EU-lande vil gå solo med migrationsaftale

Fire lande er på vej med en aftale, der automatisk skal fordele asylansøgere og migranter reddet i Middelhavet.

Antallet af migranter og flygtninge, der kommer til Europa via Middelhavet, er faldet drastisk i de seneste år. Nu vil fire EU-lande lave en aftale om, hvem der skal tage imod de personer, der bliver reddet på vandet. (Foto: YANNIS BEHRAKIS © Scanpix)

Målet er klart, når indenrigsministrene fra Malta, Tyskland, Frankrig og Italien i dag mødes på Malta:

Der skal findes en aftale, der klargør, hvad der skal ske med de migranter og asylansøgere, der reddes på åbent hav nord for den libyske kyst af enten hjælpeorganisationer, handelsskibe eller militærfartøjer.

Der arbejdes blandt andet på en model, der vil betyde, at Tyskland og Frankrig hver især skal tage 25 procent af de personer, som bliver reddet.

Forhandlinger sker, efter at det i årevis har været omdiskuteret, hvem der har ansvaret for de asylansøgere og migranter, der kommer sejlende fra Libyen.

Hidtil er langt hovedparten blevet sejlet til Italien og Malta, hvorefter landene i tråd med EU's regler for asyl har skullet stå for asylbehandling.

Og da langt hovedparten af de personer, som kommer fra Libyen, ikke har krav på asyl, har det bagefter påhvilet Italien og Malta at sende dem retur til oprindelseslandene.

82 personer fik den 14. september lov til gå fra borde på den italienske ø Lampedusa, efter at de var blevet reddet af Ocean King, mens de var ved at krydse Middelhavet. (Foto: Alessandro Serrano © Scanpix)

Mangler svar på to spørgsmål

De seneste 15 måneder har det dog været endnu mere tilspidset.

Den nu tidligere italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, valgte at lukke de italienske havne for alle skibe fra hjælpeorganisationer og tvang dermed flere EU-lande ud i et besværligt telefondiplomati, hvor der skulle forhandles om fordeling, hver gang en båd skulle i havn.

Det er den situation, som indenrigsministrene fra de fire lande har sat sig for at løse i dag, da alle ved, at nye fælles EU-regler for asyl- og flygtninge kommer til at tage lang tid, selvom den nye Europa-Kommission har gjort det til én af sine vigtigste prioriteter.

Der er til det sidste forhandlinger om de to væsentligste spørgsmål:

Skal omfordeling gælde alle, altså ikke bare dem, som menes at have et krav på asyl? Og skal det fortsat være de italienske og maltesiske havne, der tager imod, hvorefter en egentlig omfordeling finder sted?

Tyskland er klar til at tage imod

Tyskland har dog meldt sig villig til at tage 25 procent af personerne.

- Som aftalen ser ud nu, så er vi villig til at tage imod en fjerdedel af de mennesker, som reddes til havs og som i dag ender i Italien. Dette vil ikke overvælde vores migrationspolitik, sagde den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, i sidste uge.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har antydet, at der kan være et gennembrud på vej, da han i sidste uge besøgte den italienske premierminister, Giuseppe Conte, i Rom.

- Jeg undervurderer ikke, hvad Italien har været igennem siden 2015. Det har været udsat for mange misforståelser og urimeligheder. Jeg er overbevist om, at vi har brug for en europæisk mekanisme til at fordele modtagelsen af migranter.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte i sidste uge sin italienske kollega, Giuseppe Conte, i Rom. (Foto: Angelo Carconi © Scanpix)

Antallet er styrtdykket

Diskussionerne om en fælles omfordelingsmekanisme finder sted, mens antallet af asylansøgere, der ankommer med båd fra Libyen, er det laveste i mange år.

Siden den italienske regering i 2017 indgik en aftale med det libyske styre om støtte til landets kystvagt, er antallet af migranter styrtdykket.

Og mange af de både, der alligevel sejler, samles op af den libyske kystvagt og sejles derefter til Libyen. En praksis, der er blevet heftigt kritiseret på grund af de kummerlige forhold, der er i libyske flygtningecentre.

Lidt flere end 1.000 migranter er ankommet til Italien med båd fra Libyen i år. Det vides endnu ikke, om aftalen indeholder en øvre grænse eller forsat vil gælde, hvis antallet stiger til de mere end de hundredetusinde, der ankom for få år siden.

De fire lande har dog gjort det klart, at aftalen er midlertidig, da de håber, at den nye EU-Kommission kan sætte skub i forhandlingerne om en reform af EU's nuværende, men dysfunktionelle asylregler.

Når man frem til en aftale, forventes den at blive fremlagt for de øvrige EU-lande ved et justits- og indenrigsministermøde 7. oktober. Her kan de lande, der har lyst, tilslutte sig, og de lande, der ikke ønsker at tage imod omfordelte asylansøgere, vil blive opfordret til at bidrage økonomisk.

Frankrig, Tyskland, Italien, Malta deltager sammen med EU's finske formandsskab og EU-kommissæren med ansvar for migration i dagens møde.

Rettelse: Tallene i grafen over antallet af migranter og asylansøgere, der er ankommet siden 2017, dækker udelukkende dem, der er kommet til Italien.