EU-landene er her til aften blevet enige om den tiende sanktionspakke mod Rusland som reaktion på krigen i Ukraine.

Det sker på etårsdagen for den russiske invasion af nabolandet. Og det er blot de seneste i rækken af sanktioner, der samlet set er de mest vidtrækkende i EU’s historie.

- EU står sammen med Ukraine og det ukrainske folk. Vi bliver ved med at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt, skriver det svenske EU-formandskab på Twitter.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, havde på forhånd sat den symbolsk vigtige årsdag som deadline for den tiende sanktionspakke. Og der blev forhandlet til det allersidste, for der er altid mange nationale særinteresser, der skal gå op, når de 27 medlemslande skal blive enige.

Nye EU-sanktioner kræver nemlig enstemmighed. Og denne gang var det især en strid mellem Polen på den ene side og Italien og Tyskland på den anden om en række undtagelser til et forbud mod import at syntetisk gummi fra Rusland, der fik forhandlingerne til at trække ud.

I den nye sanktionspakke finder man ifølge det svenske EU-formandskab skrappere eksportrestriktioner på teknologi og produkter, som både kan bruges af civile og af militæret. Derudover er der en række nye sanktioner mod folk og enheder, heriblandt virksomheder og organisationer, som støtter krigen, spreder propaganda eller leverer droner til det russiske militær.

- Sammen har EU-landene vedtaget de mest kraftfulde og vidtrækkende sanktioner nogensinde for at hjælpe Ukraine med at vinde krigen, skriver svenskerne på Twitter.

Gået efter militæret og økonomien

Målet med de mange EU-sanktioner, der er blevet vedtaget i det seneste år, har både været at ramme det russiske militær – blandt andet ved at gøre det svært for russerne at vedligeholde og videreudvikle deres udstyr og våben – og landets økonomi som helhed.

Medlemslandene er både gået efter enkeltpersoner og en lang række enheder, heriblandt banker samt forsvars- og militærvirksomheder.

Ved siden af det har landene også indført importforbud mod olie, kul, stål, træ, vodka og kaviar fra Rusland. Og de må heller ikke eksportere eksempelvis luksusvarer, våben, ammunition samt varer og teknologi, som det russiske militær kan bruge.

Derudover må russiskejede fly ikke længere flyve ind i EU’s luftrum, og russiske fartøjer må heller ikke lægge til kaj i medlemslandenes havne.

Sanktionerne skal nu endeligt vedtages gennem en såkaldt skriftlig procedure og dernæst offentliggøres i EU-lovtidende, før de kan træde i kraft.

Det er dog ikke kun EU-landene, der har vedtaget nye sanktioner for at markere årsdagen for krigens begyndelse.

I USA har politikerne i dag vedtaget en række sanktioner rettet mod banker og militærindustrien, og de rammer mere end 200 personer og enheder både i og uden for Rusland.

Derudover har Storbritannien i dag forbudt eksport af alle former for udstyr, som Rusland bruger på slagmarken i Ukraine. Dertil indfører briterne sanktioner mod ledende ansatte i det russiske atomkraftselskab Rosatom, i Ruslands to største forsvarsvirksomheder og i fire russiske banker.

Tidligere i dag udtalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Olaf Scholz, og Polens præsident, Andrzej Duda, at de overvejer flere sanktioner mod Rusland for at "begrænse dets krigsindsats".

Fra dansk side er meldingen, at regeringen støtter "de hårdeste sanktioner, vi kan blive enige om" internt i EU.