EU træffer afgørelse i betændt tørklædesag

EU-domstolen afgør i dag, om EU's arbejdsgivere har ret til at forbyde tørklæder og andre religiøse symboler på arbejdspladsen.

Domstolen tager i dag samlet stilling til to sager om muslimske kvinder, der er blevet fyret for at bære tørklæde på jobbet. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Medlemslandene har i dag øjnene stift rettet mod EU-domstolen i Luxembourg.

For første gang fastlægger domstolen nemlig en europæisk linje i spørgsmålet om diskrimination på grund af religion på det private arbejdsmarked i hele EU. Og afgørelsen kan ende med at omstøde dansk lovgivning.

I centrum for sagen står tørklædet - en religiøs hovedbeklædning, der er blevet et symbol på hele diskussionen om den muslimske indvandring i EU og håndteringen af samme i de enkelte medlemslande.

Fyret for at bære tørklæde

EU-domstolen forventes at tage samlet stilling til to næsten identiske sager, en fra Belgien og en fra Frankrig, hvor en muslimsk kvinde er blevet fyret efter at have insisteret på at bære tørklæde på arbejdet.

Begge kvinder bar en hijab, der dækker hår og hals, men holder ansigtet frit.

- Den fortolkning, domstolen kommer til at lægge, får betydning for, hvordan kvinder med tørklæde har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet i hele EU, siger ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt Liisberg.

EU-domstolens generaladvokater har allerede været inde over sagerne. Det er nemlig procedure, at en generaladvokat udarbejder et begrundet forslag til afgørelse, inden domstolen selv tager endeligt stilling.

Men på trods af de to sagers slående lighed, stikker de to vurderinger i hver sin retning.

I den belgiske sag kom en generaladvokat frem til, at fyringen var berettiget. I den franske sag vurderede en anden generaladvokat, at der var tale om direkte diskrimination.

- Det er meget usædvanligt, at der ligger to så modsatrettede forslag til afgørelse i to sager, der ligner hinanden så meget, som tilfældet er her. Derfor er EU-domstolen kommet på en særdeles svær opgave, siger Maria Ventegodt Liisberg.

Læs mere om de to sager lige her.

Dansk højesteretsdom kan omstødes

I Danmark har lovgivningen været klar siden 2005. I den meget omtalte Føtex-sag tillod Højesteret, at supermarkedskæden forbød de ansatte at bære religiøs hovedbeklædning.

For selvom forbuddet var indirekte diskrimination, var det sagligt begrundet i en personalepolitik, lød vurderingen.

Finder EU-domstolen i dag, at private virksomheders forbud mod religiøs hovedbeklædning strider i mod europæisk ret, vender det op og ned på den danske retspraksis, vurderer Marlene Wind, der er centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

- Så er det selvfølgelig EU-reglerne, der gælder. Danmark er en del af et europæisk fællesskab, og sætter vi spørgsmålstegn ved de fælles regler, så smuldrer det hele, siger Marlene Wind.

En splittet domstol med en umulig afgørelse

Men udfaldet er umuligt at spå om, mener både Marlene Wind og Maria Ventegodt Liisberg.

Også selvom EU-domstolen har en stærk tradition for at gå langt i kampen mod diskrimination.

- Domstolen har generelt slået meget hårdt ned på sager om diskrimination, men på grund af de seneste års strømninger i Europa og kritik af domstolen har den trukket følehornene lidt til sig, siger Marlene Wind.

Derfor kan afgørelsen også ende et sted midt i mellem de to generaladvokaters vurderinger, mener Maria Ventegodt Liisberg.

I så fald vil det være karakteren af hver enkelt sag, der afgør, om en privat virksomhed kan tvinge en medarbejder til at efterlade tørklædet i garderoben.

- Den europæiske befolkning er delt, og dommen vil blive set som et partsindlæg og være med til at definere EU i den her værdikamp, siger Maria Ventegodt Liisberg.

- Derfor vil EU-domstolen være nervøs for at træffe en afgørelse, der kan svække opbakningen til den.

Facebook
Twitter