EU vil tøjle de enorme energipriser med sen tøjvask og loft over store fortjenester

Europa-Kommissionen har i dag præsenteret sit udspil til, hvordan EU-landene kan tøjle de tårnhøje energipriser.

Producenter af vindmølleenergi kan blive ramt af det nye indtægtsloft, som Europa-Kommissionen ønsker at indføre. (Foto: Rie Lund © DR)

Vi kan lige så godt se det i øjnene allerede nu.

Den kommende vinter bliver noget dyrere, end vi er vant til, for det ser ikke ud til, at de rekordhøje energipriser er på vej ned lige foreløbig.

Det er nemlig i høj grad manglen på russisk gas, som presser priserne op, og intet tyder på, at det kommer til at ændre sig inden de kolde vintermåneder.

Det har skabt både frygt og frustration rundt om i Europa, hvor politikerne lige nu kæmper febrilsk for at finde løsninger, som kan afbøde de værste konsekvenser for både borgere og virksomheder.

I dag har Europa-Kommissionen fremlagt tre nødforslag til, hvordan EU-landene sammen kan sænke det samlede energiforbrug og skrabe mere end 1.000 milliarder kroner sammen, som blandt andet skal hjælpe dem, der bliver hårdest ramt af de voldsomme prisstigninger.

Men hvad er der blevet foreslået, og hvordan bliver de næste skridt? Få overblikket her:

Skru ned for strømmen i de travleste timer

Har man en elbil, skal man nok til at tænke over, hvornår man lader den op. (Foto: Frederic J. BROWN © Ritzau Scanpix)

Står det til Europa-Kommissionen, skal europæerne til at slukke for vaskemaskinen og holde igen med de brandvarme brusebade i de timer, hvor der er ekstra stor efterspørgsel på energi, og hvor priserne derved også er højest.

Europæernes energiforbrug skal nemlig over en bred kam skrues ned, så der ikke længere er det store behov efter den dyre russiske gas. Og det skal først og fremmest ske ved, at alle landene forpligter sig til at reducere deres energiforbrug med mindst fem procent i nogle af de timer, hvor der er høj belastning på elnettet, og hvor det ofte er gassen, der fastsætter prisen.

I vintermånederne er det normalt mellem klokken 17 og 20, hvor der bliver lavet aftensmad og gamet på børneværelserne, og ifølge Europa-Kommissionens egne beregninger vil det kunne reducere det samlede gasforbrug med 1,2 milliarder kubikmeter hen over vinteren.

Derudover er det også blevet foreslået, at medlemslandene bør reducere deres samlede efterspørgsel på el med mindst ti procent. Det vil dog være frivilligt.

Det er allerede lykkedes Europa-Kommissionen at få medlemslandene til at reducere deres gasforbrug med 15 procent, så forhåbningen er, at det kan ske igen.

Loft over de høje energi-indtægter

De grønne virksomheder kommer til at blive ramt af det nye indtægtsloft, som Europa-Kommissionen har foreslået. (Foto: Peter Langkilde DR © DR)

Et andet forslag er at indføre en form for særskat på de usædvanligt høje fortjenester, som mange energivirksomheder, ikke mindst de grønne af slagsen, oplever for tiden. Tanken er, at pengene i stedet skal kanaliseres over til eksempelvis familier og mindre virksomheder, som lige nu er under stort pres.

Årsagen til, at mange energivirksomheder lige nu tjener styrtende med penge, er, at en del af deres strøm bliver solgt på det såkaldte spotmarked. Her er det altid den strøm i mikset, der har været dyrest at producere, som sætter prisen for al den strøm, der er til salg.

Så hvis der bliver solgt strøm fra gasfyrede kraftværker, trækker det altså også prisen på strøm fra eksempelvis vindmøller, solcelleanlæg, brunkulfyrede kraftværker og atomkraftværker med op. Også selvom de har meget lavere produktionsomkostninger.

Det er dog ikke fair, mener Europa-Kommissionen.

- I disse tider er det forkert at inkassere rekordstore overskud på grund af en krig og på ryggen af forbrugerne, lyder det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, som nu foreslår at indføre en slags maksgrænse for, hvor meget disse elproducenter må tjene.

I udspillet er dette indtægsloft sat til knap 1.340 kroner per megawatt-time. Hvis el-prisen ryger over det beløb, skal pengene så gå til statskassen.

