EU truer briterne med straftold og 'pølsekrig': 'Vores tålmodighed er meget, meget tyndslidt'

Den britiske regering mener, at EU-landene tolker brexit-aftalen 'alt for puritansk'.

Det er Nordirland, der er omdrejningspunktet for den nuværende strid mellem EU og Storbritannien. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Ritzau Scanpix)

Det er helt uacceptabelt, at den britiske regering endnu ikke har indfaset et af de helt centrale kapitler af den brexit-aftale, som blev indgået snart halvandet år siden.

Og hvis ikke briterne meget snart makker ret og begynder at leve op til den aftale, de selv har været med til at indgå, kan det få alvorlige konsekvenser og ende med retssag samt straftold og kvoter på britiske varer.

Det er den skarpe melding fra EU-kommissær Maros Sefcovic, der har det overordnede ansvar for forholdet til Storbritannien, efter at han i dag har holdt et tre en halv time langt møde med sin britiske modpart, David Frost, som er brexit-ansvarlig i Boris Johnsons regering.

Her forsøgte de to parter at finde en løsning på den tilspidsede konflikt, som omhandler kontrollen med britiske varer, der ankommer til Nordirland – men forgæves.

- Vi står lige nu ved en skillevej i forhold til vores forhold til Storbritannien, lød det ifølge BBC fra Maros Sefcovic, som samtidig understregede, at EU-landenes tålmodighed med briterne "er ved at være meget, meget tyndslidt".

- Så vi bliver nødt til at se på alle de muligheder, vi har til rådighed.

Omvendt mener Storbritanniens konservative regering, at man fra EU's side har valgt at tolke brexit-aftalen alt for rigidt, og at der nu er brug for "almindelig sund fornuft", hvis striden skal løses.

- Det, vi har brug for nu, er, at vi meget hurtigt når frem til nogle løsninger, sagde David Frost efter mødet.

Det lykkedes ikke EU-kommissær Maros Sefcovic (tv) og David Frost (th) at finde en løsning på striden under deres møde i dag. (Foto: Eddie Mulholland © Ritzau Scanpix)

Frygter ny konflikt i Irland

Stridens kerne er den såkaldte Nordirland-protokol, der er en af de mest ømtålige dele af den skilsmisseaftale, som den britiske regering indgik med EU-landene i efteråret 2019 efter lange og særdeles højspændte forhandlinger.

Målet med protokollen er at sikre, at der ikke kommer en ny hård grænse mellem Nordirland, der forlod EU-samarbejdet sammen med England, Wales og Skotland, og nabolandet Irland, som fortsat er en del af unionen.

I flere årtier var den irske ø nemlig præget af en voldsom og blodig konflikt, som endte med at koste flere end 3.500 mennesker livet, inden den blev afsluttet med Langfredagsaftalen i 1998.

For at undgå nye grænseposter på tværs af øen, der kunne få striden til at blusse op på ny, blev det i stedet besluttet at indføre en de facto-grænse gennem Det Irske Hav, der adskiller Nordirland fra England, Skotland og Wales.

Nordirerne skulle som de eneste blive ved med at følge en lang række af EU's regler og forblive en del af det indre marked for varer.

Og det blev samtidig besluttet, at varer fra England, Skotland og Wales skal kontrolleres, når de ankommer til den nordirske grænse. Ellers kan de bare frit flyde ind i EU's indre marked, uden at de nødvendigvis lever op til de krav, som medlemslandene stiller til eksempelvis madvarer som mælk, fisk og æg samt medicin.

Det er den kontrol, som endnu ikke er plads, selvom det snart er et halvt år siden, at briterne vinkede endegyldigt farvel til deres EU-medlemskab.

Her kan du se, hvorfor situationen i Nordirland er så følsom:

Forbud mod britiske pølser

Ifølge Maros Sefcovic er der stadigvæk "talrige og væsentlige huller" i briternes implementering af aftalen, selvom den skal være helt på plads 1. juli.

Og fra EU's side er man klar til at sætte hårdt mod hårdt, hvis der fortsat bliver eksporteret pølser og nedkølet kød fra Storbritannien til Nordirland ved månedens udgang.

EU tillader nemlig ikke, at den slags fødevarer fra ikke-medlemslande kan få adgang til det indre marked. Men den britiske regering har været ude at sige, at den er klar til at se stort på det.

Den strid er nu blevet døbt ’pølsekrigen’ af de britiske medier.

- Vi kan ikke se, at det skulle udgøre nogen fare for Nordirland, hvis der bliver importeret nedkølet kød fra Storbritannien, lød det her til eftermiddag fra David Frost.

Derudover har han i de seneste dage udtalt, at briterne ønsker at genforhandle den omstridte protokol, der allerede har skabt fornyet politisk uro og protester i Nordirland. Ikke mindst blandt de London-loyale borgere, der føler, at nordirerne nu er blevet afskåret fra resten af det britiske kongerige.

Ifølge David Frost undervurderede briterne de udfordringer, som aftalen ville føre med sig i forhold til samhandlen mellem Nordirland og de tre andre lande.

- EU insisterer på, at vi skal følge protokollen på en ekstremt puritansk måde. Sandheden er, at det er et meget afbalanceret dokument, som netop er udformet til at bakke op om fredsprocessen og håndtere den meget følsomme politiske situation i Nordirland, sagde den britiske brexit-ansvarlige.

I havnebyen Larne er der flere steder malet graffiti med et tydeligt budskab. (Foto: Clodagh Kilcoyne)

Håber på løsning

Men fra EU-landenes side er der intet ønske om at genåbne protokollen, som tog meget lang tid at få forhandlet på plads. Og tidligere på ugen understregede den irske udenrigsminister, Simon Coveney, ifølge Financial Times, at den britiske regering var udmærket klar over de problemer, som kunne opstå i kølvandet på brexitaftalen.

Europa-Kommissionen valgte allerede i marts at åbne en sag mod Storbritannien for ikke at efterleve Nordirland-protokollen.

Og ifølge Maros Sefcovic er EU klar til ”at reagere hurtigt, bestemt og beslutsomt”, hvis Johnson-regeringen beslutter sig for at tilsidesætte flere dele af aftalen i de kommende uger.

Han håber dog – ligesom briterne – at der kan findes en løsning inden. Og han understreger, at man fra EU's side er klar til at udvise fleksibilitet. Men det bliver inden for rammerne af den nuværende aftale.

- Hvor der er vilje, er der vej, sagde han efter mødet.

Striden har dog vakt stor international opsigt, ikke mindst i USA, hvor præsident Joe Biden – som selv har irske rødder – ifølge BBC er "dybt bekymret" over den.

Præsidenten deltager i de kommende dage i G7-topmødet, der finder sted i Storbritannien. Her skal han både mødes med premierminister Boris Johnson samt EU's ledende politikere, kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk