EU-parlamentet: Danmark skal droppe grænsekontrollen

Ifølge rapport, som parlamentet stemte for i går, er den midlertidige grænsekontrol i strid med Schengen-reglerne.

Blandt andet Danmark genindførte grænsekontrol mod Tyskland i 2016. Her ved Kruså. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Den midlertidige, danske grænsekontrol mod Tyskland er i strid med Schengen-reglerne.

Det samme er den svenske grænsekontrol mod Danmark, og i øvrigt lignende tiltag fra østrigsk, fransk, tysk og norsk side.

Sådan lød det fra EU-parlamentet, som i går stemte for en rapport fra parlamentets udvalg for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender. Her konstateres det, at grænsehindringerne er imod EU's regler.

I rapporten står der også, at grænsekontrollen har haft "lammende" økonomiske konsekvenser og har undermineret tilliden i EU, skriver BBC.

Skridt til genindførsel af grænsekontrol skal "tages forsigtigt for ikke at påføre selve ideen om fri bevægelighed irreversibel skade", lyder det i rapporten.

Har ingen magt i sig selv

EU-Parlamentets godkendelse af rapporten skal tages alvorligt som et stemningsskift blandt parlamentarikerne, som nu er enige om, at det er på tide at komme af med den midlertidige kontrol, lyder det fra DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.

Men vedtagelsen har ingen magt i sig selv, for det er Kommissionen, som godkender den enkelte kontrol, ud fra medlemslandets argumentation

- Parlamentets rapport er først og fremmest et signal til Kommissionen om, at nu synes de ikke længere, at argumenterne holder, siger Ole Ryborg, og fortsætter:

- Så det får ingen betydning her og nu. Men måske påvirker det den ansvarlige kommissær til at kræve mere dokumentation fra den danske regering, næste gang han får en dansk ansøgning om forlængelse, siger EU-korrespondenten.

Lægger pres på kommissæren

Han understreger, at offentligheden ikke kan få indblik i, hvis den danske regering vedlægger for eksempel konkrete terrortrusler, når den søger forlængelse af grænsekontrollen.

Men på det helt overordnede plan er stemningen i parlamentet, at grænsekontrollerne gør mere skade end gavn.

- Det er helt klart, at flertallet i parlamentet lægger et pres på den ansvarlige kommissær for, at han skal holde op med at give nye forlængelser hver sjette måned, siger Ole Ryborg.

EU-korrespondenten vurderer dog ikke, at det er noget, der får hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at ryste på hånden.

- De har fokus på Kommissionen og argumenterne for grænsekontrol til Tyskland. Og her skal man ikke være blind for, at en af grundene til, at Danmark indførte kontrol, var, at Sverige gjorde. Man ønsker ikke, at migranterne strander i Danmark, siger Ole Ryborg.

Terrortrussel begrunder forlængelse

De midlertidige grænsekontroller blev indført i kølvandet på, at flygtninge og migranter i 2015 strømmede ind over EU's grænser og videre nordpå til blandt andet Tyskland, Danmark og Sverige.

Det fik blandt andet Danmark til at indføre kontrol på grænsen til Tyskland 4. januar 2016 begrundet i migrationsstrømmene og den manglende kontrol med EU's ydre grænser.

I 2017 meddelte EU's migrationskommissær dog, at kontrollen, på grund af Schengen-reglerne, ikke kunne forlænges efter 12. november 2017. Til gengæld åbnede Kommissionen for, at den kunne forlænges med udgangspunkt i terrortruslen.

Derfor har regeringen ved de seneste forlængelser - senest i april, hvor kontrollen blev udvidet til november 2018 - både begrundet dem med pres på Europas grænser og "den alvorlige terrortrussel mod Danmark".

Facebook
Twitter