Det er "én stor, politisk falliterklæring" fra EU-landenes side, at de endnu ikke har formået at blive enige om et sæt nye regler til at kunne håndtere de hundredtusindvis af migranter og flygtninge, der hvert år forsøger at kommer til Europa.

Det mener De Radikales europaparlamentariker, Morten Helveg Petersen, efter at DR Nyheder har besøgt Tunesien, som er blevet et af de nye knudepunkter for illegal migration over Middelhavet.

Fra årsskiftet og frem til midten af maj havde flere end 45.000 personer taget den farlige og til tider også dødelige tur fra det nordafrikanske land til Europas kyster, hvilket er en stigning på hele 168 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Og overordnet set er presset på EU’s ydre grænser steget markant i det seneste år.

Ifølge EU’s grænseagentur, Frontex, blev der sidste år registreret 333.000 ulovlige grænsekrydsninger til EU, hvilket er det højeste siden flygtningekrisen i 2016.

- Med de katastrofer vi nu ser, skriger det til himlen, at vi reelt ikke er kommet et hak videre, siger den radikale politiker med henvisning til det udspil til en ny asyl- og migrationspagt, som Europa-Kommissionen præsenterede i september 2020.

Her kan du møde tunesiske Osama, der på bare tre dage i april måtte tage 15 døde mennesker med ind til kysten:

Mangler politisk villighed

Målet med udspillet var at opdatere EU-landenes nuværende asyl- og migrationspolitik, som der rundt om i de europæiske hovedstæder er bred enighed om, ikke længere fungerer.

Det blev især tydeligt under flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor mere end én million mennesker kom til Europa og satte medlemslandene under et helt enormt pres.

Siden da er udspillet blevet endevendt af både Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer, som sammen skal forhandle det på plads.

Men her, mere end to et halvt år efter, mangler man fortsat at komme i gang med nogle af de tungeste forhandlinger. Der er nemlig stadigvæk store, principielle uenigheder om, hvordan man fremover skal håndtere de migranter og flygtninge, som ankommer til Europa.

- Det er jo også drønsvært at finde ud af, hvordan vi fremover skal tage imod mennesker og vurdere, om de har grundlag for asyl – og sende dem tilbage igen, hvis de ikke har det. Men tilbage står bare, at man ikke har vist den politiske villighed, der skal til for at få løst dette problem, siger Morten Helveg Petersen, som selv er stedfortræder i det udvalg i parlamentet, der har skullet håndtere udspillet.

Små bevægelser på vejen

Christel Schaldemose, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, er enig i, at medlemslandene hurtigst muligt bør finde en fælles kurs på asyl- og migrationsområdet. Men hun ser dog, at der på det seneste er sket mindre fremskridt.

- Det er som at køre på en tysk motorvej, hvor der er lidt stop-and-go over det. Men nu triller bilen en smule, siger hun med henvisning til, at Europa-Parlamentet i sidste måned blev enig om et forhandlingsmandat i forhold til en række afgørende hjørner af pagten.

Her lægger parlamentarikerne blandt andet op til en bedre screening af nyankomne ved EU’s ydre grænser, at asylansøgere hurtigere skal have efterprøvet deres sager, og at de personer, som ikke har ret til at opholde sig i EU, skal sendes hurtigere tilbage til deres hjemlande igen.

Men parlamentarikerne lægger også op til, at Europa-Kommissionen i krisesituationer kan aktivere en tvungen omfordeling af asylansøgere, så det ikke er grænselande som Italien, Grækenland og Spanien, der alene står med udfordringerne.

Nej til omfordeling

Spørgsmålet om omfordeling har i årevis været en af de mest ømtålelige knaster i forhandlingerne, for flere lande, ikke mindst Ungarn og Polen, er lodret imod enhver form for omfordelingsmekanisme.

Det samme er Danmark, men danskerne kommer ikke til at blive berørt af den på grund af retsforbeholdet.

Christel Schaldemose tror ikke, at medlemslandenes regeringer, som endnu mangler at lægge sig fast på deres mandat, vil gå med til nogen form for omfordeling.

Derfor kommer en eventuel aftale til at afhænge af, om der kan landes et kompromis mellem dem, der bakker op om en tvungen omfordeling, og dem, der i stedet vil have mere kontrol med dem, der kommer til Europa.

Og det bliver "rigtig, rigtig svært", vurderer S-politikeren.

- Der er en naivitet omkring hele migrationsdagsordenen i Europa-Parlamentet. Mange siger, at migranterne har brug for et bedre liv i Europa, mens vi har brug for arbejdskraften, så hvorfor kan vi ikke bare mødes på midten? Men mange af de mennesker, der kommer, har ikke de kompetencer, som EU har brug for. Og vi har ikke lyst til at tage alle sammen, siger hun.

Kan svække tilliden til EU

Rundt om i EU-systemet er forhåbningen, at medlemslandene kan blive enige om den nye asyl- og migrationspagt inden det næste Europa-Parlamentsvalg, der finder sted i begyndelsen af juni næste år.

Anders Vistisen, der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, har svært ved at se for sig, at EU-landene kan blive enige inden da. Især hvis parlamentarikerne holder fast i den tvungne omfordeling af asylansøgere.

Grundlæggende mener Anders Vistisen ikke, at der er nogle af de forslag, som ligger på forhandlingsbordet lige nu, som reelt vil løse udfordringerne med de hundredtusindvis af mennesker, som rejser til Europa.

Han peger blandt andet på, at medlemslandene i stedet bør rykke asylbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge til lande uden for unionen.

- Det er ingen fordel at indgå en dårlig aftale, hvis ikke den løser selve problemstillingen, siger Anders Vistisen, som er medlem af det parlamentsudvalg, der har siddet med sagerne.

Hos de Konservative håber europaparlamentariker Pernille Weiss, at der bliver landet en aftale inden parlamentsvalget næste år. Men hun understreger også, at det er en svær diskussion.

- Men lige nu står vi med den samme værktøjskasse, som ikke duede under flygtningekrisen. Og hvis vi ikke kan levere politiske resultater, så ødelægger det folks tillid til det politiske system, siger hun.