EU vil have søfarten til at skrue op for den grønne omstilling - regeringen kritiseres for at være uambitiøs

Kun sejladser inden for EU bør i første omgang være omfattet af CO2-kvoter, mener regeringen. Uambitiøst, lyder kritikken.

Søfarten ventes i fremtiden at blive underlagt CO2-kvoter, så søfarten kan bidrage til den grønne omstilling og hjælpe med, at EU når sit klimamål. I øjeblikket bliver det diskuteret, hvor mange sejladser der skal være omfattet af kvoter (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix) (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

Mens flyselskaber og kraftværker er underlagt EU’s CO2-kvotesystem, har søfarten indtil videre sejlet under radaren.

Men det skal der sættes en stopper for nu.

Til juli præsenterer EU-Kommissionen en plan for, hvordan EU kan nå sit klimamål om at reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent i 2030, og her ventes søfarten at blive underlagt et kvotesystem, der skal nedbringe søfartens CO2-udledning og presse branchen til at finde flere klimavenlige løsninger.

Men allerede inden planen er lagt frem, bliver den danske regering kritiseret for at være alt for uambitiøs på EU's vegne.

Står det til regeringen, bør EU nemlig i første omgang vælge den mindste af tre de modeller, som Kommissionen har sendt i høring.

- Regeringen foreslår, at et ETS for skibsfart indfases gradvist og i første omgang gælder for sejladser inden for EU, står der i et notat fra regeringen.

Det betyder, at EU’s kvotesystem, ETS, kun vil skulle gælde for skibe, der sejler fra en EU-havn til en anden EU-havn. Det svarer kun til en mindre del af den CO2, som søfarten slipper ud.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) skyldes det, at man med den model både tager hensyn til danske arbejdspladser og klimaet.

Modellen for kvoter skal sikre en balance mellem arbejdspladser og klimaambitioner, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Tre modeller i spil

- Når vi skal se på, hvilken vej EU skal vælge, så er det rigtig vigtigt, at vi ikke kommer til at vælge en vej, hvor vi isolerer os i EU med nogle helt særlige og ret hårde krav, der gør, at vi risikerer, at rederierne kan flytte til andre lande og udføre deres sejladser der, siger han.

Kommissionen har forud for fremlæggelsen af planen sendt tre forskellige modeller i høring:

  • En model, der omfatter sejladser inden for EU,

  • en model, der omfatter sejladser inden for EU og halvdelen af den CO2, der er udledt på vej til eller fra en havn i EU

  • og så endelig en model, der omfatter alle udledninger fra sejladser, der er udledt på vej til og fra en havn i EU

Men Simon Kollerup advarer imod, at EU går for hurtigt frem ved at vælge den mest omfattende model.

- Vi vil gerne alle sammen have den grønne omstilling af vores søfart, men vi skal gøre det på den rigtige måde og tage skridtene i den rigtige rækkefølge, så vi bliver grønnere og grønnere, uden at vi taber arbejdspladser og indtjening til vores land, siger han.

Langt størstedelen af rederiet Mærsks udledning sker for eksempel uden for EU's grænser.

Men den tilgang bliver mødt af kritik for at være alt for uambitiøs for en regering, der ellers bryster sig af at være et grønt foregangsland, siger Jeppe Juul, der er seniorrådgiver i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

- Danmark er et land, som mange lande ser op til i forhold til at vise klimalederskab, og samtidig er vi en stor søfartsnation. Derfor hviler der et ekstra ansvar på Danmark i forhold til at vise vejen til, hvordan vi får omstillet søfarten. Derfor er det helt afgørende, at Danmark går ind og arbejder aktivt for at inkludere så store dele af søfartens emissioner som overhovedet muligt, siger Jeppe Juul.

Han kalder regeringens tilgang "dybt uforsvarlig".

- Vi mangler fremdrift på det globale plan i forhold til omstilling af søfarten, og hvis ikke EU nu går ind og gør noget rigtigt seriøst og tager de internationale emissioner med, så kommer der til at gå rigtig lang tid, siger han.

Kritik fra støttepartier

Også regeringens støttepartier er skuffede over, at regeringen ikke presser på for, at kvoterne skal omfatte flere sejladser.

SF's klimaordfører, Signe Munk, kalder det helt centralt, at der bliver skabt "det mest effektive pres både i EU og globalt for en ambitiøs regulering af søfarten".

Den samme melding kommer fra de Radikales klimaordfører, Rasmus Helveg Petersen.

