EU-landene vil stramme den hviderussiske sanktionsskrue: 'Det er det eneste, der virker'

Nu kan personer og virksomheder, der hjælper Lukasjenko-styret med at sende migranter til grænsen, også blive ramt af EU-sanktioner.

Den politiske strid mellem EU og Hviderusland har ført til, at tusindvis af migranter lige nu er fanget på grænsen mellem Hviderusland og Polen. (Foto: BelTA © Ritzau Scanpix)

EU-landene er klar til at indføre en række nye sanktioner mod Hviderusland, efter at tusindvis af migranter fra blandt andet det nordlige Irak og Afghanistan i den seneste uges tid har forsøgt at krydse landets grænse mod nabolandet Polen.

Og denne gang kan det blandt andet komme til at ramme det statsejede hviderussiske flyselskab Belavia, rejsebureauer og andre, der er med til at transportere migranter fra blandt andet Mellemøsten og Afrika til Hviderusland – eller Belarus, som landet formelt hedder.

Det står klart, efter at EU-landenes udenrigsministre i dag har diskuteret den politiske krise, som i den seneste tid har skabt særdeles alvorlig bekymring i de europæiske hovedstæder.

Ifølge medlemslandene er det den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, og hans styre, der med fuldt overlæg har lokket migranterne til Hviderusland for dernæst at sende dem ud til grænsen i et forsøg på at presse både Polen og resten af EU-landene.

Derfor er de blevet enige om at stramme sanktionsskruen en ekstra omgang for på den måde at forsøge at få Lukasjenko-styret til at standse det, som de betegner som en 'hybridkrig' mod Europa.

- Jeg har ikke det indtryk, at Hviderusland vil opføre sig konstruktivt uden sanktioner. Sådan har det i hvert fald ikke været tidligere, lød det tidligere på dagen fra den tyske udenrigsminister, Heiko Maas.

- Sanktioner er altid effektive, fordi de rammer folk, deres formue og deres evne til at bevæge sig rundt, tilføjede EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Ifølge EU's udenrigschef Josep Borrell er der brug for yderligere sanktioner mod Hviderusland. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Sanktionslisten er ikke klar

Det bliver femte gang, at EU-landene indfører sanktioner mod Hviderusland efter det omstridte præsidentvalg i august sidste år, hvor Aleksandr Lukasjenko erklærede sig som vinder trods talrige meldinger om valgfusk og stemmesnyd.

Indtil videre er 166 personer - heriblandt præsidenten selv og hans søn - og 15 virksomheder og andre enheder fra Hviderusland blevet ramt af EU's sanktioner. Men som noget nyt vil det nu blive muligt at indføre sanktioner mod personer og enheder, der på den ene eller anden måde deltager i styrets forsøg på at bruge migranter til at presse EU.

- Det er helt igennem uacceptabelt, at Lukasjenko bruger irregulære migranter som et våben. Det er umenneskeligt, og det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Det er dog endnu uvist, hvem der helt konkret vil blive ramt af sanktionerne, som tidligere har bestået af blandt andet indrejseforbud til EU samt indfrysning af penge på europæiske bankkonti.

Lige nu er sanktionslisten ved at blive udarbejdet af EU-embedsmænd, og trods det store politiske pres er forventningen, at den tidligst vil være klar i næste uge – eventuelt først senere. Der skal nemlig være håndfast dokumentation for, at de personer og enheder, der ender på listen, rent faktisk også har haft noget med migrantkrisen at gøre. Ellers kan de trække deres sag for EU-Domstolen.

Derudover vil man ikke ud med de konkrete sanktionsdetaljer, før listen er helt klar og endeligt godkendt, da man ikke vil give de berørte personer et forspring, før sanktionerne træder i kraft. Det sker i det øjeblik, at de bliver offentliggjort fra EU's side.

Det er særligt ved Polens største grænseovergang ved byen Kuznica, at der for tiden ankommer mange migranter fra Hviderusland. Også Letland og Litauen, som er en del af EU, oplever et stigende antal migranter fra Hviderusland. (© DR Nyheder)

Ingen fly til Minsk

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, understregede dog allerede inden mødet, at flyselskaber, rejsebureauer og andre, som deltager i den omstridte migranttransport, kan se frem til at blive ramt.

Og ifølge den litauiske udenrigsminister, Gabrielius Lansbergis, handler det nu om at indføre en form for flyveforbudszone over lufthavnen i den hviderussiske hovedstad, Minsk. Litauen grænser selv op til Hviderusland, og i sommer oplevede det baltiske selv, at der pludselig var tusindvis af migranter, som forsøgte at krydse grænsen fra nabolandet.

- Hvis der er fly, der har mulighed for at transportere folk, der ønsker at migrere og krydse grænsen til EU ulovligt, så skal vi sikre os, at de hverken kan få lov til at lande i Minsk eller andre hviderussiske lufthavne, lød det fra Gabrielius Lansbergis.

Den hviderussiske regering har løbende afvist, at den står bag den igangværende politiske krise langs grænsen. Men i går talte Josep Borrell for første gang med den hviderussiske udenrigsminister, Vladimir Makej, om den ”uholdbare situation” ved grænsen til EU.

- Folk skal ikke bruges som våben, lød det efterfølgende fra udenrigschefen, som tilføjede, at det vigtigste er at få stoppet strømmen af migranter til Hviderusland.

DR-korrespondent Kristian Almblad mødte i sidste uge en familie fra Duhak i det nordlige Irak, der har formået at krydse grænsen fra Hviderusland til Polen:

Lukasjenko vil undgå konflikt

Ifølge den hviderussiske udenrigsminister er EU-sanktioner mod landet "kontraproduktive", og han betegnede endnu engang EU-landenes beskyldninger om, at Minsk står bag den politiske krise, som "absurde".

Men noget tyder på, at udsigten til sanktioner allerede er begyndt at have en effekt. Det hviderussiske flyselskab Belavia har allerede meddelt, at det ikke længere vil flyve blandt andet irakere, syrere og yemenitter fra Tyrkiet og Dubai til Hviderusland.

Derudover meddelte præsident Lukasjenko tidligere i dag ifølge Ritzau, at myndighederne nu gør alt, hvad de kan, for at sende migranterne tilbage til de lande, de kommer fra. Udfordringen er dog ifølge præsidenten, at migranterne ikke frivilligt vil forlade landet.

Han ønsker dog ikke, at se migrantkrisen eskalere til en reel "konflikt". Men han understreger, at han er klar til at sende de tusindvis af migranter videre til Tyskland, hvis ikke der bliver oprettet "en humanitær" korridor til dem.

- Vi ville kunne sende dem til München med vore egne fly om nødvendigt, lyder det fra præsidenten.

FacebookTwitter