Forventningen er, at et sådant loft vil kunne indbringe medlemslandene 870 milliarder kroner, som så skal hjælpe de borgere og virksomheder, der lider. Det kunne eksempelvis ske gennem varmechecks, som vi har set det i Danmark, eller ved at hjælpe folk med at blive mere energieffektive.

Det er de enkelte medlemslande, som står til at få - og dernæst bruge - de penge, der ligger over indtægtsloftet, og det er godt for et land som Danmark, hvor der er mange energiproducerende virksomheder. Det er til gengæld mindre godt for lande som Litauen, Cypern og Malta, hvor der ikke er mange virksomheder, som producerer energi.

Her håber Europa-Kommissionen dog, at lande som Danmark, der kan se frem til at skrabe milliarder ind med det nye loft, vil være solidariske med de andre lande, som importerer størstedelen af deres energi.

Fossile energiselskaber skal også bidrage – men intet loft over russisk gas

Danmark var et af de lande, der ønskede et loft over russisk gas. Men det var der ikke bred opbakning til blandt EU-landene. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

Fossile energiselskaber nyder lige nu også godt af de høje energipriser, og derfor skal de ifølge Europa-Kommissionen også spæde til, selvom de ikke bliver direkte påvirket af det nye indtægtsloft. Her lægges der op til at indføre et midlertidigt solidaritetsbidrag, som olie-, gas- og kulselskaber samt raffinaderier skal betale til medlemslandene.

Ifølge Europa-Kommissionens beregninger vil det indbringe godt 185 milliarder kroner. Og også de penge skal sendes videre til husholdninger og selskaber, som har svært ved at betale deres regninger. Men de kan også gå til at udbygge den grønne omstilling, lyder det i forslaget.

Til gengæld er der ikke noget forslag om at lægge et prisloft på russisk gas, som kommissionsformand Ursula von der Leyen ellers luftede i sidste uge, og som den danske regering har presset på for. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har nemlig sagt, at han vil lukke helt for gashanerne, hvis der bliver indført et sådant loft, og det er en lang række lande, heriblandt Ungarn, Slovakiet og Østrig, nervøse for.

Selvom EU-landene har skruet gevaldigt ned for deres import af russisk gas – hvor Rusland sidste år leverede 40 procent af den gas, medlemslandene brugte, er det nu nede på blot ni procent – er der stadigvæk mange, som er dybt afhængige af den.

15 lande, heriblandt Frankrig og Polen, har dog foreslået at indføre et prisloft på al den gas, der bliver importeret, men det har Europa-Kommissionen og Danmark blandt andet været noget tilbageholdende med. Her frygter man, at det vil gå ud over lande som Norge, Aserbajdsjan og Algeriet, som EU-landene i stedet er begyndt at importere meget gas fra.

Nu vil Europa-Kommissionen så se, om de sammen med Norge kan finde en løsning, der kan sikre lavere gaspriser.

Lynforhandlinger på programmet – og modstanden fra det danske erhvervsliv er stor

Klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er glad for de takter, der er i udspillet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Dagens udspil skal nu granskes af de 27 EU-landes regeringer, inden forhandlingerne går i gang, og der er fortsat mange spørgsmål, som mangler at blive besvaret.

Landene er dog indstillede på, at det gerne skal gå hurtigt, og forhåbningen er, at der kan landes en aftale allerede den 30. september, hvor medlemslandenes energiministre er indkaldt til et ekstraordinært møde i Bruxelles.

Den danske regering er glad for udspillet, heriblandt forslaget om at indføre et loft over energiselskabernes profitter.

- På bundlinjen er vi fra dansk side rigtig glade for, at de overordnede principper, som vi har bedt om, ser det ud til, at EU-Kommissionen faktisk bakker op om, siger energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S) til Ritzau.

Den opbakning finder man dog ikke hos den danske industri eller i erhvervslivet. Ifølge Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør hos Dansk Industri, kan et sådant loft gå hen og spænde ben for den grønne omstilling. En lignende melding kommer fra Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef i Dansk Erhverv.

- Forslaget vil underminere den grønne omstilling, når incitamentet til investeringer i vindmøller og solceller reduceres, siger han til Ritzau.

Men det argument køber klimakommissær Frans Timmermans ikke.

- Det er stadigvæk en god forretning at investere i vedvarende energi, og de indtægter, virksomhederne får nu, er langt højere, end hvad de nogensinde havde regnet med. Så jeg ser virkelig ikke den store fare i det, siger han.