EU vil indføre tre nye 'skatter' for at få penge i kassen: 'Et valg mellem pest og kolera' for regeringen

Et større ideologisk EU-opgør kan være under opsejling i Folketinget, vurderer DR's EU-korrespondent.

EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, fremlagde i dag et forslag, der skal hjælpe EU med at betale enorme lån tilbage. (Foto: VIRGINIA MAYO © Ritzau Scanpix)

Skal EU 'beskatte' sig ud af coronakrisen?

Ja, det mener i hvert fald Europa-Kommissionen.

Tidligere i dag fremlagde EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, nemlig et forslag til, hvordan der skal indføres hele tre forskellige afgifter i EU, hvor pengene ikke går til EU-landenes statskasser, men i stedet ryger direkte i EU-kassen.

Der er nemlig brug for nye indtægter, hvis man skal tilbagebetale EU's store gæld uden at sætte de 27 landes EU-bidrag i vejret.

Men det betyder ikke, at forslaget ikke er omstridt.

- Det her er politisk kontroversielt, for selv om EU har nogle små egenindtægter i dag, så er et forslag om at opkræve penge, der skal gå direkte i EU-kassen, ikke noget, som alle politikere i EU jubler over, siger DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.

Han peger på, at kommissionen har skruet sine forslag sådan sammen, at der formelt ikke er tale om skatter.

- Men diskussionen om forslagene vil uundgåeligt komme til at blive omtalt som, at nu vil EU opkræve skatter. Og det gør det om muligt endnu mere besværligt, siger korrespondenten.

Han vurderer, at det er "et valg mellem pest og kolera", som Johannes Hahn i dag har lagt på bordet foran statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen.

Ideologisk EU-opgør kan være under opsejling

Dagens udspil fra EU-Kommissionen fokuserer på tre områder, hvor man foreslår, at der genereres nye indtægter, forklarer Ole Ryborg.

- Det ene er EU's kvotehandelssystem, som man allerede kender i dag. Her overvejer man at udvide det til nye områder såsom luftfart, transport og opvarmning. Her foreslår man, at indtægterne skal gå direkte i EU-kassen.

Så er der også lagt op til en form for CO2-afgift på for eksempel stål og gødning, som kommer ind i EU. Den har til hensigt at undgå at virksomheder flytter deres produktion til andre lande for at undgå europæiske CO2-afgifter.

Den sidste del omhandler en OECD-aftale, hvor man skal undgå, at enorme globale firmaer flytter omsætning rundt, så de undgår at betale skat.

Et større ideologisk EU-opgør kan være under opsejling i Folketinget, lyder det fra Ole Ryborg i denne lynanalyse:

Ifølge udspillet fra EU kan de nye "indtægtskilder" i 2026-2030 kunne hente over 125 milliarder kroner til EU-kassen årligt.

Og her er argumentet, at der skal skaffes finansiering til den enorme coronahjælpepakke, som EU-landene sidste år blev enige om. Den betyder blandt andet, at landene i fællesskab låner 5.600 milliarder kroner, og lån har det som bekendt med at skulle betales tilbage.

- Så de her penge skal findes, og der findes to muligheder. Enten skal Finansministeriet betale det fra den danske statskasse, eller også kan man vælge denne anden vej og sørge for, at EU-kassen får sine egne indtægter, siger Ole Ryborg.

Han peger på, at et af kritikpunkterne ser ud til at blive, at afgifterne rammer skævt. CO2-kvoterne er nemlig en fordel for lande som Frankrig og Finland, der har atomkraft, mens et land som Polen, der bruger kulkraft, bliver nødt til at købe mange kvoter.

- Det kan give nogle overvejelser i Danmark, for hvis man er grøn, så er der måske flere penge at tjene på at gå med til den her typer skatter, når lånene skal betales tilbage, i stedet for, at pengene kommer direkte fra den danske statskasse.

FacebookTwitter