EU-partialliance: Ungarsk regeringsleder bøjer sig i tvist med EU

Den ungarske regeringsleder vil acceptere EU's krav til en uddannelseslov, som han forsøger at gennemføre.

Den ungarske premierminister Viktor Orbán har været på kollissionskurs med EU-systemet det seneste stykke tid, fordi han vil indføre en ny uddannelseslov, som EU ikke vil acceptere. / AFP PHOTO / POOL / OLIVIER HOSLET (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

Den ungarske regeringsleder, Viktor Orbán, vil bøje sig for pres fra EU og opgive en uddannelseslov, som har bragt de to parter på kollisionskurs.

Det siger en talsmand for EPP, der er den konservative gruppe af partier i EU, som Orbáns parti tilhører, efter et møde med Orbán.

Uddannelsesloven ville betyde lukningen af Central European University. Universitet er finansieret af den amerikanske milliarder George Soros.

Loven vil desuden kræve, at alle organisationer, som modtager økonomisk støtte fra udlandet, skulle registrere sig hos regeringen.

Onsdag gav EU-Kommissionen Ungarn en måned til at få ændret loven, ellers ville den slæbe Ungarn for retten.

Lørdag mødtes Orbán med topfolk fra EPP i Bruxelles. Her lovede han, at han vil bringe loven i overensstemmelse med EU's krav.

- Premierminister Viktor Orbán afgav i EPP-rådet et løfte om at følge og opfylde alle EU-Kommissionens krav inden for den tidsfrist, der er blevet præsenteret af Kommissionen, siger Siegfried Muresan, der er talsmand for EPP-lederen Joseph Daul.

/ritzau/AFP

Facebook
Twitter