Risikoen for en opslidende og hård handelskrig er blevet ubehageligt stor efter den katastrofale udgang på G7-topmødet i Canada.

Sådan lyder det fra DR's EU-korrespondent Ole Ryborg, der dækkede mødet. Mødet endte med, at den amerikanske præsident, Donald Trump, løb fra den fællesdeklaration, han havde underskrevet sammen med de øvrige seks medlemmer af det såkaldte G7.

Den direkte årsag var ifølge den amerikanske præsident selv, at Canadas premierminister, Justin Trudeau, på et efterfølgende pressemøde varslede gengældelsestold på USA's forhøjede toldsatser på stål og aluminium.

- Hvis Donald Trump fastholder den kurs, han har lagt, og gør de ting, han siger, han vil gøre, har vi kurs mod en voksende og meget alvorlig handelskonflikt mellem USA og resten af verden, siger Ole Ryborg.

Mødt af fælles front

Han fortæller, at Donald Trump blev mødt af en fælles front på mødet, som blev afholdt på et hotel- og casinoresort i den lille by La Malbaie nær Quebec i Canada.

Faktisk sad EU's ledere til koordinationsmøde, da Marine One, præsidentens helikopter, afbrød samtalerne med larmen fra rotorbladene.

For at undgå at starte topmødet på det forkerte ben, havde den canadiske vært, premierminister Justin Trudeau, sørget for, at de første diskussioner handlede om ukontroversielle ting, som alle havde en interesse i at drøfte.

Først herefter rykkede de syv verdensledere videre til det, som alle tænkte på: USA's leders forhøjede toldsatser på stål og aluminium, og hvad de øvrige opfatter som Donald Trumps brud på de fællesvedtagne verdenshandelsregler.

Told = national sikkerhed

Ifølge Ole Ryborg fik Donald Trump først mulighed for at fremlægge sit synspunkt, som først og fremmest er, at USA har underskud på handelsbalancen med blandt andet EU.

Det betyder, at amerikanerne køber flere europæiske varer, end USA kan eksportere til EU. Der går slet og ret flere penge den ene vej end den anden.

Og det er en trussel mod den amerikanske sikkerhed, mener præsident Donald Trump, som derfor ser sig i sin gode ret til at ignorere sine forpligtelser i forhold til verdenshandelsorganisationen WTO om at fjerne handelshindringer og sænke toldbarrierer.

- Hans argument var, at handelsunderskud handler om national sikkerhed, fordi USA skal have en god økonomi, hvis det skal kunne holde landet sikkert, siger Ole Ryborg.

Trump truer verdensordenen

Herefter fremlagde EU og de øvrige lande deres synspunkter.

EU mener for eksempel ikke, at USA bliver snydt på toldfronten. Godt nok udgør EU's told over for USA over 15 procent på 45 områder. Men på den anden side har USA høj told på hele 330 områder mod EU.

Under denne del af mødet gjorde de øvrige G7-lande det klart, at de vil svare igen på stigende amerikanske toldrater, som de vurderer er "ulovlige" i forhold til WTO.

- Fordi man betragter de amerikanske toldsatser som ulovlige, mener man at have ret til at komme med modforanstaltninger, imens man venter på WTO's reaktion, siger Ole Ryborg.

Han peger på, at de øvrige lande tager USA's nye skridt meget alvorligt, fordi de synes at være et opgør med den regelbundne verdensorden, som alle - også USA, indtil Donald Trump blev præsident - er enige om.

- Op til topmødet var EU-præsident Donald Tusk ligefrem ude at sige, at USA nu udgør en trussel for den internationale verdensorden, siger EU-korrespondenten.

Fælleserklæring var en lettelse

USA's præsident havde i forvejen varslet, at han ville rejse tidligt fra mødet for at komme til Singapore, hvor forhandlinger med Kim Jong-un om den nordkoreanske atomtrussel venter på tirsdag.

Før afgang gav Trump dog sit besyv med på G7-mødets fælleserklæring. Teksten handlede om mange ting, og handel og toldsatser fyldte ikke det store.

Men at et fællesdokument blev muligt, var alligevel en lettelse på grund af dets symbolske betydning. Også selvom man på handelsområdet var enige om at være uenige.

