EU-Kommissionen vil genrejse EU-landene med historisk kæmpefond

Europa-Kommissionen vil etablere en coronafond på 5.600 milliarder kroner.

Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har i dag præsenteret sit udspil til, hvordan man kan genrejse EU-landene efter coronakrisen. (Foto: JOHANNA GERON © Scanpix)

Coronakrisen har i den grad været hård for

EU-landene
og deres økonomier. Derfor er
Europa-Kommissionen
nu helt ekstraordinært klar til at låne op til 5.600 milliarder kroner til en ny fond, der skal hjælpe medlemslandene med at komme på fode igen.

Det står klart, efter at kommissionsformand Ursula von der Leyen her til eftermiddag har præsenteret sit længe ventede

udspil
til en ny corona-genopretningspakke.

Udover det enorme lån foreslår

Europa-Kommissionen
også, at EU's
budget
de kommende syv år skal stige. Det ville betyde, at Danmark fremover skal indbetale flere penge til EU-kassen.

- Vores fælles EU-model, som vi har bygget videre på i efterhånden 70 år, har aldrig været så udfordret i hele unionens historie som nu. Det fælleseuropæiske projekt er i knæ, og det indre marked, som vi før har taget for givet, skal nu på fode igen, lød det fra Ursula von der Leyen under en tale i

Europa-Parlamentet
.

De mange penge fra EU's

budget
og fra genopretningsfonden skal pumpes ud i de europæiske økonomier. Specielt i de kommende tre år skal der bruges rigtig mange midler, og pengene skal først og fremmest bruges på den grønne omstilling og digitaliseringen af Europa. Ifølge DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg, er der tale om et
opsigtsvækkende
forslag, som går meget længere, end Danmark og mere sparsommelige
EU-lande
havde forestillet sig.

-

Europa-Kommissionen
har lavet en analyse af, hvor den europæiske økonomi står nu og en vurdering af, hvor meget der skal til for at få økonomien på fode igen efter corona-krisen. Og de to forslag afspejler, at
EU-Kommissionen
vurderer, at
EU-landene
står over for en dyb og langvarig økonomisk krise, hvis ikke der gøres en
gigantisk
indsats for at få økonomien på fode igen, siger Ole Ryborg.

I Spanien, der er blandt de hårdest corona-ramte lande i EU, er man så småt begyndt at genåbne igen. Men krisen har især ramt landets turismesektor, der nu frygter for manglende indtægter under sommerferien. (Foto: Javier Etxezarreta © Scanpix)

500 milliarder i tilskud

Genopretningspakken består af to dele: Et opdateret budgetudspil, der skal fastsætte rammen for EU’s samlede økonomi i de kommende syv år, samt et

udspil
til en spritny genopretningsfond, som skal
målrettes
de
regioner
, virksomheder og sektorer, der er blevet hårdest ramt af pandemien.

I de seneste uger har der dog været mest fokus på genopretningsfonden, som

Europa-Kommissionen
vil bruge til at genrejse medlemslandene, kickstarte deres økonomier samt sikre, at de alle lærer af pandemien. Og står det til
kommissionen
, skal der bruges op mod 750 milliarder euro, knap 5.600 milliarder kroner, på netop det.

Der er dog ikke tale om penge, som

kommissionen
i dag har stående på en konto, og derfor skal den ud at låne det store beløb på de internationale markeder på vegne af de 27
medlemslande
.

Tanken er, at

Europa-Kommissionen
kan låne pengene på mere favorable vilkår end eksempelvis Italien og Spanien, der kæmper med en relativt store
statsgæld
, kan. Og langt størstedelen af pengene, knap 3.730 milliarder kroner, skal ifølge
udspillet
gives som direkte
tilskud
, der ikke skal betales tilbage. De
resterende
penge, næsten 1.500 milliarder kroner, skal være lån, som skal tilbagebetales.

I

udspillet
bliver der lagt op til, at de 750 milliarder euro skal tilbagebetales gennem nye EU-skatter, eksempelvis en digital
skat
eller en
skat
på plastik, som ryger direkte i Europa-Kommissionens kasse. På den måde slipper Danmark og de andre
medlemslande
for direkte at afdrage på det enorme lån.

Derudover lægger

kommissionen
op til, at
gælden
først skal afdrages efter 2028 – og at det skal ske over 30 år.

Politisk slagsmål forude

Den danske regering har dog forinden meldt ud, at den hverken vil være med til at optage fælles

gæld
med de andre
EU-lande
eller give corona-støtte i form af direkte
tilskud
, der ikke skal betales tilbage.

Det er store lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien derimod. I sidste uge foreslog Frankrig og Tyskland, at

EU-landene
i fællesskab laver en genopretningsfond på 500 milliarder euro, som skal gives som direkte
tilskud
til de hårdest ramte lande.

Derfor er der lagt op til hårde forhandlinger mellem de 27

medlemslande
, forklarer Ole Ryborg.

- Europa-Kommissionens

udspil
ligger meget langt fra det de fire såkaldte sparelande - Danmark, Sverige, Østrig og Holland - er parate til at acceptere. Så der er nu lagt op til et meget stort politisk slagsmål og meget svære forhandlinger, siger han.

Det samme bliver tilfældet for EU’s næste langtidsbudget, der efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet, og som skal vare de kommende syv år.

Europa-Kommissionen
vil bruge
budgettet
til at låne pengene til genopretningsfonden og til at udbetale pengene. Og her lægger
kommissionen
nu også op til et
budget
, der er noget større end det, som Danmark vil acceptere.

Den lægger op til et

budget
på 1,074 procent af medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst (bni), hvilket svarer til omkring 8.200 milliarder kroner. Danmark kræver derimod et
budget
, der ligger på 1,00 procent af bni.

- Hvis

EU-landene
skulle blive enige om et
budget
i den størrelsesorden, som
Europa-Kommissionen
foreslår, vil det betyde, at Danmarks årlige bidrag til EU-kassen vil stige betydeligt. Det bliver nok meget svært for statsminister Mette Frederiksen at sluge. Så der venter nogle barske EU-forhandlinger for den danske regering, siger Ole Ryborg.

Til gengæld kan statsministeren glæde sig over, at

kommissionen
nu lægger op til at bevare de rabatter på
kontingentet
, som Danmark blandt andet får.

Forhandlingerne mellem

EU-landene
går efter planen i gang i juni.

Facebook
Twitter