EU-landene gør klar til afgørende forsvarsvalg: Skal europæerne sidde med ved bordet eller være på menuen?

Spørgsmålet om krig eller fred afgøres i Washington og Moskva – ikke i Berlin, Paris, Bruxelles eller København.

Europæerne skal selv være med til at udforme sikkerhedsstrukturerne på det europæiske kontinent, mener den franske regering. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Satellitbilleder af opmarcherede russiske soldater ved grænsen til Ukraine. Billeder af desperate borgere, som forsøger at komme ind i lufthavnen i Kabul for at blive evakueret ud af Afghanistan.

To billeder af alvorlige konflikter med stor betydning for borgere i Europa. Og samtidig to billeder, der viser, hvor magtesløs europæerne er, når konflikter eskalerer, og der er brug for militær handling.

Evakueringen fra lufthavnen i Afghanistan viste med al tydelighed, hvor afhængige europæerne er af amerikansk militær og af amerikanske politikeres vilje til at hjælpe europæerne.

Og de nuværende forhandlinger med Rusland for at forsøge at forhindre en militær konflikt i Ukraine, som kan føre til en blodig krig, viser endnu engang, hvordan den største vestlige militære magtspiller i Europa ikke er europæisk men amerikansk.

Når europæerne søger indflydelse på sikkerheden på deres eget kontinent, så går de via Washington D.C.

Sådan har det været i årtier. Og trods fire år med præsident Donald Trump og den usikkerhed omkring amerikansk politik, som fulgte med Trumps kaotiske tid i Det Hvide Hus, så er der stadig mange lande i Europa, som satser på, at USA også i fremtiden er landet, der sikrer, at der er fred i Europa.

EU-landenes udenrigs- og forsvarsministre har i dag holdt møde i den franske by Brest for blandt andet at diskutere sikkerhedspolitik. (Foto: Fred Tanneau © Ritzau Scanpix)

Frederiksen satser på USA

Det gælder eksempelvis Danmark:

- Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, hvad jeg mener: USA er Danmarks vigtigste allierede, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig, da hun holdt tale om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i Det Udenrigspolitiske Selskab.

- Verden har brug for et stærkt USA. Som står vagt om vores fælles værdier – demokrati, frihed og menneskerettigheder, sagde statsministeren.

Danmark er langt fra alene i Europa og EU om at håbe, at tiden med præsident Trump og en periode, hvor der var tvivl om det amerikanske engagement i forsvarsalliancen Nato, er fortid og ender som en parentes i historien.

I lande som Polen, Tjekkiet og de tre baltiske lande er der et stort ønske om en stærk amerikansk tilstedeværelse i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Anderledes ser det ud andre steder. Og specielt Frankrig ønsker, at europæerne nu tager en mere grundig diskussion om, hvorvidt tiden er inde til, at man udvikler det europæiske samarbejde inden for forsvar og sikkerhed.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sætter fortsat sin lid til USA som Danmark sikkerhedsgaranti. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Vil med ved bordet

Emnet er på dagsordenen i dag, hvor de 27 medlemslandes udenrigs- og forsvarsministre er samlede til et fælles uformelt møde i den franske kystby, Brest.

Frankrig overtog ved starten af året formandskabet i EU, og det er et stort ønske for det franske formandskab at sætte fart på en grundig diskussion af, hvordan europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik skal se ud i fremtiden.

Kan europæerne blive ved med at være så afhængige af amerikanerne, at europæerne end ikke militært at i stand til at gennemføre en evakuering af egne borgere fra Afghanistan – uden hjælp fra amerikansk militær?

For den franske regering er målet klart: Europæerne skal selv være med til at udforme sikkerhedsstrukturerne på det europæiske kontinent. Og europæisk forsvarssamarbejde bør udvikles, sådan at europæerne selv er i stand til at agere militært – også uden amerikansk hjælp.

Set fra den franske regerings side et det urimeligt, at det er politiske ledere fra USA og Rusland, der sidder ved forhandlingsbordet og diskuterer, hvordan man kan undgå en militær konflikt i Ukraine.

Uden at europæerne selv er med ved bordet.

