EU-Parlamentet blåstempler nye regler, der skal sikre flere kvinder på topposter

I Cypern og Estland er færre end hvert tiende bestyrelsesmedlem en kvinde. Det skal der nu laves om på.

EU's ligestillingskommissær, Helena Dalli, er glad for, at der nu kommer mere kønsligestilling i de europæiske bestyrelseslokaler. (Foto: © OLIVIER HOSLET, Ritzau Scanpix)

Der skal fremover sidde langt flere kvinder med ved forhandlingsbordet, når de afgørende beslutninger skal træffes i de store europæiske virksomheder.

Europa-Parlamentet har her til eftermiddag sagt endeligt god for et nyt sæt regler, der skal sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne i de allerstørste børsnoterede selskaber rundt om i EU.

For ser man på tværs af alle 27 medlemslande, er det ifølge Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder blot 31,6 procent af bestyrelsesposterne i disse virksomheder, som er besat af kvinder. Og hvad angår bestyrelsesformændene, er kun otte procent af dem kvinder.

Værst ser det ud i Cypern og Estland, hvor færre end hvert tiende bestyrelsesmedlem i de største børsnoterede virksomheder er en kvinde.

Anderledes er det i Frankrig, hvor kvinderne sidder på godt 46 procent af posterne, hvilket er den højeste andel i unionen. Og Danmark følger lige i hælene med 38,7 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Men under alle omstændigheder er der er brug for mange flere kvinder på topposterne rundt om i Europa, mener den socialdemokratiske europaparlamentariker Lara Wolters, der har været en af hovedforhandlerne på direktivet.

- I mit hjemland, Holland, som ofte bliver regnet for en progressiv bastion, er der flere virksomhedsledere, som hedder Peter, end der er kvindelige ledere. Og de mangler i bestyrelseslokalerne, sagde Lara Wolters her til formiddag under en debat i Europa-Parlamentet.

- Det skyldes ikke manglende evner, men derimod strukturelle problemer, der er til skade for kvinder. Især når de ønsker at påtage sig lederroller.

Farvel til 'oldboys'-netværk

Målet er nu, at mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i de største virksomheder skal være besat af det underrepræsenterede køn. Det er i langt størstedelen af tilfældene kvinder.

Virksomhederne kan også vælge at udvide denne forpligtelse, så den gælder både bestyrelsen og direktionen. Hvis de gør det, er kravet så, at mindst hver tredje skal være kvinde.

Målene skal nås ved, at virksomhederne indfører klare og neutrale ansættelseskriterier, som ikke diskriminerer ansøgerne på baggrund deres køn. Og hvis valget står mellem en kvinde og en mand med ens kvalifikationer, bør virksomhederne vælge det underrepræsenterede køn.

Hvis ikke virksomhederne retter sig efter de nye krav, kan de fremover blive pålagt eksempelvis bøder eller andre sanktioner, indtil de makker ret.

- Der er nogen, der siger, at kvoter ikke fungerer, og at det her vil føre til, man udpeger folk på basis af deres køn og ikke deres evner. Jeg mener, at den holdning hører det forrige århundrede til, sagde Lara Wolters under debatten og tilføjede:

- Vi har spurgt pænt og forsøgt at vente på, at ’oldboys’-netværkerne dør ud. Men til ingen verdens nytte. Det kan godt være, at kvoter ikke er et særligt sofistikeret instrument, men hvis viljen ikke er til stede, er der brug for en lov.

Helena Dalli, der er EU’s ligestillingskommissær, er også glad for, at direktivet nu er faldet endegyldigt på plads.

- Kvinder er stadigvæk underrepræsenterede i vigtige stilling, herunder også i ledende bestyrelser. Det er et fuldstændigt spild af menneskelig kapital, sagde hun under debatten.

Vigtig symbolsk sejr

De nye regler faldt på plads i sommers efter et ti år langt tovtrækkeri blandt medlemslandene og Europa-Parlamentet. Det er nemlig langt fra alle, der har været lige begejstret for tanken, og Danmark var i mange år en del af det mindretal, der blokerede for det.

Derfor har det krævet mange forhandlingsrunder og omskrivninger, før direktivet kunne blive vedtaget – blandt andet med opbakning fra dansk side, efter at loven blev mere fleksibel, end der først var lagt op til.

Nu er den så blevet godkendt af både Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer, og landene har indtil slutningen af juni 2026 til at finde ud af, hvordan de vil indfri den nye målsætning.

Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, mener ikke, at direktivet i sig selv kommer til at rykke det helt store ved ligestillingen. Det er ”for svagt og med en masse undtagelser”, understreger hun. Alligevel er hun tilfreds med, at det nu er faldet på plads.

- Symbolsk er det helt vildt vigtigt og en kæmpe sejr. Ligestillingslovgivningen har det med at blive blokeret, og derfor er et vigtigt at vise, at vi rent faktisk kan rykke på det, siger hun.

Ifølge Bjarke Oxlund, der er professor MSO, leder af Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og forsker i ligestilling og kvinder i bestyrelser, kommer det nye direktiv ikke til at betyde det helt store for Danmark. Det omfatter nemlig kun børsnoterede selskaber med flere end 250 ansatte og en årlig omsætning på godt 370 millioner kroner.

- Ofte har dansk ligestillingspolitik skullet hjælpes på vej af EU, men lige præcis i forhold til de helst store virksomheder, der går det ok i Danmark. Hvis det virkelig skulle batte noget i Danmark, skulle man ned i mellemlaget af mindre virksomheder, der har en noget lavere kvinderepræsentation i bestyrelserne, siger han.

- Men det nye direktiv kan være nyttigt i forhold til store virksomheder i de EU-lande, som ikke lever særligt godt op til målsætninger.