i både Albanien og Nordmakedonien. Derfor er et ikke sikkert, at Danmark vil bakke op om optagelsesforhandlinger med de to lande, selvom selve processen bliver ændret - og selvom langt størstedelen af de andre medlemslande ønsker det.

- Det gælder på retsstat, korruption, organiseret kriminalitet og økonomiske reformer. Der er mange ting, der skal gøres, og det er vigtigt at fokusere på det og være ærlig omkring udfordringerne, sagde han i februar og tilføjede, at regeringen ville studere fremskridtsrapporterne "meget nøje", når de kom.

DR Nyheder har forsøgt at få en opfølgende kommentar fra Jeppe Kofod, men Udenrigsministeriet oplyser, at det endnu er for tidligt at sige noget om rapporterne.

Det forventes dog, at stats- og regeringscheferne vil diskutere udvidelsesspørgsmålet - herunder en ny optagelsesprocedure - på EU-topmødet senere på måneden.

Står det til Europa-Kommissionen, er det både Albanien og Nordmakedonien samt nabolandene Serbien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Montenegro, der skal være en del af EU.