EU lover milliarder og helhjertet støtte til Vestbalkan. Men der er ikke udsigt til, at de bliver optaget i unionen lige foreløbig

Statsministeren afviser at sætte en dato på for, hvornår lande som Albanien, Montenegro og Serbien kan blive en del af EU.

Debatten om, hvorvidt alle landene på Vestbalkan skal være en del af EU, er blevet aktuel igen. (Foto: Grafik: Søren Winter Nørbæk)

Det kan godt være, at Danmark og de andre EU-lande fortsat er enige om, at landene på Vestbalkan – det vil sige Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Nordmakedonien og Kosovo – hører hjemme i den europæiske union.

Men trods det er der ikke udsigt til, at de bliver optaget i unionen lige foreløbig. Og der er heller ikke blevet sat nogen dato på for, hvornår det allersenest skal ske.

Det er status efter onsdagens topmøde mellem lederne af EU-landene og de seks balkanlande, som blev afholdt i Brdo, lidt uden for Sloveniens hovedstad, Ljubljana.

Her diskuterede stats- og regeringscheferne, hvordan de kan styrke samarbejdet med regionen, der ligger klemt inde mellem EU-lande som Kroatien, Rumænien og Grækenland.

Og fra EU’s side lød det endnu engang, at det er strategisk vigtigt af holde de seks lande tæt på sig, og at de vil arbejde videre med den udvidelsesproces, som har mange år på bagen. I de kommende syv år vil medlemslandene sikre investeringer for godt 220 milliarder kroner i landene for at hjælpe dem oven på efter coronakrisen.

- EU er ikke komplet uden det vestlige Balkan, siger kommissionsformand Ursula vond er Leyen.

Men trods løfterne var der ingen bred opbakning blandt medlemslandene til den slovenske premierminister, Janez Jansa, som havde efterspurgt en detaljeret tidsplan for, hvornår de kan blive medlemmer. Han ser selv gerne, at de bliver en del af unionen inden 2030.

- Jeg kan slet ikke se, at vi kan sætte en dato i forhold til det. Vi har aftalt en proces i forhold til udvidelse, som blandt andet har det i sig, at vi skal være fuldstændigt sikre på, at de kommende medlemslande lever op til de regler og værdier, vi i forvejen her. Derfor skal vi ikke arbejde med datoer, men med indhold, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

En lignende melding kommer fra den tyske kansler, Angela Merkel.

- Jeg tror ikke rigtig på, at det virker at fastsætte datoer. Jeg tror derimod, at vi skal gøre vores løfter gældende: Når først betingelserne er opfyldt, kan de blive optaget, siger kansleren.

De seks lande på Vestbalkan ligger klemt inde bag en række EU-lande. (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Udvidelsestræthed

For at blive indlemmet i EU, skal man leve op til alle de tusindvis af regler og krav, der allerede gælder i unionen. Man må altså ikke have egen lovgivning på de områder, hvor EU allerede har lovgivet.

Det er dog en tung og kompliceret proces med flere forskellige stadier, og det kan tage mange år at blive endeligt godkendt.

Montenegro og Serbien tog allerede for flere år siden hul på optagelsesforhandlingerne med EU, mens Albanien og Nordmakedonien fortsat venter på endeligt grønt lys. Den bulgarske regering nægter nemlig at sig god for forhandlingerne med Nordmakedonien på grund af en historisk konflikt med nordmakedonierne.

Bosnien-Hercegovina er derimod kun et ansøgerland, hvilket betyder, at der fortsat er en del vej igen, for de nødvendige optagelsesbetingelser er blevet opfyldt. Og Kosovo har blot status af et potentielt ansøgerland.

Der er dog flere af landene, der fortsat har store udfordringer, når det kommer til eksempelvis korruption, organiseret kriminalitet og økonomiske reformer. De ting skal være på plads, før de kan blive optaget.

Men derudover er der fortsat en vis 'udvidelsestræthed' blandt flere af medlemslandene, selvom det er mere end otte år siden, at Kroatien som det seneste land blev optaget i EU-samarbejdet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom til topmødet i Slovenien, der har EU-formandskabet året ud, i tungt regnvejr. (Foto: Joe Klamar © Ritzau Scanpix)

'Vi er deres yndlingspartner'

Fra 2004 til 2013 var der nemlig i den grad fart på udvidelsen af den europæiske union, og 13 lande blev optaget i unionen i den periode.

Men i de senere år har der vist sig, at der i nyere medlemslande som Rumænien og Bulgarien fortsat er store problemer, når det eksempelvis kommer til at bekæmpe korruption eller at sikre, at dommerne er frie og uafhængige. Og derfor spørger flere lande, heriblandt Danmark, Frankrig og Hollands, sig selvom om, hvorvidt EU har overskud til at optage flere på nuværende tidspunkt.

- For at være ærlig, så er der en debat blandt de 27 medlemslande om vores evne til at acceptere flere lande, siger EU-rådsformand Charles Michel, der var ordstyrer under debatten.

Omvendt presser blandt andet Slovenien, Ungarn, Italien, Østrig og Letland på for, at der kommer skub på udvidelsesprocessen.

- Det her er vores baghave, pointerede den lettiske premierminister, Krisjanis Karins, i går, da han ankom til topmødet.

Der er nemlig også en frygt for, at Kina, Rusland eller Tyrkiet står klar med pengepungen i kulissen for på den måde at få indflydelse på regionen – og derved presse EU.

Kineserne har allerede investeret for milliarder af yuan i området. Og da coronakrisen var på sit højeste, valgte den kinesiske regering eksempelvis at sende 1,5 millioner vaccinedoser til Serbien. På det tidspunkt var der en enorm vaccinemangel i EU, og medlemslandene kæmpede febrilsk med at få vaccineret deres egne borgere.

Det fik den serbiske præsident, Alexander Vucic, til at beskylde Europa for at lade serberne i stikken. Og det vakte stor opsigt, da han foran pressen kyssede det kinesiske flag, da et fly med kinesiske eksperter og udstyr landede i Beograds lufthavnen.

Blandt flere af medlemslande er der en frygt for, at EU’s troværdighed er ved at blive noget tyndslidt, når udsigten til medlemskab ikke er kommet tættere på. Det er ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen især tydeligt, når det kommer til situationen med Albanien og Nordmakedonien, der stadigvæk venter på at tage hul på forhandlingerne.

- Det skader EU's troværdighed, siger hun.

Og den nordmakedonske premierminister, Zoran Zaev, sagde også selv inden topmødet, at "folk på Vestbalkan vil føle sig meget skuffede", hvis ikke EU's løfter begynder at blive ført ud i livet.

Men kommissionsformanden håber derfor, at topmødet – og tilsagnet om investeringer for milliarder af euro – kan sikre netop det.

- Det er meget vigtigt at gøre det klart for landene på det vestlige Balkan, hvor meget vi bekymrer os om dem, og at vi er deres yndlingspartner, lyder det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Facebook
Twitter