EU har tidligere hånet den tidligere amerikanske præsident Trumps idé om at bygge en mur på USA's grænse til Mexico. Med formålet at forhindre migranter fra Latinamerika i at komme på amerikansk jord.
Nu har EU's regeringschefer på et topmøde i dag og i går aftalt at bruge, som det hedder, "betydelige EU-midler" til grænsevagter og overvågningsudstyr som kameraer og biler. Alt imens flere lande presser på for at få hjælp til at opføre hegn langs deres grænser.
- Europa skal selv bestemme, hvor mange der kommer hertil, og hvem vi ønsker at hjælpe, og hvordan vi gør det. Menneskesmuglere skal ikke bestemme EU's udlændingepolitik, sagde statsminister Mette Frederiksen efter mødet.
Mens den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyjs, besøg i Bruxelles var det helt store fokus på topmødets første dag i går, var migration i centrum i dag.
Og der er tegn på, at EU-landenes holdning er blevet hårdere.
- Det er meget interessant at se, hvordan diskussion omkring migration flytter sig. En række lande er under voldsomt pres, sammenligneligt med det, vi så i 2015 (under flygtningekrisen, red.). Og nu diskuterer vi samarbejde med tredjelande, behovet for at styrke den ydre grænse, lød det fra statsministeren.
Alle lande vil have hjælp, hvor det brænder på
Den tendens bekræfter DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
- Der er flere EU-lande, som for få år siden slet ikke var inde i den her diskussion. De beder nu om penge fra EU-kassen til at kontrollere de ydre grænser. Vi så for eksempel Polen, da Belarus sendte migranter ind over grænsen i sensommeren. Der er større rift om hjælp fra EU, påpeger han.
Diskussionen blandt EU-lederne blev ophedet, fordi landene hver især vil sætte ind, der hvor det rammer dem mest.
- Den italienske premierminister, Meloni, vil styrke kontrollen ved Middelhavet. Her ankommer mange migranter fra Afrika i både. Østrigs regering vil sætte ind i Bulgarien, hvor mange migranter krydser ind i Europa fra Tyrkiet, siger Ole Ryborg.
Mere og mere akut
Et specifikt beløb er endnu ikke offentliggjort. Ifølge den hollandske premerminister er landene enige om at afsætte 2,7 milliarder Euro til beskyttelse af grænserne. Det svarer til over 22 milliarder kroner. Ifølge Ole Ryborg er tallet 2,1 milliarder, godt 15,5 milliarder kroner.
- Det rækker langt fra til de ambitioner, der er for at beskytte EU's ydre grænser, lyder det fra DR's korrespondent i Bruxelles.
Og problemet bliver mere og mere akut, vurderer han.
- Antallet af asylansøgere steg sidste år med omkring 40 procent. 60 procent af alle bliver afvist, fordi de ikke er berettigede til asyl. Men man har kun sendt 20 procent af de afviste ud af EU. Der er en bekymring for udviklingen, lyder det.
Udrejsecenter også på bordet
Samtidig bliver diskussionen mere betændt.
- Alle kan se, at de skal gøre noget, men de er uenige om, at hvordan de skal gøre. Og så vogter alle på hinanden for at se, om nogle får en bedre behandling end de andre, siger Ole Ryborg.
For at løse det har landene også diskuteret ideen om at etablere et udrejsecenter uden for unionen.
- Flere og flere begynder at tale om nødvendige løsninger, også med tredjelande. I går blev ønsket om at samarbejde bragt op fra flere sider - også konkret med afrikanske lande, sagde Mette Frederiksen.