Hvis EU skal blive ved med at være et attraktivt sted for grønne virksomheder, bliver medlemslandene nødt til at lempe deres ellers strikse statsstøtteregler i de kommende år, så de lettere kan holde hånden under europæiske solcellefirmaer, vindmølleproducenter og andre vedvarende energiprojekter.

Ellers risikerer europæerne at blive overhalet indenom af ikke mindst amerikanerne, der nu for alvor er stemplet ind i det globale kapløb om at blive førende inden for den grønne omstilling.

Det mener Europa-Kommissionen, som i dag har præsenteret sit udspil til en ny, grøn industriplan, der skal være med til at beskytte europæiske virksomheder i den stigende grønne konkurrence fra resten af verden.

- Vi bliver nødt til at kunne give dem et alternativ til de tilbud, de får fra udlandet. Vi ønsker, at disse industrier skal blive i Europa og have fremgang her, lyder det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, som frygter for EU's mere end 4,5 millioner grønne arbejdspladser, hvis virksomhederne nu finder det mere fordelagtigt at slå sig ned i eksempelvis USA.

- Vi er konkurrencedygtige, men hvis USA kan tilbyde skattefradrag, så skal vi kunne matche det, siger hun.

Derfor lægger Europa-Kommission også op til, at der skal bruges flere af de nuværende EU-midler - heriblandt 1.860 milliarder kroner fra medlemslandenes corona-genopretningsfond - på den grønne omstilling. Det skal først og fremmest hjælpe de lande, der ikke selv har råd til statsstøtte.

Og på sigt bør medlemslandene i fællesskab etablere en ny såkaldt 'suverænitetsfond', som skal bruges til at udvikle og booste nye grønne teknologier. Hvordan den fond i givet fald skal finansieres, eksempelvis ved ny fælles gæld, er dog et åbent spørgsmål. Det afhænger af, hvad medlemslandene kan blive enige om.

Derudover skal det fremover være enklere og hurtigere for virksomheder at få tilladelse til at bygge eksempelvis en ny havvindmøllepark, en solcellefarm eller en fabrik, der kan producere batterier til elbiler. Som reglerne er i dag, kan det nemlig tage årevis for dem bare at få et klart svar fra myndighederne.

- Det, vi skal se på nu, er, at vi får lige konkurrencevilkår på globalt plan, siger kommissionsformanden.

Pres fra USA

EU’s grønne konkurrenceevne er nemlig kommet under pres, efter at USA’s massive industri-hjælpepakke, den såkaldte Inflation Reduction Act, trådte i kraft ved årsskiftet.

Den skal i de kommende år kanalisere godt 2.500 milliarder kroner til USA’s grønne virksomheder. Men selvom der rundt om i de europæiske hovedstæder er glæde over, at den grønne omstilling nu får et tiltrængt rygstød fra de amerikanske politikere, så har hjælpepakken i den grad også vakt bekymring.

For støtten er nemlig øremærket virksomheder i USA, og det har fået flere af EU’s stats- og regeringschefer, ikke mindst den franske præsident, Emmanuel Macron, til at beskylde amerikanerne for at skævvride konkurrencen på tværs af Atlanten med unfair statsstøtte.

Den helt store frygt er, at hjælpepakken vil lokke Europas grønne virksomheder til USA, hvor rammevilkårene nu er blevet noget mere fordelagtige, og hvor energipriserne samtidig er lavere og meget mere stabile end i Europa.

Netop det er ifølge Europa-Kommissionen en giftig cocktail for især europæiske producenter af vind, sol, batterier samt de råmaterialer, der skal bruges til de tre sektorer.

Derudover er det ikke kun amerikanerne, der satser benhårdt på at erobre den grønne førertrøje. Den kinesiske regering vil i de kommende år bruge mere end 2.000 milliarder kroner på den grønne omstilling, mens japanerne har planer om at bruge mere end 1.000 milliarder på det.

Dansk modstand mod statsstøtte

Ifølge EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), er det dog vigtigt at understrege, at der er tale om midlertidige justeringer af statsstøtten, som er målrettet den grønne sektor. For ifølge hende er det bestemt ikke uproblematisk at lempe de regler, som bestemmer, hvordan EU-landene hver især må støtte deres hjemlige virksomheder.

Udover at det kan føre til et statsstøttekapløb med amerikanerne, er frygten også, at det vil fordreje EU’s indre marked, hvis medlemslandene bare giver los for statsstøtten og begynder at overbyde hinanden med klækkelige skatterabatter for at lokke virksomheder til. Det er nemlig langt fra alle lande, der har råd eller lyst til at pumpe skattekroner ud i deres grønne virksomheder.

- Det indre marked er nøglen til vores konkurrenceevne. Uanset, hvad vi gør, skal vi undgå at ende i et statsstøtteræs. Hvis medlemslandene konkurrerer mod hinanden, taber vi samlet set, siger Margrethe Vestager.

Derfor er der også lagt op til en større politisk armlægning, når stats- og regeringscheferne i næste uge skal mødes til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles og diskutere udspillet.

Hør interview med Margrethe Vestager om EU's overvejelser i Orientering Udsyn:

Det er først og fremmest Frankrig og Tyskland, der har presset på for mere lempelige statsstøtteregler. Begge lande er glade for at bruge skattekroner til at hjælpe deres virksomheder.

Omvendt er Danmark sammen med blandt andre Holland, Sverige og Irland særdeles skeptiske over for at lempe statsstøttereglerne. De er klassiske frihandelslande, som ikke tror, at statsstøtte gør noget godt for konkurrenceevnen.

Og i Italien, der er et af de mest forgældede lande i EU, har premierminister Giorgia Meloni understreget, at man skal være ”forsigtig” med at lempe statsstøttereglerne, så man ikke svækker konkurrenceforholdene på det indre marked.

Margrethe Vestager er enig i, at mere statsstøtte ikke er den langsigtede løsning på de udfordringer, EU-landene står overfor. For ifølge hende "kan man ikke opbygge konkurrenceevne på statsstøtte", og derfor står lempelserne også til at udløbe ved udgangen af 2025.

- Til syvende og sidst er statsstøtte en overførsel af penge fra skatteborgere til aktionærer. Og det giver kun mening, hvis samfundet som helhed nyder godt af den støtte, der bliver uddelt. Derfor skal vi finde den rette balance, siger hun.

Stats- og regeringscheferne skal diskutere forslaget, når de mødes til EU-topmøde i næste uge.