EU-ledere enige om milliarder til coronaramte lande

Historisk aftale skal bringe EU-landenes økonomier på fode igen efter coronakrisen.

Det tog næsten fire dage, før EU's stats- og regeringschefer kunne sige endeligt god for den økonomiske aftale, der er den største i EU-samarbejdets historie. (Foto: Francisco Seco © Scanpix)

EU-landenes ledere er blevet enige om en historisk stor aftale, som skal hjælpe medlemslandene ud af den økonomiske krise, der er opstået i kølvandet på corona-pandemien.

Stats- og regeringscheferne har tirsdag morgen vedtaget et nyt EU-budget og en ny corona-genopretningsfond på i alt omkring 13.600 milliarder kroner.

- Det her et et afgørende øjeblik i EU's historie, lyder det fra rådsformand Charles Michel efter forhandlingerne, der nåede at vare i næsten fire døgn.

Den udlægning er den franske præsident, Emmanuel Macron, enig i.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), er også godt tilfreds med nattens kompromis.

- Det vigtigste er selvfølgelig, at vi kan få genoprettet den europæiske økonomi oven på covid-19, siger hun her til morgen.

Sammenlagt er der tale om den største overførsel af penge mellem EU-landene, siden det europæiske samarbejde blev skabt.

- Aldrig nogensinde har EU-landene påtaget sig et så stort fælles ansvar for at hjælpe økonomisk ramte lande ud af en krise uden at kræve noget igen, siger DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.

Sammen med den svenske statsminister, Stefan Löfven, og den østrigske kansler, Sebastian Kurz, har statsminister Mette Frederiksen (S) kæmpet for, at den samlede regning skulle blive lavere end det, der var lagt op til. (Foto: JOHN THYS / POOL © Scanpix)

Gammel politik afgået ved døden

Med aftalen ender EU’s næste langtidsbudget, der bestemmer, hvor mange penge EU kan bruge i de kommende syv år, på lige knap 8.000 milliarder kroner.

Derudover er stats- og regeringscheferne blevet enige om at etablere en ny og helt ekstraordinær genopretningsfond på næsten 5.600 milliarder kroner, som først og fremmest skal målrettes de områder og sektorer, der er blevet ramt hårdest af covid-19.

Det er alle medlemslandene, der i fællesskab skal ud at låne pengene på de finansielle markeder til fonden.

Det er et historisk nybrud, at de nu er blevet enige om at optage fælles lån, som de også hæfter for i fællesskab.

- Da finanskrisen ramte Europa, og et land som Grækenland stod på randen af en statsbankerot, nægtede man at hjælpe med andet end lån. Og med lånene fulgte en række betingelser, som grækerne betragtede som meget voldsomme, fortæller Ole Ryborg og tilføjer:

- Hele den politik, man førte under finanskrisen, er nu officielt afgået ved døden.

Godt halvdelen af pengene - 2.900 milliarder kroner - skal gives som tilskud, der ikke skal betales tilbage, mens de resterende milliarder skal tilbydes som lån til trængende lande.

- Der vil stadigvæk være betingelser om krav og reformer. Men det bliver ikke som under finanskrisen, hvor man nærmest sendte inspektører ud for at se, hvordan reformerne blev gennemført. Nu sker det igennem dialog, siger Ole Ryborg.

Derudover er EU-landenes ledere blandt andet blevet enige om, at 30 procent af pengene skal gå til klimarelaterede formål mod 20 procent i dag.

Der bliver indført et plastikbidrag, som skal få medlemslandene til at genanvende mere plastikaffald, og hvor pengene går til EU's fælleskasse.

Og for første gang vil man koble udbetalingen af EU-midler sammen med landenes efterlevelse af retsstatsprincipperne.

Det er især rettet mod lande som Ungarn og Polen, der har fået kritik for ikke at respektere EU's grundlæggende rettigheder og værdier.

Rådsformand Charles Michel, der har ledt forhandlingerne, giver her en hilsen til den hollandske premierminister, Mark Rutte. Han mente lige som Danmark, at budgettet skulle være lavere, og at der ikke skulle gives som mange tilskud i genopretningsfonden. (Foto: pool © Scanpix)

Større dansk rabat

Forhandlingerne gik i gang fredag formiddag i Bruxelles, og der blev krydset hårde politiske klinger undervejs.

- Der har været ekstremt anspændte øjeblikke, og der vil utvivlsomt komme flere, som bliver vanskelige, lød det mandag eftermiddag fra den franske præsident, Emmanuel Macron.

Statsminister Mette Frederiksen gik til forhandlingerne med kravet om, at Danmarks samlede regning skulle begrænses så meget som muligt.

EU’s budgetramme skulle ende "så tæt på" 7.820 milliarder kroner som muligt, mente den danske regering.

Derudover var den af princip imod, at pengene i genopretningsfonden skulle udbetales som tilskud og ikke lån, der skal betales tilbage.

Budgetrammen blev ikke så lav, som regeringen havde håbet, og Danmarks årlige regning til EU-budgettet kommer til at stige.

Det skyldes også, at antallet af medlemslande er faldet fra 28 til 27 efter briternes exit, og derfor er der færre om at dele regningen.

Til gengæld fik den danske regering forhandlet en større rabat på indbetalingerne til EU-bidraget, end der først var lagt op til, nemlig på 2,7 milliarder kroner årligt. I dag er Danmarks årlige rabat på omkring én milliard kroner.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har fået en - nok for mange - overraskende god, stor dansk rabat. Det indikerer, at man godt både kan kæmpe for danske og europæiske interesser samtidig, siger statsministeren, der dog ikke vil sætte tal på, hvor meget Danmark kommer til at betale ekstra fremover.

Derudover lykkedes det Danmark sammen med lande som Holland, Sverige og Østrig at få andelen af tilskud i genopretningsfonden ned.

- Samlet set er det en rigtig, rigtig god aftale for Europa, og en rigtig, rigtig god aftale for Danmark, siger hun.

Selvom stats- og regeringscheferne nu er blevet enige om aftalen, skal den først godkendes af Europa-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Det sker efter planen senere på ugen.

FacebookTwitter