EU-korrespondent: Apple-afgørelse er principiel

Dagens beslutning om at give Apple et milliardstort skattesmæk vil lægge en dæmper på de europæiske selskabsskatters ræs mod bunden, vurderer DR's EU-korrespondent.

- Medlemslande må ikke give skatterabatter til udvalgte virksomheder. Det er ulovligt under EU's regler for statsstøtte, lød det fra EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tidligere i dag. (Foto: JOHN THYS © Scanpix)

97 milliarder kroner.

Så stort var det skattesmæk, som EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i dag uddelte til den amerikanske teknologigigant Apple.

Ifølge Europa-Kommissionen har Apple nemlig betalt alt for lidt i skat i de år, virksomheden har haft hovedsæde i Irland.

Og afgørelsen, som ligner forårets dom over kaffekæden Starbucks, vil få store efterdønninger i resten af Europa, vurderer DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg - primært fordi, afgørelsen bunder i allerede eksisterende regler.

- Det mest afgørende ved den her afgørelse og den tidligere med Starbucks er, at man nu er begyndt at bruge de eksisterende regler til at gå ind og regulere og gøre det klart, at den måde, som skatteaftaler har udviklet sig på, ikke er i orden, og at de faktisk er i strid med EU’s regler om statsstøtte.

- Det, Vestager siger, er, at lovene allerede er der. Landene kan selv beslutte, hvad deres skatteprocent er, men man kan ikke forhandle skatteprocenten bort, siger han.

Apple har over 5.000 arbejdspladser i området omkring Cork i Irland. (Foto: Stringer/Ireland © Scanpix)

Den negative spiral

Ifølge Ole Ryborg har der ellers været skarp konkurrence mellem landene om at udvikle de mest fordelagtige skatteaftaler for globale virksomheder.

Flere lande har underbudt hinanden med lave eller nærmest ikke-eksisterende selskabsskatter for at vinde de store virksomheders gunst.

- Man har set myndigheder give efter, fordi det stadig er bedre at få lidt i kassen end slet ikke at få noget i kassen. Det er jo det, som for eksempel Luxembourg lever af, siger Ole Ryborg.

- Og hvis man sætter en grænse for det her, så stopper man den indbyrdes negative spiral inden for skattekonkurrence, der har været internt mellem de europæiske lande.

I Irlands tilfælde faldt Apples selskabsskat fra én procent til 0,5 procent og siden helt ned på 0,05 procent. Den normale irske selskabsskat ligger på 12 procent.

Fordelagtige Irland

Irlands hovedstad, Dublin, er da også blevet hjemsted for en række teknologi-giganter, der i en årrække har nydt godt af Irlands skatteregler.

Sagen mod Apple er den seneste, og hidtil største, i en lang række af sager, der alle har omhandlet globale virksomheders manglende skattebetalinger, og Apple er blot en blandt mange virksomheder, der benytter Irland som hovedkvarter for sine europæiske aktiviteter.

Men selv om dagens afgørelse retter sig mod Irland, så vil den få skattevirksomhederne i andre lande til at kigge deres egne regler efter i sømmene, vurderer Ole Ryborg.

- Man fortæller nu noget om, hvordan EU’s statsstøtteregler gælder i forhold til den her type aftaler, siger han og tilføjer, at der højst sandsynligt vil komme flere sager - dog ikke helt oppe i det beløbsleje, som har været tilfældet med Apple.

Ellers kommer Vestager

Ifølge Ole Ryborg er det af afgørende betydning, at Europa-Kommissionen ikke har ændret på lovgivningen, men blot lagt en klar linje for, hvordan reglerne gælder.

- Derfor er afgørelsen så principielt vigtig. Den udstikker nogle retningslinjer for denne type skatteaftaler, som alle 28 medlemslande skal efterleve. Alle 28 skattemyndigheder skal sætte sig ned, læse det her igennem og vide, hvad det er, der gælder nu.

- Men de skal også kigge på, om der er noget, de selv gør forkert – vel vidende, at hvis der kommer klager, så begynder Margrethe Vestager og hendes folk at kigge på det. Og det er meget afgørende, siger Ole Ryborg.

Andre landes penge

Men det er ikke kun i egne pengekister, at EU-landene skal kigge. De kan også få del i de mange milliarder, som Apple skylder i restskat.

Ifølge Ole Ryborg kan det nemlig sagtens være, at nogle af de 13 milliarder euro ikke skulle være blevet opkrævet i Irland alle sammen, men for eksempel i USA, Danmark, Tyskland eller Frankrig.

- Nu er det op til de respektive skattevæsner at afgøre, om de skal opkræve en del af de her penge. Fordi nu har man underkendt det system, hvor irerne har sagt, at alt det, Irland har foretaget sig i Europa, det skal der betales skat af i Irland.

- Når vi nu kan se, at den konstruktion ikke holder, så kan de enkelte lande gå ind og se, om der for eksempel skulle være betalt skat af Apple-butikken i København. Og det skaber pludselig et incitament for andre landes skattevæsen at gå ind og se, om der er noget her.

En brudsituation

Europa-Kommissionens afgørelse rejser samtidig en bekymring for, om globale virksomheder fremover vil investere i Europa.

Særligt i de lande, der har slået sig op på en meget lav eller nærmest ikke-eksisterende selskabsskat, vækker beslutningen uro - ikke mindst i Irland, som har bedt EU-domstolen om at omstøde Europa-Kommissionens beslutning.

- Apple har over 5.000 arbejdspladser omkring deres hovedkvarter i Cork, Irland. Derfor er der også meget på spil for Irland. Der er jo enorm nervøsitet omkring det, og det er jo også derfor, Irland anker dommen, fordi det har jo været en forretningsmodel for dem.

- Så der er nogle andre principper på spil for de lande, som kører det her. Men pointen fra Vestagers side er, at der skal være nogle klare regler, og at alle skal betale skat. Man skal ikke brandbeskattes, man skal bare betale skat, siger Ole Ryborg.

Facebook
Twitter