Hvis Danmark og de andre EU-lande skal blive ved med at kunne sende ammunition til de ukrainske styrker, som de har gjort i det seneste års tid, så bliver de også nødt til at poste mange flere penge i deres ammunitionsfabrikker og udvide produktionen rundt om på kontinentet.

Ellers bliver det noget nært umuligt for medlemslandene både at følge med den store efterspørgsel fra Ukraine og sikre, at de også selv har tilstrækkeligt med ammunition på hylderne til eget brug.

Det er meldingen fra EU’s stats- og regeringschefer, som nu vil se på, hvordan de kan styrke den europæiske forsvarsindustri og skrue op for deres ammunitionsproduktion.

- Ukrainerne bruger rigtig meget ammunition, og forventningen er også, at sådan vil det være i den kommende tid. Derfor er der behov for flere donationer, og derfor skal vi øge produktionskapaciteten. På samme tid har vi sendt rigtig meget afsted til Ukraine, og derfor skal vi også have fyldt vores egne lagre, siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter det seneste EU-topmøde i Bruxelles, hvor emnet var oppe at vende.

- Derfor er vi nu i gang med at afdække på tværs af landene, hvordan vi kan forøge kapaciteten der, hvor der allerede er produktion, og om der er steder, hvor der kan blive udvidet produktion, tilføjer hun.

Støtte fra EU-budgettet

Meldingen kommer, efter at medlemslandene tidligere på ugen blev enige om at afsætte knap 15 milliarder kroner til én million artillerigranater, som skal sendes til Ukraine i løbet af de kommende tolv måneder.

Det skal blandt andet ske ved, at landene for første gang nogensinde slår pjalterne sammen og køber ind i fællesskab. Og granaterne skal produceres inden for unionens grænser, hvilket lægger ekstra pres på de eksisterende fabrikker i blandt andet Tyskland, Slovakiet og Sverige, som nu skal op i et endnu højere gear.

Men det lægger også et pres på hele unionen, hvor mange af landene i årevis har skåret ned på deres forsvarsbudgetter og vænnet sig til, at de kunne købe eksempelvis granater og våben i lande uden for unionen, hvis det var nødvendigt.

Nu skal de så indstille sig på en fremtid, hvor de ifølge stats- og regeringscheferne bliver nødt til at prioritere at blive mere selvforsynende. Og kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i aftes, at Europa-Kommissionen lige nu arbejder på et udspil, der skal kunne sikre mere ammunitionsproduktion i Europa.

- Det inkluderer eksempelvis støtte fra EU-budgettet. Det handler om at bygge, udvide og genbruge produktionsfaciliteter for at styrke hele forsyningskæden for ammunition, så den bliver hurtigere, sagde hun under et pressemøde.

Det kan komme til at få betydning for den nedlagte ammunitionsfabrik 'Krudten' i Elling lidt uden for Frederikshavn.

Her blev der frem til 2020 produceret ammunition, indtil fabrikken blev nedlagt. Og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere udtalt, at han vil sætte sig "i spidsen for at undersøge, om private selskaber kan være interesseret i at etablere produktion der".

- Vores ambition må være, at Europa bliver bedre til at tage hånd om vores egen sikkerhed, sagde han tidligere på ugen.

'Næsten lidt værkstedsagtigt'

Statsministeren bekræfter, at der lige nu er drøftelser om, hvorvidt man kan reetablere ammunitionsproduktion i den nedlagte fabrik.

Men hun understreger også, at der ikke er "en én-til-én-sammenhæng mellem det, Ursula von der Leyen siger, og hvad der så sker i Frederikshavn."

- Men der er en bred erkendelse i Europa om, at vi bliver nødt til at få kapaciteten i vejret. Der skal simpelthen produceres mere ammunition og flere våben, og det skal gå hurtigere, siger Mette Frederiksen og tilføjer, at det "næsten lyder lidt værkstedsagtigt".

- Men sådan er det også at bistå et land, der er i krig på grund af russernes invasion, siger Mette Frederiksen og tilføjer, at det også spiller ind i EU-landenes nye strategi om at sikre, at de kan klare mere på egen hånd.

- Jeg synes, det står klart efter coronapandemien, krigen og problemerne med forsyningskæderne, at Europa skal kunne langt mere selv. Vi skal kunne producere mere, vi skal foran, og det kræver nogle kæmpe store investeringer i de kommende år. Så det er ikke nogen helt let opgave, vi står overfor, siger hun.