EU-topjob på plads: Tysk forsvarsminister skal stå i spidsen for Europa-Kommissionen

Det bliver den tyske Ursula von der Leyen, som bliver nomineret til ny formand for Europa-Kommissionen.

Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, skal fremover stå i spidsen for Europa-Kommissionen. (Foto: KAY NIETFELD © Scanpix)

Det bliver den tyske kristendemokrat Ursula von der Leyen, som skal stå i spidsen for Europa-Kommissionen i de kommende fem år.

Det mener EU’s 28 stats- og regeringschefer, som netop er nået til enighed om fordelingen af topposterne i den europæiske union - heriblandt den kandidat, de vil nominere til posten som kommissionsformand.

Den 60-årige Ursula von der Leyen kommer fra det tyske regeringsparti CDU, som kansler Angela Merkel også er medlem af, og hun er i dag Tysklands forsvarsminister.

Nu skal hun ifølge stats- og regeringscheferne være formand for den magtfulde kommission, der blandt andet fremsætter EU’s love og som holder øje med, at medlemslandene overholder reglerne.

Danske Margrethe Vestager (R) var også i spil til den tunge formandspost, men hun måtte se sig slået på målstregen.

Hun står dog til at blive en af de to højest rangerende viceformænd i den nye Europa-Kommission, lød meldingen efter aftenens møde.

Poster til Belgien, Frankrig og Spanien

Belgiske Charles Michel er udpeget som den næste formand for Det Europæiske Råd. (Foto: THIERRY ROGE © Scanpix)

Derudover bliver den liberale Charles Michel, der i dag er premierminister i Belgien, den næste formand for Det Europæiske Råd. Det er her, EU’s stats- og regeringschefer mødes for at lægge de overordnede politiske linjer for EU-samarbejdet, og det bliver hans rolle at lede møderne.

Posten som EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik – også kendt som EU’s udenrigschef – går til den spanske socialdemokrat Josep Borrell.

Den nye formand for Den Europæiske Centralbank, der er banken for de 19 lande, som har indført euroen, bliver franske Christine Lagarde. Hun er i dag direktør for Den Internationale Valutafond.

Christine Lagarde skal stå i spidsen for eurolandenes bank. (Foto: Julien Warnand © Scanpix)

Europa-Parlamentet skal godkende

Topjob-kabalen er faldet på plads efter tre dages intense forhandlinger i Bruxelles, og der var længe usikkerhed om, hvorvidt de europæiske ledere kunne nå frem til et kompromis.

Det er især posten som kommissionsformand, der har været svær at nå til enighed om. Det er den mest magtfulde post i EU-systemet, og derfor har der været ekstra hård kamp om den blandt stats- og regeringscheferne.

Men efter en langstrakt armlægning mellem de store partifamilier i Europa, faldt kabalen på plads tirsdag aften.

Europa-Parlamentet skal dog ifølge EU-traktaten først godkende den nye kommissionsformand, før hun kan overtage pladsen efter den nuværende, Jean-Claude Juncker, der træder tilbage 1. november. Og det er langt fra alle, der er lige begejstrede for udsigten til Ursula von der Leyen på den post.

I løbet af eftermiddagen, da rygterne var begyndt at sive fra forhandlingslokalet i Bruxelles, var der flere parlamentarikere, der udtrykte deres utilfredshed med hende.

- Europa fortjener noget bedre end hende, skrev tyske Sven Giegold, der kommer fra De Grønne, på Twitter.

Derudover vedtog et flertal i det forhenværende Europa-Parlament, at de kun ville godtage en ny kommissionsformand, som kom fra det såkaldte spitzenkandidat-system. Tanken bag det er, at hver europæiske partifamilie skal stille med en spidskandidat til kommissionsformandsposten, som stats- og regeringscheferne så skal vælge fra.

Ursula von der Leyen er ikke en del af det system, og hun har aldrig været medlem af Europa-Parlamentet.

- En meget skuffende aftale, som Det Europæiske Råd har lavet. Det er 'gamle Europa', når det er værst. En bagdørs-aftale med kandidater, som skal tilgodese lederne fra Tyskland, Frankrig og Spanien. Dette er ikke den forandring, som blev lovet de europæiske vælgere. Europa-Parlamenet bør ikke følge trop, skriver europaparlamentariker Bas Eickhout fra De Grønne på Twitter.

De fire vigtige institutioner i EU

  • Europa-Kommissionen: Stiller lovforslagene, holder øje med, om landene overholder reglerne, og repræsenterer EU udadtil på flere områder.

  • Europa-Parlamentet: EU’s lovgivende organ, der bl.a. vedtager love sammen med Ministerrådet på grundlag af Europa-Kommissionens forslag. Det er den eneste EU-institution, der er direkte valg til.

  • Det Europæiske Råd: Definerer EU’s generelle politiske linjer og prioriteter. Medlemmerne er landenes stats- og regeringschefer samt kommissionsformanden.

  • Rådet for Den Europæiske Union: Talerøret for EU’s medlemslande, og det vedtager EU-lovgivning sammen med parlamentet og koordinerer EU-politikker. Medlemmerne er ministrene fra hvert EU-land, alt efter hvilket politikområde, der drøftes.

FacebookTwitter