EU-korrespondent: Svækket May indleder brexit-slutspurt uden nye kaniner i hatten

I de kommende fem dage vil de britiske politikere diskutere den udskældte brexit-aftale.

Den britiske premierminister, Theresa May, understregede under dagens spørgetime, at Storbritannien vil forlade EU den 29. marts. (Foto: ho © Scanpix)

Det lød som noget, man havde hørt før, da Storbritanniens premierminister, Theresa May, her til eftermiddag deltog i sin første spørgetime i det britiske parlament efter juleferien:

- Den eneste måde, man kan undgå no-deal på, er ved at stemme ja til aftalen, sagde premierministeren og gentog endnu engang, at briterne - som planlagt - vil forlade EU den 29. marts i år.

Med andre ord:

Der kommer ingen anden skilsmisseaftale end den, der ligger på bordet lige nu.

Og hvis de britiske politikere vil sikre, at Storbritannien forlader EU-samarbejdet under ordnede forhold, bør de ifølge premierministeren stemme ja til den.

Tirsdag den 15. januar skal de britiske parlamentarikere stemme om den skilsmisseaftale, som hun har forhandlet på plads med resten af EU. Afstemningen skulle egentlig have fundet sted for en måned siden, men på grund af stor modstand valgte Theresa May at aflyse afstemningen i sidste øjeblik.

Nu vil hun så forsøge endnu engang, og i dag indledte hun så brexit-slutspurten med den første af i alt fem dages debat om den udskældte aftale.

Men selvom premierministeren fortsat kæmper for sin aftale, så havde hun ikke noget nyt med til de mange parlamentarikere, der stadig er imod den. Og det bliver svært for hende at få den stemt igennem, vurderer DR’s EU-korrespondent, Karin Axelsson.

- Det er endnu ikke lykkes hende at samle opbakning til aftalen, og der er stadig stor modstand til den i hendes eget parti. Derfor er det meget sandsynligt, at den ikke bliver stemt igennem på tirsdag, siger hun.

Muligt med 'yderlige afklaringer"

Theresa May har ellers brugt de seneste uger på at overbevise både partifæller og modstandere om, at de skal bakke op om aftalen.

Derudover brugte hun juleferien på at tale med sine politiske kollegaer rundt om i Europa, heriblandt den tyske kansler, Angela Merkel, om aftalen.

Det helt store problem har været den såkaldt backstop. Den skal sikre, at der ikke kommer grænsekontrol mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland, hvis de kommende frihandelsforhandlinger med EU ender uden en aftale inden for den knap to-årige forhandingsperiode.

Nordirland er sammen med England, Wales og Skotland en del af Det Forenede Kongerige.
Nordirland er sammen med England, Wales og Skotland en del af Det Forenede Kongerige.

Flere britiske politikere frygter, at Storbritannien derved kan blive bundet til EU-regler i al evighed. Og den britiske premierminister har brugt de seneste uger på at vende den bekymring med sine europæiske kollegaer.

Theresa May sagde i dag, at det er muligt at få ”yderligere afklaringer” om den såkaldte backstop, og at hun vil fortsætte sin rundringning til de europæiske hovedstæder i de kommende dage.

Nyt nederlag til May

Men ifølge Karin Axelsson er det ikke for alvor lykkes hende at få de indrømmelser, herunder juridiske garantier, som modstanderne af skilsmisseaftalen kræver.

- Det blev klart afvist af EU-lederne op til og under EU-topmødet i december, at der er mulighed for at give den slags juridiske garantier, som May havde håbet på, siger hun og fortsætter:

- Der var heller ikke villighed til at åbne eller genforhandle dele af aftalen, som man få uger tidligere var blevet enige med briterne om, var den bedst mulige - og den eneste mulige - aftale inden for de givne rammer.

Samtidig led May i går et indenrigspolitisk nederlag. Et politisk flertal på tværs af partierne stemte ja til et forslag, der betyder, at parlamentet fremover kan blokere regeringens muligheder for at tage økonomiske beslutninger, hvis Storbritannien ryger ud af EU uden en aftale.

- Det betyder ikke nødvendigvis det store i praksis, men det har en stor symbolsk betydning. De viste, at de godt kan stå sammen på tværs af de politiske skel, og at de er klar til at tage sagen i egen hånd, siger Karin Axelsson og fortsætter:

- De kunne stå sammen om, hvad de ikke vil have. Spørgsmålet er så, om de kan finde flertal for, hvad de så rent faktisk vil.

Derudover har et politisk flertal her til eftermiddag stemt for, at Theresa Mays regering inden for tre dage skal fremlægge en plan b, hvis den nuværende brexit-aftale bliver nedstemt på tirsdag. Før havde hun tre uger til at fremlægge en ny plan.

- Det viser med al tydelighed, at ingen tror, at skilsmisseaftalen vil blive vedtaget. Magtspillet om, hvem der har serveretten efter tirsdag, er nu gået i gang, siger Karin Axelsson.

Hvorfor skaber det såkaldte 'backstop' så meget splid?

  • Det såkaldte 'backstop’ skal sikre, at det ikke bliver nødvendigt at udstationere toldere ved grænsen mellem Irland og Nordirland, selv hvis briterne og EU ikke skulle blive enige om en frihandelsaftale.

  • Efter planen skal Storbritannien forlade EU 29. marts. Og hvis landet forlader EU med en skilmisseaftale, vil de i en periode frem til udgangen af 2020 blive ved med at følge alle EU's regler og være en del af EU's indre marked.

  • Tanken er, at EU og Storbritannien i tiden frem til udgangen af 2020 skal enes om en frihandelsaftale, som er så omfattende, at varer frit vil kunne bevæge sig mellem EU og Storbritannien uden behov for toldere, som kontrollerer varer ved grænsen mellem Irland og Nordirland.

  • Men hvis det af en eller anden årsag ikke lykkes for EU og Storbritannien at lave sådan en frihandelsaftale, er der behov for nogle regler for, hvad der så skal ske i stedet. Det er de regler, som er beskrevet i det såkaldte 'backstop', der er en del af den skilsmisse-aftale, som EU og Storbritannien har indgået. Men den aftale er kontroversiel.

  • For ifølge premierministerens egen juridiske rådgiver kan Storbritannien derved risikere at ende i en toldunion med EU på ubestemt tid. Det vil betyde, at Storbritannien vil skulle følge EU's toldregler, og at Storbritannien derfor ikke vil kunne indgå selvstændige handelsaftaler med andre lande.

  • Og netop dét har skabt vrede blandt mange britiske parlamentarikere, der frygter, at Storbritannien aldrig for alvor kan komme til at forlade EU-samarbejdet.

Facebook
Twitter