EU vil ramme Putin ved at straffe den russiske elite. Men Rusland-forsker tvivler på effekten

EU-landene forbereder nye sanktioner mod Rusland efter fængslingen af oppositionspolitikeren Navalnyj.

Ifølge den danske udenrigsminister er EU's forhold til Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen lige nu "historisk dårligt". (Foto: Sputnik/Reuters © Ritzau Scanpix)

Det i forvejen dårlige forhold mellem EU og Rusland er på vej til at blive en tand værre, efter at medlemslandenes udenrigsministre i dag er blevet enige om at indføre nye sanktioner mod russerne.

Det sker i kølvandet på den omstridte fængsling af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, som i flere år har ligget i åben konflikt med præsident Vladimir Putin og resten af den russiske regering.

- Det er personlige og målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for overgrebene på Navalnyj, den demokratiske opposition og befolkningen, der bruger deres demokratiske frihedsrettigheder, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som deltog i mødet i Bruxelles.

Det bliver først meldt ud senere på ugen, hvem der helt specifikt vil blive ramt af sanktionerne, og de skal dernæst endeligt godkendes af stats- og regeringscheferne.

Aleksej Navalnyjs folk har presset på for, at en række af de rige og magtfulde oligarker skulle rammes af sanktionerne. Uden at gå i detaljer er der ifølge Jeppe Kofod tale om folk i "den russiske elite, der er i ledtog med Putin og hans styre", som nu kan se frem til blandt andet indrejseforbud og indefrysning af penge, de eksempelvis har stående i europæiske banker.

- Det sender et klart signal om, at det er fuldstændig uacceptabelt og utilstedeligt, den måde russerne behandler ham og de fredelige demonstranter på. Derudover viser det også den russiske befolkning, at EU er bag deres frihedsrettigheder, og at vi gerne vil se forandringer i Rusland, siger ministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tror, at de nye sanktioner vil få en effekt:

Ikke tilstrækkelig skade

Forholdet mellem EU og Rusland er gradvist blevet forværret, siden russerne i 2014 først invaderede og dernæst annekterede den ukrainske Krim-halvø. Og de nye sanktioner er blot de seneste i en række, som EU-landene har indført mod russerne som følge af både ukrainekrisen og behandlingen af Aleksej Navalnyj.

Det er dog første gang, at landene vil indføre sanktioner på grund af brud på menneskerettighederne. Men det er netop det, som ifølge udenrigsministrene skete i forbindelse med fængslingen af Aleksej Navalnyj.

I begyndelsen af februar fik den 44-årige Putin-kritiker, der sidste år blev udsat for et giftangreb med Novichok, ændret en betinget dom fra 2014 for underslæb til en længere fængselsstraf.

Aleksej Navalnyj mener selv, at dommen er politisk motiveret, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vurderet, at den er både "vilkårlig og urimelig".

Men indtil videre har det ikke fået den russiske regering til at ændre holdning, og den har samtidig bedt EU-landene om at blande sig helt udenom.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland og de øvrige stater i det tidligere Sovjetunionen, kommer dagens sanktioner reelt ikke til at få nogen betydning.

- De rykker ikke tilstrækkeligt ved noget. Og hvis man sætter det lidt på spidsen, er der nok nogen, der vil være glade for at komme på sanktionslisten, for det viser indadtil, at de er patrioter og noget værd, siger han.

Kofod: Jeg bilder mig intet ind

EU-landene valgte allerede efter Krim-annekteringen for syv år siden at indføre større økonomiske sanktioner mod bestemte russiske sektorer. Og ifølge Flemming Splidsboel Hansen skal man fra EU’s side "længere op på hylden for at finde noget, der batter", hvis det er det, man altså vil.

- Det er mere alvorlige økonomiske sanktioner, der ikke nødvendigvis er målrettet enkeltpersoner, men som gør livet mere besværligt for russerne, så de i sidste ende begynder at brokke sig. De nuværende sanktioner har ikke gjort tilstrækkeligt med skade, siger DIIS-forskeren og tilføjer, at de nye sanktioner kun vil gøre forholdet "marginalt værre", end hvad det allerede er i dag.

Det dårlige forhold blev understreget i begyndelsen af måneden, da den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, betegnede EU som "en utroværdig partner" på et pressemøde med EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

Og her til aften har den russiske regering betegnet de nye EU-sanktioner som både "skuffende" og "ulovlige", og de vil kun gøre det sværere at forbedre det dårlige forhold, lyder melding fra Kreml.

- De to parter står i forvejen langt fra hinanden, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Efter Navalnyj blev idømt tre og et halvt års fængselsstraf, opstod spontane og ikke-tilladte demonstrationer i blandt andet Moskva. Politiet var dog mødt talstærkt op. (Foto: KIRILL Kudryavtsev © AFP or licensors)

Selvom den danske udenrigsminister flere gange understreger, at sanktionerne vil sende ”et klart signal” fra EU’s side, så erkender han, at de ikke kan stå alene.

- Rusland er i et demokratisk lavpunkt for øjeblikket, og der skal mere til, siger Jeppe Kofod og tilføjer, at medlemslandene også har aftalt at øge støtten til blandt andet de frie medier, civilsamfundet og demokratiske foreninger.

Derudover er det ifølge udenrigsministeren også vigtigt, at EU begynder at koordinere med den nye Joe Biden-regering i USA, som trådte til for en måned siden.

- Men jeg bilder mig ikke ind, at det bliver en nem kamp, for Rusland er et stort land med mange ressourcer, og som er klar til at gå langt. Og vi må ikke gøre os nogle naive forhåbninger om, at forholdet til Rusland på den korte bane bliver bedre, siger Jeppe Kofod og fortsætter:

- I virkeligheden ligger afgørelsen hos Putin og hans folk. Det er dem, der kan ændre Rusland i en mere demokratisk retning og derved forbedre forholdet til resten af Europa.

Ifølge udenrigsministeren er EU's forhold til Rusland lige nu "historisk dårligt":

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter