EU vil 'puste nyt liv' i forholdet til USA, når Biden bliver præsident

Det er især i forhold til Kina, klimaet og menneskerettigheder, at EU ser gode samarbejdsmuligheder med USA's næste præsident.

Den kommende amerikanske præsident, Joe Biden, vækker stor optimisme i både Bruxelles og flere af de europæiske hovedstæder.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har aldrig været den store fan af EU, for at sige det mildt.

Ifølge den republikanske politiker blev den europæiske union ene og alene "oprettet for at kunne udnytte USA og angribe vores sparebøsse", som han noget malerisk udtrykte det under et af sine vælgermøder.

Og hvor forgængerne i Det Hvide Hus overordnet set har været tilhængere af det europæiske samarbejde, der blev søsat efter Anden Verdenskrig for blandt andet at fremtidssikre freden på kontinentet, så mener Donald Trump, at EU skal betragtes som amerikanernes handelsmæssige "fjende".

- Jeg respekterer lederne af de lande. Men når det kommer til handel, har de virkelig udnyttet os, og mange af landene er også medlem af Nato, og de betaler ikke deres regninger, understregede præsidenten, der netop gik til valg på at sætte USA over alt andet, under et opsigtsvækkende interview for to år siden.

Siden da er EU's forhold til USA ikke blevet synderligt varmere, selvom der har været småforsøg på at nulstille det. Men det skal ændres, nu hvor den demokratiske Joe Biden om godt halvanden måned overtager den magtfulde præsidentpost.

EU-toppen vil nemlig forsøge at "puste nyt liv" i forholdet til USA og opbygge en ny alliance på tværs af Atlanterhavet.

Det skal blandt andet have fokus på de menneskeskabte klimaforandringer, kampen mod Covid-19-pandemien samt at fremme fred og sikkerhed - ikke mindst i forhold til Kina, hvor begge parter "deler bekymringer, når det kommer til økonomi, menneskerettigheder og sikkerhed".

- Et robust, transatlantisk forhold mellem lige partnere er afgørende for sikkerheden og velstanden for både EU og USA - og for fremme af den frie verdensorden, lyder det i et strategiudkast fra Det Europæiske Råd.

Sådan lød det, da Donald Trump kaldte EU for amerikanskes handelsmæssige "fjende":

To til tango

Allerede i sidste uge blev Joe Biden inviteret til topmøde i Bruxelles i det nye år af Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd. Og tidligere i dag tog medlemslandenes ambassadører så hul på diskussionen om den nye USA-kurs, som for alvor skal diskuteres af stats- og regeringscheferne på det kommende EU-topmøde i næste uge.

Når det kommer til handel, bliver der eksempelvis lagt op til på sigt at fjerne den milliardstore straftold, som EU og USA har pålagt hinandens varer. Derudover bør der udarbejde et fælles regelsæt, når det kommer til hele den digitale økonomi.

På klimaområdet ser EU gode samarbejdsmuligheder med Biden-regering, og når det kommer til eksempelvis Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran bør EU-landene i højere grad "begynde at koordinere med USA".

Ifølge en EU-embedsmand er der allerede nu grundlæggende enighed blandt medlemslandene om, at der er brug for at puste nyt liv i det transatlantiske partnerskab.

Og ifølge Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har USA også interesse i at opbygge et tættere forhold til EU i de kommende år.

- Der skal jo altid to til tango, og Joe Biden har allerede meddelt, at han er klar til at genskabe det amerikanske lederskab på den internationale scene. Så der er en interesse fra begge sider, og der skal ikke gøres særligt meget for at forbedre forholdet. Bare det at Joe Biden ikke er Donald Trump giver ham en masse goodwill blandt medlemslandene, forklarer han.

Der var glæde, da Joe Biden som USA's vicepræsident i 2015 kom til Bruxelles for at mødes med blandt andet Jean-Claude Juncker, der var EU's daværende kommissionsformand. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Kina kan blive afgørende

Det drejer sig dog først og fremmest om de områder, hvor den kommende amerikanske præsident selv kan se en politisk interesse i et stærke samarbejde.

Rasmus Sinding Søndergaard peger på, at det netop er i forhold til spørgsmål som klimaforandringerne, Covid19, økonomi og menneskerettigheder, at EU og USA meget vel kan finde hinanden i den kommende tid.

Joe Biden har allerede meddelt, at han vil genindtræde i den internationale klimaaftale, som Donald Trump ellers har trukket amerikanerne ud af, og genindføre den økonomiske støtte til Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som den nuværende præsident har sat en stopper for.

Men også i forhold til Kina kan den kommede Biden-administration få mere ud af et tættere samarbejde med EU, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

- Både Joe Biden og Donald Trump ser Kina som en strategisk rival, som USA bør anlægge en hård kurs overfor. Den analyse deler nogle EU-lande også i højere og højere grad, selvom der er vigtige undtagelser som eksempelvis Tyskland, siger Diis-forskeren og fortsætter:

- Men hvor Trump ikke mente han havde brug for EU i sin kamp, ønsker Biden at samarbejde med Europa om at lægge pres på Kina. Biden vil presse den kinesiske regering til at overholde de internationale spilleregler, eksempelvis når det kommer til handel, og her kan han bruge Europa.

Et wakeup-call

Men trods de nye toner bliver forholdet mellem EU og USA nok aldrig så tæt, som det var førhen, understreger Rasmus Sinding Søndergaard.

Verden har nemlig forandret sig i de seneste fire år, og det har både USA og EU-samarbejdet også. Derudover er der fortsat store politiske uenigheder mellem de to parter, som ikke kommer til at ændre sig, efter Joe Biden bliver indsat den 20. januar 2021.

- Trump har været et stort wakeup-call for EU-landene. De har indset, at de nok har været for afhængige af amerikanerne, især når det kommer til at investere i vores militære sikkerhed. Man kan sige, at de blev lullet lidt i søvn op igennem 1990’erne, og det er først for nylig gået op for dem, at verden ikke er så fredelig og tilforladelig, som man ellers havde overbevist sig om, forklarer han.

Derfor har EU-landene i de seneste år også fået større fokus på, at de skal kunne stå på egne ben. Og medlemslande har også tidligere i dag understreget, at et stærkere forhold til USA skal opbygges samtidig med, at man går efter at gøre EU stærkere og mere uafhængig.

Det gælder eksempelvis i forhold til industripolitikken, hvor der har været fokus på at skabe nye europæiske 'erhvervsgiganter', som kan tage kampen op mod eksempelvis Amazon og Google i USA eller Alibaba i Kina.

- Selvom USA fortsat er Europas storebror, så har vi nu lært, at storebror ikke altid er den bedste rollemodel, som vil beskytte os. Derudover må vi ikke glemme, at Joe Biden til at begynde med kun er blevet valgt for fire år, og at der stadigvæk er mange i Det Republikanske Parti, der bakker op om Donald Trumps ’America First’-kurs, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

- Derfor er der en betydelig risiko for, at USA’s næste præsident ikke er så interesseret i et stærkt forhold til EU, og det vækker bekymring i mange af de europæiske hovedstæder, tilføjer han.

EU’s nye USA-strategi skal diskuteres på topmødet den 10. og 11. december i år. Rådsformand Charles Michel vil i løbet af den kommende uge diskutere strategien med statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre stats- og regeringschefer.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, der i 2017 var på besøg i Bruxelles, har endnu ikke anerkendt sit nederlag til Joe Biden. Men alle EU-landenes ledere har lykønsket hans modstander med valgsejren. (Foto: ERIC VIDAL © Scanpix)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter