EU-korrespondent: 'Von der Leyens snævre sejr, siger noget om opgaven, hun står overfor'

383 stemte for Ursula von der Leyen som ny EU-kommissionsformand. 327 stemte imod.

- Det viser, der er en stor splittelse i parlamentet omkring valget af Ursula von der Leyen som ny EU-kommisionsformand, og det siger meget om den opgave, hun står over for.

Sådan siger EU-korrespondent Karin Axelsson om den snævre sejr til den afgående tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen.

Den 60 år gamle politiker kommer fra det kristenkonservative CDU-parti, som Tysklands kansler, Angela Merkel, også er medlem af.

383 stemte for Ursula von der Leyen som ny EU-kommissionsformand, hvor 327 parlamentsmedlemmer stemte imod.

- Hvadenten det afspejler en politisk uenighed eller en vrede over den måde, hun er blevet valgt på, er selvfølgelig svært at afgøre, men i hvert fald var det kun 10 stemmer, der gjorde forskellen, siger Karin Axelsson og uddyber:

- Det betyder, at stemmer fra Femstjernebevægelsen i Italien og stemmer fra det polske regeringsparti PIS var med til at sikre hende posten, hvilket måske ikke lige er de venner, hun havde regnet med.

Ursula von der Leyen skulle mindst 374 stemmer i parlamentet, hvilket svarer til halvdelen af parlamentet plus én for at blive godkendt til posten.

Den tyske politiker blev hevet frem som kandidat, efter EU's stats- og regeringschefer ikke kunne blive enige om de kandidater, der i første omgang var i spil.

Det drejede sig blandt andre om Margrethe Vestager, der er konkurrencekommissær, og den hollandske kommissær Frans Timmermans. De ventes nu begge at blive valgt som næstformænd, efter Ursula von der Leyen er blevet godkendt.

Gjorde stærk figur

Karin Axelsson bed mærke i, at det var en stærk Ursula von der Leyen, der mødte op til afstemningen i dag. Blandt andet da hun bed fra sig over for den stærkt EU-kritiske brite, Nigel Farage.

- Hun er jo en garvet politiker og viste en meget stærk figur i dag, siger Karin Axelsson, men afstemningen afspejler også, at Ursula von der Leyen skal spidse ører:

- Et tæt afstemningsresultat som det her betyder selvfølgelig, at hun skal lytte og være imødekommende overfor den splittelse, der er i parlamentet lige nu, hvilket Ursula von der Leyen også lovede, forklarer korrespondenten.

- Når tiden er gået, kan man spørge sig selv om, hvad det i virkeligheden kommer til at betyde. Hvis man er vinder, er man jo vinder.

Overtager et Europa med mange udfordringer

Klokken lidt over ni i morges gik den nu tidligere forsvarsminister på talerstolen i Europa-Parlamentet i Strasbourg, men det var først her til aften, at resultatet af den hemmelige afstemning lå klar. Aftenenens tætte afstemning siger dog også en del om den opgave, hun står overfor.

- Det er et Europa med mange udfordringer, hun overtager. Der kommer mange beslutninger, der skal træffes, hvor der er stor uenighed.

Det kan være alt, lige fra hvordan asylpolitikken i Europa skrues sammen, til hvordan grænsepolitik tilrettelægges, og til hvordan budgettet skal falde på plads, forklarer korrespondenten, og det er blot et par eksempler på de spørgsmål, som vil møde Ursula von der Leyen som kommissionsformand i EU.

- Der er virkelig mange dagsordener, der splitter, både internt, men så sandelig også i forhold til omverden. Tag bare Brexit, Kina, Rusland og hvordan hun vil navigere i forhold til Trump og hans trusler om handelskrig.

Der vil Ursula von der Leyens politiske karriere i tysk politik hjælpe hende på vej, konstaterer Karin Axelsson, da hun er vant til at sidde på en udskældt post som tysk forsvarsminister.

- Hun får brug for alle sine kundskaber udi at være tålmodig diplomat, hårdhudet pragmatiker og besidde evnen til at skære i gennem, alt efter hvad situationen kræver.

Ursula von der Leyen overtager posten som kommissionsformand fra Jean-Claude Juncker. Overtagelsen træder i kraft den 1. november.

Hun bliver den første kvindelige formand for EU-Kommissionen.

Du kan læse om Ursula von der Leyens seks mærkesager ved at klikke her.

Derfor er Europa-Kommissionen så magtfuld

  • Det er ene og alene Europa-Kommissionen, der har lov til at fremsætte nye lovforslag i EU.

  • Det kan ske på eget initiativ eller på opfordring fra medlemslandene, europaparlamentarikerne eller de nationale parlamenter. Herefter er det så op til Europa-Parlamentet og EU-landenes ministre, der sidder i Ministerrådet, at forhandle aftalerne på plads.

  • Det er samtidig Europa-Kommissionen, der skal holde øje med, om medlemslandene overholder EU-reglerne, og på en række områder er kommissionen EU’s ansigt udadtil.

  • Ud over formanden består Europa-Kommissionen af kommissærer fra alle medlemslandene, og her har formanden også en enorm magt, når det kommer til at sætte sit eget hold.

Facebook
Twitter