- Da Trump forlod mødet havde de øvrige seks lande en fornemmelse af, at man var enige om at holde kommunikationslinjerne åbne, og ikke skulle optrappe situationen.

- Det, at man havde sat sig ned og i fællesskab formuleret nogle ting, blev tolket som starten på en dialog i stedet for en krig med USA, siger Ole Ryborg.

Trump blev sur på Trudeau

Men så gik det galt.

Imens Trump tog videre, holdt de øvrige ledere pressekonferencer om resultatet, deriblandt Canadas Justin Trudeau, som hidtil har været på høflig fod med Donald Trump.

Justin Trudeau meddelte, som han og de øvrige ledere også havde gjort på G7-mødet, at Canada ikke havde andet valg end at svare igen på den forhøjede amerikanske told.

Og det kunne Trump tilsyneladende ikke have siddende på sig. Fra præsidentflyet skrev præsidenten på Twitter, at Trudeau er "uærlig og svag".

- Baseret på Justins falske udtalelser på sit pressemøde, og på grund af at Canada pålægger vores amerikanske landmænd, arbejdere og virksomheder store toldsatser, så har jeg instrueret vores handelsrepræsentanter i ikke at tilslutte sig kommunikéet, skrev Donald Trump.

USA omdefinerer WTO

Nu er frygten fra de øvrige G7-lande, at USA ikke vil begrænse sig til at øge toldsatserne på stål og aluminium, men generelt skrue op, og modarbejde den frie handel, landet ellers har været primus motor i at indføre verden over.

- Der var et håb om, at der ikke ville komme en optrapning.

- At man kunne holde konflikten, hvor den var, nemlig på stål og aluminium. Nu frygter Canada, EU og Japan, at det her vokser. At der begynder at blive told på mange flere produkter, og at det bliver en egentlig handelskrig, siger Ole Ryborg.

Meget tyder på, at Donald Trump enten ikke har forstået de andre landes pointer, at han er ligeglad, eller at han tror, at han kan skræmme de andre lande til at bøje sig, siger korrespondenten.

Han vurderer, at uenigheden kan blive risikabel, ikke kun for USA's forhold til de øvrige G7-lande, men for verdenhandelsorganisationen WTO.

- Hvis ethvert land, som har et handelsunderskud, har ret til at indføre told for at få afbalanceret det, er det en fuldstændig omfortolkning af alle regler i WTO. Hvis det er hans tolkning, er alle spilleregler i verdenshandlen omdefineret, siger Ole Ryborg.

Verdens ledere siger fra

Efter topmødet har de øvrige verdensledere været ude at forsikre, at de uanset Trumps U-vending, stadig bakker op om fælleserklæringen.

Den canadiske regering har udsendt en pressemeddelelse, hvor den understreger, at Justin Trudeau ikke har talt med to tunger i forhold til topmødet.

- Premierministeren har ingenting sagt, som han ikke har sagt før - både offentligt, og i private samtaler med præsidenten, lyder det fra premierministerens kontor.

Fra den franske præsident, Emmanuel Macrons, kontor lød den måske skarpeste reaktion på Donald Trumps adfærd over for seks af verdens mægtigste lande og deres befolkninger.

- Lad os være seriøse og vores folk værdige. Vi giver løfter og holder dem. Det internationale samarbejde skal ikke dikteres af vredesanfald og tilfældige bemærkninger, hedder det i en erklæring.

Tillidstab med 280 anslag

Den tyske udenrigsminister Heiko Mass siger ifølge Reuters, at den amerikanske præsidents vægelsindethed ikke er en kæmpe overraskelse, efter at han har trukket USA ud af Paris-klimaaftalen og Iran atomaftalen.

Men det kommer til at tage lang tid, før tilliden kan genopbygges.

- På få sekunder kan man ødelægge tillid med 280 Twitter-anslag, skriver Heiko Mass, med henvisning til Trumps foretrukne sociale medies begrænsning på længden af opslag.

Efter G7-topmødet har den tyske kansler Angela Merkel lagt billedet herover fra forhandlingerne på Instagram.