EU og Canada har på et topmøde i Bruxelles underskrevet en omstridt frihandelsaftale, der har været syv år undervejs.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den såkaldte Ceta-aftale fjerner over 99 procent af handelsbarriererne mellem EU og Canada, som er en af verdens ti største økonomier.
Til stede ved underskrivelsen var blandt andet EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, samt Canadas premierminister, Justin Trudeau.
Med ordene "godt klaret, godt klaret", hilste Trudeau på EU-lederne med kindkys.
- Tingene var besværlige, men det lykkedes os til sidst, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Aftalen er den største frihandelsaftale med et G7-land uden for EU.
Den forventes ifølge Dansk Industri at kunne øge dansk eksport