EU-spidserne åbner for at ændre den fælles forsvarspolitik. Men regeringen siger blankt nej

Blot få uger inden afstemningen om det danske forsvarsforbehold åbner EU-toppen for ændringer af det europæiske forsvarssamarbejde.

Både den franske præsident, Emmanuel Macron, EU-parlamentets formand, Roberta Metsola, og kommissionsformand Ursula von der Leyen er åbne for traktatændringer. Men Danmark og 12 andre lande siger blankt nej. (Foto: LUDOVIC MARIN © Ritzau Scanpix)

Hvis EU-landene skal kunne handle både hurtigt og effektivt, når de fremover skal træffe store, følsomme beslutninger, så kan det blive nødvendigt at justere de grundlæggende spilleregler for det europæiske samarbejde.

Det mener Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som nu åbner for at ændre EU-traktaterne, som udgør det juridiske fundament under unionen.

- Jeg vil altid stå sammen med dem, der ønsker at reformere EU med henblik på at få det til at fungere bedre, sagde kommissionsformanden her til eftermiddag, da hun talte i Europa-Parlamentet.

Hvis det sker, kan det gå hen og få stor betydning for EU’s forsvarssamarbejde, som et bredt politisk flertal på Christiansborg nu ønsker, at Danmark skal være en del af.

I dag skal medlemslandene være helt enige, hvis de skal træffe beslutninger om særligt følsomme emner som sikkerheds- og forsvarspolitikken, det fælles budget eller indirekte skatter og punktafgifter. Men ifølge Ursula von der Leyen ”giver enstemmighed inden for særlige områder simpelthen ikke mening, hvis vi ønsker at komme hurtigt videre”.

Der kan det ifølge kommissionsformanden blive nødvendigt med kvalificerede flertalsafgørelser, så der ikke er enkelte lande, som kan blokere for resten af medlemslandenes ønsker. Det ser man i disse dage med den ungarske regering, der afviser EU-sanktioner mod den russiske oliesektor.

En talsmand for kommissionsformanden har tirsdag været ude at præcisere, at Ursula von der Leyen ikke ønsker ”nogen ændring af beslutningsmetoden på forsvarsområdet”.

- Derudover bør Europa spille en større rolle inden for eksempelvis sundhed og forsvar, når vi ser på erfaringerne fra de seneste to år, understregede Ursula von der Leyen.

Her kan du se mere om det danske forsvarsforbehold:

'En ægte global aktør'

Meldingen kom i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne fra den såkaldte ’Konference om Europas Fremtid’, som blev søsat for et år siden.

Tanken var at give almindelige EU-borgere mulighed for at komme med indspark til, hvordan Europas fremtid skal udformes. Og blandt de 49 borgerforslag, som omhandler alt fra klima og miljø til sundhed og uddannelse, er der flere, som kræver traktatændringer – eksempelvis at udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger skal kunne træffes ved såkaldt kvalificeret flertal.

Samtidig lægger borgeranbefalingerne op til, at EU skal styrke sit forsvarspolitiske samarbejde og blive ”en ægte global aktør”. Derudover skal EU bruge ”dets fælles væbnede styrker” til at hjælpe i forbindelse med eksempelvis naturkatastrofer eller sende dem til lande uden for unionen.

Det er Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, helt enig i. Hun mener derudover, at EU har brug for en helt ny forsvars- og sikkerhedspolitik.

- Vi ved, at vi har brug for hinanden, for alene er vi sårbare. Her behøver vi ikke at genopfinde den dybe tallerken, for vi kan supplere fremfor at konkurrere med de eksisterende alliancer, sagde hun.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, bakker også op om både traktatændringer og flere flertalsafstemninger. For selvom medlemslandene har vist under coronakrisen og krigen i Ukraine, at de under pres kan træffe omfattende beslutninger, så skal de ifølge den franske præsident også kunne agere hurtigt i fredstid.

- Vi skal være effektive, stå sammen og sikre investeringer, hvor der er behov for dem. Det er det, EU-borgerne ønsker, og der er brug for traktatændringer for at sikre det, sagde den franske præsident, som for tiden har EU-formandskabet.

Både præsident Macron og den tyske kansler, Olaf Scholz, er åbne over for traktatændringer. (Foto: JOHN MacDougall © Ritzau Scanpix)

Danmark er imod

Før traktaterne eventuelt kan blive ændret, skal der i første omgang nedsættes et såkaldt konvent af politikere fra blandt andet medlemslandene og Europa-Parlamentet, der skal undersøge det nærmere og komme med et udkast til eventuelle traktatændringer.

Det kræver et flertal blandt medlemslandene at nedsætte et sådant konvent, og præsident Macron vil drøfte det med de andre stats- og regeringschefer, når de mødes i juni til topmøde.

Ønsket om at skrotte enstemmighed er ikke nyt, og den tyske regering, der sammen med den franske er en af de toneangivende i EU, har allerede meddelt, at den er åben for eventuelle traktatændringer. Det samme er den italienske premierminister, Mario Draghi.

Men det er en langstrakt og tidskrævende proces at ændre traktaterne, og det kræver, at alle medlemslandene blåstempler ændringerne.

I Danmark vil det blandt andet kræve en folkeafstemning, og den danske regering har afvist, at der skulle være brug for grundlæggende ændringer af EU-samarbejdet - heriblandt flertalsbeslutninger på forsvarsområdet eller andre områder.

- Selvom vi ikke udelukker nogen muligheder på nuværende tidspunkt, så støtter vi ikke uovervejede og overilede forsøg på at iværksætte en proces, der vil føre til traktatændringer, lyder det i et fællesbrev, som Danmark sammen med 12 andre lande, heriblandt Estland, Slovenien og Malta, har underskrevet.

Meget kan gøres nu

Brevet blev offentliggjort få minutter efter dagens taler i Europa-Parlamentet.

De 13 lande frygter, at en debat om traktatændringer vil fjerne fokus fra det politiske arbejde, der lige nu finder sted i EU. Samtidig understreger de, at både coronakrisen og Ukraine-krigen har vist, at medlemslandene kan rykke hurtigt, når det brænder på.

- Vi har allerede et Europa, der virker. Vi har ikke brug for at haste ind i institutionelle reformer for at kunne levere resultater, lyder det i brevet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tilføjer til Ritzau, at det vil være "en blindgyde at foreslå traktatændringer, som 27 EU-lande skal være enige om".

Christel Schaldemose, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, er ærgerlig over, at der er så stort et fokus på at ændre på spillereglerne, frem for at se hvad der kan gøres inden for de eksisterende rammer.

- Jeg bryder mig ikke om, at man starter med konklusionerne, altså at der er brug for at ændre traktaterne og få nye beslutningsprocesser. Det, der betyder noget for europæerne, er, at vi eksempelvis gør noget ved klimaforandringerne, styrker det digitale område eller retsstaten, siger hun og fortsætter:

- Vi har i dag mange muligheder for at ændre tingene, og jeg kan ikke se, at traktaterne skulle stå i vejen for at gøre det, som borgerne mener, vi skal gøre.

Opdateret tirsdag den 11. maj klokken 18.30 med opfølgende citat fra Ursula von der Leyens talsperson.