EU-parlamentarikere om færøsk fiskeriaftale med Rusland: ’Uklædeligt’ og et ’wakeup-call’

Det er for nemt at udskamme færingerne for at lave en ny fiskeriaftale med Rusland, lyder det fra dansk medlem af Europa-Parlamentet.

Russiske trawlere, som på billedet her, kan formentlig se frem til fortsat at kunne fiske i færøsk farvand og omlaste deres fangst i færøske havne, da Færøerne har lagt op til at lave en ny fiskeriaftale med Rusland. (Foto: © Maja Flinthøj - DR)

Et brud med det sammenhold, man kunne forvente mellem Færøerne og EU.

Sådan lød det i går fra lektor i handelspolitik ved Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen.

Udtalelsen kom i kølvandet på, at der på Færøerne, efter et kaotisk forløb, nu er bred politisk opbakning til at lave en ny fiskeriaftale med Rusland.

Betragtningen deler Morten Helveg Petersen, der sidder i Europa-Parlamentet for De Radikale.

- Jeg synes ikke, det er et særlig smukt eller klædeligt signal midt i en storpolitisk krise, hvor det drejer sig om at stå sammen og vise mest mulig solidaritet i forhold til de forfærdelige angreb på Ukraine, som Putin gennemfører, siger han.

Fødevareforsyninger er undtaget fra EU’s sanktioner mod Rusland, og Morten Helveg Petersen slår da også fast, at der ikke er noget lovmæssigt, der forhindrer Færøerne i at lave en aftale med Rusland på det her område.

Her kan du se, hvordan Færøerne og Rusland fordelte kvoterne mellem sig i aftalen for 2022.

Fiskeriaftalen med Rusland er en form for byttehandel, der løber for et år ad gangen. Den betyder, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.

Ifølge den færøske fiskeriminister, Árni Skaale, håber man fra færøsk side at kunne lave en aftale, der ligner den nuværende, der udløber ved årsskiftet. Det betyder, at russiske trawlere fortsat skal kunne fiske i færøsk farvand og omlaste deres fangst i de færøske havne.

Fiskeriminister: Vigtig aftale for Færøerne

Aftalen med Rusland er langt den største aftale, Færøerne har med et andet land, når det gælder fiskerisamarbejde.

Det betyder blandt andet, at aftalen med Rusland har en direkte indvirkning på færøsk økonomi, der svarer til omkring 5 procent af bruttonationalproduktet på Færøerne, har fiskeriminister Árni Skaale sagt til DR.

Han peger på, at Færøerne ikke står alene med at lave aftaler med Rusland. Han henviser til, at der stadig foregår europæisk samhandel med Rusland.

- Der er ganske stor handel, der foregår mellem Europa og Rusland, selv om Rusland er i krig. Så at det skulle være så forfærdelig meget anderles, det Færøerne har gang i, det kan jeg ikke se, siger Árni Skaale.

Morten Helveg Petersen mener dog, at både EU’s sanktionspolitik mod Rusland, og at der lige nu overvejes yderligere sanktioner, er med til at understrege, at alt går imod en retning, hvor det handler om at minimere samhandlen med Rusland mest muligt.

- Det synes jeg også var klædeligt, hvis færingerne var slået ind på det spor, siger han.

Pas på med at udskamme

I Danmark har folketingspolitikere tidligere set med skepsis på Færøernes fiskeriaftale med Rusland. I SF kaldte Karsten Hønge det for eksempel for et dårligt signal, hvis Færøerne laver en ny fiskeriaftale med Rusland. Også Konservatives Rasmus Jarlov har været kritisk.

- Jeg vil håbe, at de (Færøerne red.) bidrager til at isolere Rusland, så meget vi kan, og ikke indgår aftaler med Rusland af den karakter, sagde Rasmus Jarlov i starten af november til DR.

Men det er lidt for nemt at udskamme færingerne. Det mener partikollega Pernille Weiss, der sidder i Europa-Parlamentet for Konservative.

Hun vil heller ikke kalde en ny fiskeriaftale for er brud med det sammenhold, man kunne forvente mellem Færøerne og EU.

- Når det handler om lande, der står uden for EU, er de både i et praktisk, juridisk og moralsk dilemma, som vi kan vælge at udskamme dem på, men vi kan også vælge at sige, skulle vi ikke tage en snak om det her, fordi det over en bred kam ganske uhensigtsmæssigt stiller Europa lidt famlende, siger Pernille Weiss.

Derfor bør Danmark og EU hellere se det her som en mulighed for at styrke samarbejdet med Færøerne og bidrage til at udvikle flere erhvervsplatforme, som Færøerne kan tjene penge på udover den primære indtægtskilde fra fiskeriet.

- Det synes jeg, man skal kigge meget nærmere på. Især mellem EU og Færøerne, men naturligvis også inden for Kongerigets grænser.

I kølvandet på norsk fiskeriaftale med Rusland

Færøerne er ikke ene om at have tradition for at indgå fiskeriaftaler med Rusland.

Det har Norge allerede gjort med en aftale, der gælder for det kommende år. Foruden fastsættelse af kvoter på blandt andet torsk i Barentshavet betyder aftalen, at russiske trawlere kan fiske i norsk farvand og lægge til i norske havne.

Derfor er det ikke kun færingerne, men også nordmændene, som Morten Helveg Petersen mener udfordrer sammenholdet i Europa.

- Der bruges jo meget tid og energi fra europæisk side på netop at have mest mulig solidaritet med landene omkring os og dels internt i EU, og der vil jeg da også opfordre til, om nordmændene vil tænke sig om en ekstra gang i det her, siger han.

Morten Helveg Petersen mener, at der bør lægges endnu mere pres på lande som Færøerne og Norge, så man ikke indgår de her fiskeriaftaler.

Det er dog den forkerte taktik, mener Pernille Weiss. Hun mener, at EU også er nødt til at kigge indad, og at en ny fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland er et udtryk for, at EU har forsømt sit engagement, når det kommer til Færøerne.

- Det er er også en af årsagerne til, at det er lidt for nemt bare at udskamme Færøerne, fordi de lægger an til det her. Jeg tror på samarbejdet, og derfor ser jeg den færøske forberedelse på en handelsaftale med Rusland som et wakeup call, vi skal tage meget alvorligt i EU.

I går sagde den færøske fiskeriminister, at forventningen fra færøsk side er, at der ligger en fiskeriaftale med Rusland klar fredag.