EU-landene vil træne ukrainske soldater til at kæmpe mod Rusland

Det er første gang, at Danmark er med til at søsætte en EU-træningsmission.

EU-landene er blevet enig om en toårig militær træningsmission af ukrainske soldater. (Foto: © AnatoliI Stepanov, Ritzau Scanpix)

EU-landene vil nu gå sammen om at træne ukrainske soldater, så de kan fortsætte deres kamp mod de russiske styrker.

I dag har medlemslandene nikket ja til en ny militær EU-træningsmission, som netop skal være med til at styrke de ukrainske styrker for at sikre, at de også på længere sigt er gearet til at kunne forsvare sig mod russerne og beskytte deres grænser og territorium.

Missionen går efter planen i gang i november, og ud over de militære styrker skal der også trænes specialister samt læger, sygeplejersker og andet medicinsk personale, som skal bruges i krigen.

Målet er i første omgang at få trænet op mod 15.000 ukrainere i løbet af den kommende vinter. På sigt skal det gerne op på flere end 40.000 soldater, og det drejer sig om alt fra mindre enheder til store brigader med flere tusinde soldater.

Derfor er der også tale om en omfattende mission, der allerede nu tegner til at blive en af de største militære træningsindsatser, EU har sat i søen. I første omgang er den sat til at vare i to år, og der er øremærket knap 800 millioner kroner på EU-budgettet til den.

Hovedparten af træningen skal finde sted i et eller to EU-lande tæt på Ukraine, så man ikke behøver at bruge lang tid på at transportere ukrainerne frem og tilbage til grænsen. Hvor det specifikt bliver, er endnu uvist, men Polen og Tyskland er tidligere blevet nævnt.

Derudover er der også lagt op til, at lande uden for unionen, heriblandt Storbritannien og USA, kan deltage.

EU's udenrigschef, Josep Borrell, mener, at det giver mening, at EU-landene nu puljer deres træningskræfter sammen. (Foto: © Julien Warnand, Ritzau Scanpix)

Historisk beslutning for Danmark

Flere af medlemslandene træner allerede nu på egen hånd ukrainske soldater, og planen er derfor også, at de i højere grad skal koordinere deres forskellige indsatser. For ifølge EU’s udenrigschef, Josep Borrell, giver det i den grad mening, at landene puljer deres kræfter sammen.

- Jeg er fuldt ud overbevist om, at vi kan hjælpe ukrainerne meget bedre, hvis vi samler de forskellige kapaciteter, som de europæiske hære har, lød det her til morgen, da han ankom til rådsmødet i Luxembourg.

Fra dansk side bakker regeringen og et bredt politisk flertal op om træningsmissionen. For ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) handler det ikke blot om Ukraines sikkerhed, men også om resten af Europas og dermed Danmarks sikkerhed.

- Der er ingen tvivl om, at ukrainerne har brug for al den hjælp, de kan få – og på alle de spor, der er til rådighed, sagde han inden mødet.

Her pegede han samtidig på, at der for Danmark er tale om en historisk beslutning, da det er første gang, at man fra dansk side er med til at etablere en træningsmission i EU-regi. Det er nemlig den første EU-træningsmission, der bliver igangsat, siden et stort flertal af danskerne 1. juni i år valgte at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er glad for, at Danmark er med til at søsætte den nye EU-træningsmission. (Foto: © Julien Warnand, Ritzau Scanpix)

Regeringen - der var blandt de partier, som ønskede at afskaffe forsvarsforbeholdet - brugte da netop også denne mission som et eksempel på noget af det, Danmark ikke kunne deltage i, hvis man holdt fast i forbeholdet.

Det er dog endnu uvist, hvad Danmark i givet fald vil bidrage med til missionen. Det er noget, der efter planen skal fastlægges på den anden side af folketingsvalget.

Udover den nye træningsmission er ministrene også blevet enige om at donere yderligere 500 millioner euro – knap 3,7 milliarder kroner – til Ukraines forsvar. De skal blandt andet bruges på at reparere våben og andet militært udstyr, som medlemslandene allerede har givet til ukrainerne.