Det var den amerikanske viceudenrigsminister, Wendy Sherman, der mandag mødtes med den russiske viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov, under et møde om krisen i Ukraine. (Foto: DENIS BALIBOUSE / POOL © Ritzau Scanpix)

Ikke skræmme USA væk

En konflikt mellem Rusland og Ukraine vil kunne få store konsekvenser for Europa. Både politisk, økonomisk og menneskeligt.

Med risiko for alt fra lukkede gasledninger og stigende energipriser til flygtningestrømme og stor utryghed i alle de europæiske lande, som har en direkte grænse til Rusland.

En konflikt mellem Rusland og Ukraine vil føre til indførsel af økonomiske sanktioner som – udover Rusland – også vil få økonomiske konsekvenser for europæisk erhvervsliv.

Der er med andre ord meget på spil for Europa og europæerne, når USA og Rusland forhandler. Men der er ingen europæer med ved bordet. Og det bekymrer det franske EU-formandskab. For som en fransk regeringskilde udtrykker det:

- Hvis man ikke er med ved bordet, så er man på menuen.

For udenrigs- og forsvarsministrene fra de 27 EU-lande var dagens møde i Brest en svær balancegang. De skulle diskutere, hvordan man kan udvikle det europæiske forsvarssamarbejde, sådan at europæerne i fremtiden er bedre i stand til at agere selv.

Samtidig med, at det gøres på en måde, så det ikke skræmmer amerikanerne væk.

USA er forandret

Emnet er i sig selv gammelt og har været diskuteret i årtier. Men det vil være dumt at afvise den igangværende europæiske diskussion om europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik som gammel vin på nye flasker.

Det er det også – men ikke kun. For verden har forandret sig dramatisk, og forandringerne er så store og voldsomme, at EU-politikerne ikke kan tillade sig at ignorere dem.

Amerikansk politik er nemlig forandret. Det er muligt, at forholdene lige nu med Joe Biden i Det Hvide Hus ligner noget, europæerne kender fra tidligere. Men USA's udenrigspolitiske fokus er i dag vendt mod Asien – ikke mod Europa.

Rusland er også forandret. Efter en periode med et svagt Rusland spiller russerne i dag med musklerne over for Europa. Med cyberangreb og militære trusler som en del af hverdagen. I dag får man bedst russerne i tale, når man truer med at bruge magt. Enten militært eller økonomisk.

Og så er der kommet andre aktører ind på det europæiske kontinent, som også opererer med betydelig brutalitet og selvsikkerhed. For eksempel kan man på Balkan se, hvordan både Kina og lande fra Mellemøsten opererer udenrigspolitiske og økonomisk.

Ukrainske soldater forbereder sig på en mulig russisk invasion af landet. (Foto: AnatoliI Stepanov © Ritzau Scanpix)

Større forsvarsdiskussion på vej

Spørgsmålet som EU-politikerne står overfor, er, hvordan de har tænkt sig at agere. Satser de – som Danmark – på, at den gamle verdensorden vender tilbage, hvor USA fungerer som garanten for europæernes sikkerhed?

Eller er tiden inde til, at europæerne gradvist begynder at tage større ansvar for sikkerheden på deres eget kontinent? Og hvis det er tilfældet, hvordan skal det stå ske?

Første store skridt for EU-landene er at bestemme, hvilken retning Europas udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde skal bevæge sig de kommende år. Det arbejde er i gang. EU-landene er i gang med at udvikle det, der kaldes for et ”strategisk kompas.” Et kompas, som viser retningen for det europæiske sikkerhedssamarbejde de kommende år.

Efter dagens drøftelser i Brest mellem udenrigs- og forsvarsministrene fortsætter diskussionerne mellem EU-landene. Og om nogle uger, i begyndelsen af marts, mødes EU´s stats- og regeringschefer i Frankrig for at fortsætte diskussionen.

Tanken er, at EU-landene skal have udformet en fælles kompasretning for, hvilken vej Europas sikkerheds- og forsvarssamarbejde skal udvikle sig de kommende år. Når europæernes ambitioner og mål er lagt fast, så mødes stats- og regeringscheferne for Nato-landene til sommer for at fastlægge den fremtidige strategi for forsvarsalliancen.

Men uanset om det gælder EU eller NATO, så blæser forandringens vinde, når det gælder fremtiden for, hvordan sikkerheden skal garanteres i Europa.

FacebookTwitter