Det er bestemt ikke hver dag, at Moldova er omdrejningspunkt for så omfattende en politisk begivenhed, som bliver den største i landets historie.

Luftrummet over landet er blevet lukket for civile fly, og Nato-overvågningsfly vil være med til at sikre de mange vigtige gæster, der deltager i mødet. For det er ikke helt ufarligt at holde et topmøde i et land, hvor russiske soldater står udstationeret bare 50 kilometer væk fra hovedstaden, Chișinău, i den prorussiske udbryderrepublik Transnistrien.

Men det er heller ikke tilfældigt, at det netop er det østeuropæiske land, der ligger klemt inde mellem Rumænien og Ukraine, som har fået tildelt værtskabet.

Moldova, der løsrev sig fra det daværende Sovjetunionen i 1991, har i mange år befundet sig i lidt af en gråzone mellem Vesten på den ene side og Rusland på den anden. Og landet har været i undtagelsestilstand, siden russerne iværksatte invasionen af Ukraine for mere end et år siden.

Derfor vil EU-landene, Storbritannien, Norge og de andre lande i det Europæiske Politiske Fællesskab bruge topmødet til at vise de omkring 2,6 millioner moldovere, der bor i landet, at de vil støtte dem med både politisk goodwill, store milliardinvesteringer og praktisk hjælp til at stå imod russernes forsøg på at destabilisere landet. Også selvom de bevæger sig ind i det, som præsident Putin ser som russernes interessesfære.

For blandt de europæiske ledere har der længe været en bekymring for, at Moldova kunne være det næste land, som den russiske præsident vil invadere.

- Jeg føler mig ikke selv sikker på, at han (præsident Putin, red.) slutter med Ukraine. Jeg føler mig desværre ret sikker på, at det her ikke handler om Ukraine først og fremmest, men om et ønske fra russisk side om at ekspandere, sagde Mette Frederiksen tidligere på året.

Det har de på flere forskellige punkter, ikke mindst økonomisk.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, som blandt andet er sat i verden for at hjælpe og udvikle de østeuropæiske lande, har i de senere år pumpet milliarder af kroner ind i Moldova – senest med et lån på godt 2,2 milliarder kroner, som skulle hjælpe landet med at løsrive sig fra russisk gas og finde andre leverandører i stedet.

Derudover har EU-landene netop fordoblet deres økonomiske støtte til moldoverne, så de nu kan se frem til at modtage knap 2,2 milliarder kroner i lån og tilskud, samt sendt et hold af omkring 50 cybereksperter afsted til landet. De skal hjælpe de lokale myndigheder med at bekæmpe strømmen af fake news og desinformation, som kommer fra russisk side.

Dertil valgte medlemslandene sidste år at give Moldova status som kandidatland for på den måde at vise moldoverne, at de hører til i EU. Også selvom det kan komme til at tage tid.

- Moldova er ikke alene. EU er med jer, som kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede tidligere på ugen.

Det Europæiske Politiske Fællesskab opstod sidste år i kølvandet på Ukraine-krigen, og det er en uformel mødeklub for både EU-landene og de omkringliggende lande, heriblandt Storbritannien, Tyrkiet og balkanlandene. Derfor er hverken EU-udvidelse eller Moldovas bestræbelser på at blive medlem af unionen på dagsordenen.

Men spørgsmålet kommer uden tvivl til at svæve over topmødet. Og landets præsident, den provestlige Maia Sandu, har ikke lagt skjult på, at hun vil bruge anledningen til at presse på for, at der kan blive sat skub på optagelsesprocessen.

Som hun ser det, vil et EU-medlemskab være det eneste, som reelt kan sikre dem mod at blive Ruslands næste mål.

- Vi er overbeviste om, at Rusland vil blive ved med at være en stor kilde til ustabilitet i de kommende år. Vi bliver nødt til at beskytte os selv, sagde hun i sidste måned.

Selvom moldoverne sidste år tog et stort skridt nærmere EU, betyder det ikke, at medlemskabet er lige rundt om hjørnet. Det kræver fortsat en del at blive optaget, heriblandt at man skal være stabile, velfungerende demokratier, der har styr på retsstaten og slår ned på korruption. Og de krav vil der ikke blive slækket på.

Men Moldova har sammen med Ukraine, Albanien, Montenegro og en række andre østeuropæiske lande kurs mod EU, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understregede det i sidste måned, da han præsenterede regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

- Krigen i Ukraine har betydet, at vi bliver nødt til at skrue op for tempoet, i forhold til hvordan vi får de her lande, som i øjeblikket befinder sig i et slags ingenmandsland mellem Europa og Rusland, til at orientere sig den rigtige vej, sagde han.

EU-udvidelse er i den grad blevet sikkerhedspolitik, efter at Rusland indledte sin invasion af Ukraine.

Selvom der efter den store udvidelse op igennem nullerne, hvor en række østeuropæiske lande blev indlemmet i samarbejdet, var en udpræget udvidelsestræthed blandt flere lande, heriblandt hos Danmark, så har der nu indfundet sig en anden alvor blandt EU-landene.

Og ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen bliver medlemslandene nødt til at gøre en mere aktiv indsats for at få de lande, der står i venteværelset, med helt ind i fællesskabet, så de ikke finder andre at være sammen med.

- Det er ikke længere nok at sige, at døren (til EU, red.) står åben. Vi blive også nødt til at tage ansvar for, at de håbefulde lande kommer tættere på os, som hun understregede det i en tale i går.

En lignende pointe kom Lars Løkke Rasmussen med i sidste måned. Det gælder ikke mindst de tre frontlinjestater til Rusland - Ukraine, Moldova og Georgien - som EU ifølge udenrigsministeren bør række hånden ekstra langt ud efter.

- Vi skal investere mere i, at få dem til at investere i at lave de reformer, der kan gøre dem klar til at blive medlemmer af EU, sagde han.