En model, hvor sejladser inden for EU bliver underligt kvoter er et skridt i den rigtige retning, men ikke ambitiøst nok, mener Rasmus Helveg, klimaordfører for de Radikale. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

- Jeg vil langt hellere have kvoter inden for EU’s grænser end slet ikke at have det, så det vil være et fremskridt, men jeg synes ikke, det er ambitiøst nok. Der er brug for mod og handlekraft, siger han.

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, synes ikke, at regeringens indstilling "klæder regeringen".

- Og jeg synes ikke, det harmonerer med alle de her idéer om, at EU har så vigtig en rolle i den grønne omstilling, som regeringen ellers altid siger. Hvis EU skal have en rolle i den grønne omstilling, så skal EU jo også bruge sine muskler, siger han.

Men den kritik afviser Simon Kollerup. Han frygter tværtimod, at man ender med at spænde ben for sig selv, hvis man går for hurtigt frem.

- Konkurrencen er benhård, og hvis vi kommer til i EU at have nogle særligt stramme krav, så risikerer vi, at CO2-reduktionerne slet ikke bliver til noget, fordi rederierne kan nemt flytte til andre lande, siger Simon Kollerup.

Internationale forhandlinger trækker ud

De senere år er udledningen fra verdens skibsflåde vokset, viser den seneste rapport fra FN's søfartsorganisation, IMO. Alene shippingbranchen udledte i 2018 1.076 mio. ton CO2, en stigning fra 977 millioner ton i 2012.

Det skyldes primært, at der bliver fragtet mere, for målt på CO2-udledningen pr. transporteret ton er udledningen faldet.

I flere år har IMO forsøgt at finde en international model for at gøre søfarten grønnere, og regeringen skriver i notatet, at hvis der ikke sker “tilstrækkelige fremskridt i IMO-forhandlingerne, kan systemet senere udvides til at omfatte alle sejladser til og fra havne i EU”.

Den tilgang er fornuftig, mener Danske Rederier, der lige som regeringen foretrækker modellen, der omfatter sejladser inden for EU.

Danske Rederier frygter nemlig, at det vil bremse de internationale forhandlinger, hvis man fra EU’s side lægger ud med at vælge en model, der gælder sejladser uden for EU.

- Der vil være alt for mange lande, der siger, "Nåh, det gør de bare regionalt i EU, og i øvrigt dækker de helt ind på vores kontinenter, så behøver vi ikke at have et samlet system", siger direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier Marie Skipper Schwenn.

Ifølge hende kan EU være med til at presse IMO.

- Hvis du starter med den store model, så har du ikke mere at komme med forhandlingsmæssigt på globalt plan, og vi er alle sammen interesseret i, at vi i sidste ende skal have dækket mere end 15 procent af verdens søfart, siger hun.

Men der er ingen grund til at vente med at brede modellen ud, lyder det fra kritikerne, der ikke har den store tiltro til IMO.

- Indtil videre har vi ventet på IMO i 24 år. Det ville være rigtig rart og klart det bedste, hvis vi fik en global aftale, der sikrede, at søfarten reelt mindskede sine emissioner. Der er bare intet, der tyder på det. IMO fik opgaven i 1997 og det eneste, der er sket er, at emissionerne er steget siden, siger Jeppe Juul.

- Man kan ikke forandre noget uden at genere nogen. Det, der er spørgsmålet, er: Hvad vil den danske regering i virkeligheden. Vil den lave global grøn omstilling af søfarten, eller går den efter nogle små fordele for danske virksomheder?, siger Jeppe Juul.

Erhvervsministeren er dog fortrøstningsfuld i forhold til en global aftale.

- Det er rigtigt, at det er nogle forhandlinger, der har varet i mange år, men undskyld jeg siger det: Den grønne omstilling er dælme også været noget, vi har snakket og snakket om, og nu har vi så fået sat turbo på den inden for de seneste år, siger han.

- Det gode er, at lille Danmark er en kæmpe søfartsnation i verden, og derfor bliver der lyttet til os.

Burde vi så ikke netop tage førertrøjen på her os sige, lad os tage den bedst mulige model for klimaet med det samme i stedet for at starte i det små?

- Når der er så meget respekt om Danmark globalt i forhold til søfart og den grønne omstilling, så er det, fordi vi er en kæmpe søfartsnation. Vi har teknologier, grønne ambitioner og strategier for at blive grønne, og så er der en ting mere: Det er, at vi ikke dummer os i forhold til at tage skridtene i den forkerte rækkefølge fra dansk side. Vi tænker os om, siger han.

Kommissionen ventes at præsentere sit udspil til, hvordan man når sit klimamål den 14. juli.