EU-Parlamentet spænder de grønne muskler. Men kampen om det nye klimamål bliver hård

Medlemslandene har ikke så høje klimaambitioner som europaparlamentarikerne.

Klimaet er rykket højt op på dagsordenen i Bruxelles i det seneste år. (Foto: Ralph Orlowski © Scanpix)

Der er ved at blive varmet op til en benhård politisk armlægning om EU's grønne kurs, når de europæiske politikere i løbet af de kommende måneder skal opdatere deres fælles klimamål for 2030.

Det står klart, efter at Europa-Parlamentet har lagt sig fast på en noget skrappere klimakurs, end hvad langt størstedelen af medlemslandenes regeringer bryder sig om.

Politikerne skal blive enige om, hvor meget landene skal skære deres udledninger af klimaskadelige drivhusgasser med, inden årtiet er omme.

EU's nuværende mål er, at den samlede drivhusgas-udledning skal reduceres med 40 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Men i sidste måned foreslog Europa-Kommissionen at hæve det til 'mindst 55 procent'.

- Dette 2030-mål er ambitiøst, men det er opnåeligt, lød det dengang fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Men spørger man europaparlamentarikerne, er det bestemt ikke ambitiøst nok. Et flertal kræver nu en reduktion af drivhusgasserne på 60 procent inden årtiets udgang.

Og det glæder socialdemokraternes Christel Schaldemose, som ellers havde presset på for et endnu højere reduktionsniveau.

- Det er et klart signal til resten af verden om, at vi tager klimakrisen alvorligt. Og selvom jeg ikke er tilfreds med de 60 procent, så siger det alligevel noget om, hvilken rejse vi har været på i det seneste år. Vi er gået fra en målsætning på 40 procent til nu 'mindst 55 procent' og endda noget større. Det glæder mig, at vi har rykket EU så meget, siger hun.

Allerede godt på vej

SF's europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen glæder sig også over den nye målsætning, selvom hun ligeledes havde håbet på et højere reduktionsmål.

- Videnskaben siger, at vi skal op på 65 procent, men når det er sagt, er jeg helt vildt glad for der, hvor vi endte. Jeg tror ikke, vi kunne have fundet opbakning til det under det forrige parlament. Og selvom der er medlemslande, der trækker i den anden retning, tror jeg ikke, at Europa-Parlamentet vil stemme for en endelig aftale, hvor klimamålet ender på under 55 procent, siger hun.

Omvendt mener Enhedslistens Nikolaj Villumsen, at det er "dybt skuffende", at der ikke var støtte til et endnu højere reduktionsmål.

Men 60-procentsmålet blev vedtaget med et knebent flertal, og der var især modstand fra den kristenkonservative EPP-gruppe, der er den største i parlamentet. Her var linjen, at de skulle stemme for kommissionens udspil, og den valgte De Konservatives parlamentariker, Pernille Weiss, at følge.

- Mit hjerte banker for en højere procentsats, men for mig handlede det om at være en holdspiller. Jeg er en af dem i gruppen, der har presset på for, at vi skulle ende på 'mindst 55 procent', og det har ikke været let at flytte mine kollegaer. Mange af dem kommer fra lande, hvor man er bekymret for, om man kan levere så hurtigt på klimamålsætningen, og derfor er jeg ret stolt over, at jeg har været med til at flytte gruppen, siger hun.

Belchatow i Polen er Europas største kulkraftværk. Står det til Europa-Kommissionen skal der fremover bruges færre fossile brændsler som kul og olie og mere vedvarende energi. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Armlægning med landene

Klimamålet er en del af Europa-Parlamentets indstilling til unionens nye klimalov, som blev endeligt godkendt torsdag formiddag.

EU går efter at blive klimaneutral i 2050, hvilket vil sige, at landene samlet set ikke må udlede flere drivhusgasser, end de optager.

Det kræver dog, at alle sektorer, lige fra byggeriet og landbruget til luftfarten og resten af transportområdet, bliver endevendt for at se, om de kan blive mere klimavenlige. Og her er der brug for en ny klimalov med et opdateret reduktionsmål.

Forhandlingerne går snart i gang. Men det bliver langt fra nemt, for blandt de 27 medlemslande, som Europa-Parlamentet skal forhandle loven på plads med, er der bestemt ikke enighed om, hvor højt det nye mål skal være.

Danmark befinder sig sammen med lande som Frankrig, Finland og Spanien på den grønne fløj, der hidtil har bakket op om kommissionens udspil om et reduktionsmål på mindst 55 procent.

Støttepartierne og Venstre pålagde dog i går regeringen, at den skal arbejde for et reduktionsmål på 65 procent. Det vil den gøre, selvom det ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) bliver noget nært umuligt.

- Det bliver yderst vanskeligt blot at undgå en udvanding af kommissionens nuværende udspil. Der er en større gruppe lande, der er meget skeptiske over for at hæve målet fra de nuværende 40 procent. Og der er ingen lande – indtil videre – der har ytret ønske om et højere mål end mindst 55 procent, sagde han under et samråd.

En svær opgave

På den klimaskeptiske fløj finder man en række øst- og centraleuropæiske lande, heriblandt Polen, Ungarn, Slovakiet og Bulgarien, der netop føler, at udspillet går langt.

De er fortsat meget afhængige af fossile brændsler, eksempelvis de store polske kulkræftværker, og derfor vil det kræve store omvæltninger, hvis de for alvor skal i gang med den grønne omstilling.

EU-kommissionen har dog lagt op til, at der skal gives ekstra økonomisk hjælp til de områder og landsdele, som står over for de største klimaudfordringer - blandt andet gennem den nye Fond for Retfærdig Omstilling på 130 milliarder kroner.

Derudover skal mere end en tredjedel af den enorme genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner, som EU-landene er blevet enige om at låne i fællesskab for at komme sig oven på coronakrisen, bruges på den grønne omstilling i medlemslandene.

Europa-Kommissionen vil først fremlægge de konkrete klimatiltag til sommer. Men uanset hvad klimamålsætningen ender på, står EU-landene over for store omvæltninger i de kommende år, lød det tidligere på ugen fra EU-kommissær Frans Timmermans, der har det overordnede ansvar for den grønne omstilling.

- Det her bliver godt nok en svær opgave, og vi vil bede alle om at ofre sig: Industrien, borgerne, transportsektoren, sagde han ifølge Politico.

Det er Frans Timmermans, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen, der står i spidsen for den grønne dagsorden i EU. (Foto: OLIVIER HOSLET / POOL © Scanpix)
Facebook
Twitter