Dødelig vandvidsregn i Spanien, voldsomme skovbrande i Californien og ødelæggende oversvømmelser i Sydsudan, der har drevet hundredtusindvis af mennesker på flugt.
Der mangler ikke ligefrem historier om konsekvenserne af klimaforandringerne. Og EU-landene har længe brystet sig af at være helt i front, når det kommer til den grønne omstilling.
Men nu, midt under klimatopmødet i Baku, har Europas kristenkonservative politikere kastet grus i maskineriet.
De vil nemlig have ændret flere centrale dele af EU's nye, banebrydende klimalov, som skal være med til at beskytte verdens skove og styrke biodiversiteten på globalt plan.
- Den nuværende lov om skovrydning er et bureaukratisk monster. Hvis den gennemføres, risikerer den at hæmme europæiske landmænd og virksomheder, lød det i sidste uge fra den konservative europaparlamentariker Christine Schneider.
Kraftig udvanding af loven
Loven, der egentlig blev forhandlet på plads sidste år, vil gøre det ulovligt at sælge råvarer som kakao, palmeolie, kaffe, soja, kvæg og træ i Europa, hvis de stammer fra områder i eksempelvis Afrika, Sydamerika eller Asien, hvor der finder afskovning eller skovforringelse sted.
Men de kristenkonservative har nu fremsat en række ændringsforslag, heriblandt at udskyde loven i to år.
Torsdag skal europaparlamentarikerne tage stilling til forslagene. Hvis de ender med at blive stemt igennem, kan det ifølge flere politikere og naturorganisationer føre til en kraftig udvanding af loven.
- Hvis ændringerne gennemføres, vil loven blive noget helt andet end oprindeligt tænkt. Det vil være helt ude i hampen, og det er der selvfølgelig nogle, der er rimeligt forbandede over – herunder undertegnede, lyder det fra Stine Bosse, som sidder i Europa-Parlamentet for Moderaterne.
Løber fra løfter
Det er Enhedslistens europaparlamentariker, Per Clausen, enig i.
Det var en kristenkonservativ politiker, der oprindeligt var hovedforhandler på loven. Men ifølge Per Clausen løber de nu fra de løfter, de selv har været med til at give.
- Det er simpelthen for dårligt, siger Per Clausen.
Hos miljøorganisationen Verdens Skove ryster man også på hovedet.
Mellem 1990 og 2020 forsvandt der ifølge FN mere end 420 millioner hektar skov, hvilket er et areal, der er større end alle EU-landene tilsammen. Og ifølge miljøorganisationen Earthsight forsvinder der hvert eneste minut et skovareal, som svarer til størrelsen af en fodboldbane.
- Det er dybt bekymrende, at de kristenkonservative nu er klar til at ofre skovene. Det er hverken godt for klimaet, biodiversiteten eller for de virksomheder, som virkelig har kæmpet for at blive klar til loven, siger Anne-Sofie Sadolin Henningsen, der er rådgiver hos Verdens Skove, og som har fulgt lovarbejdet tæt.
Kritik fra virksomheder
Loven har dog mødt kritik fra flere kanter, heriblandt fra regeringerne i Malaysia og Indonesien, som mener, den er både unfair og ubegrundet. Derudover efterlyste en række virksomheder tidligere på året ekstra tid til at implementere den.
I oktober gik Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, så med til at udskyde loven med ét år, så den træder i kraft i slutningen af 2025 og ikke 2024, som ellers først var aftalt.
Det var egentlig blot den udskydelse, som europaparlamentarikerne skulle have taget stilling til torsdag. Men ifølge Per Clausen "ligner det ren obstruktion" fra de kristenkonservatives side, at de nu i 11. time har valgt at fremsætte 15 ændringsforslag til selve loven.
- At udskyde loven med et år, fordi man ikke mener, virksomhederne kunne nå at leve op til reglerne, var slemt nok i sig selv. Men at forsøge at ændre i substansen er at sige, at man ikke længere kan stole på EPP, når de indgår et kompromis, siger han.
Anne-Sofie Sadolin Henningsen fra Verdens Skove frygter, at dette blot er et forvarsel om, hvad de kristenkonservative i Europa-Parlamentet har tænkt sig at gøre i forhold til den grønne omstilling.
For selvom Ursula von der Leyen, som selv er en del af EPP, fastholder, at hun holder den grønne kurs, så har der igennem noget tid spredt sig det, der er blevet betegnet som en grøn afmatning blandt mange af hendes konservative kollegaer.
Og ser man på den yderste højrefløj, er der et klart ønske om at rulle den grønne omstilling tilbage, da man her mener, den er blevet for dyr og bureaukratisk.
- Jeg tror ikke, det stopper med denne lov. De kristenkonservative vil se på, hvad de ellers kan ødelægge af naturlovgivning, siger Anne-Sofie Sadolin Henningsen.
Danske konservative siger nej
Niels Flemming Hansen, som sidder i Europa-Parlamentet for De Konservative, og som er en del af EPP-gruppen, har dog ikke tænkt sig at stemme for ændringsforslagene.
- Det vil være fint at udskyde loven med et år, men de andre ændringer kan jeg ikke se behovet for. Det vil jo betyde, at vi skal genåbne loven, og det bryder jeg mig ikke om. Og jeg er også enig i, at det vil udvande loven, siger han.
Det betyder jo, at du er i mindretal i din egen gruppe. Hvilke tanker har du gjort dig om det?
- Jeg er valgt af Det Konservative Folkeparti, og jeg er valgt af danskerne til at varetage danske interesser. Når danske virksomheder er klar, så er der ingen grund til at begynde at åbne loven, for det vil skabe en usikkerhed, siger Niels Flemming Hansen.
Liberal Alliance er også en del af EPP-gruppen, og her er europaparlamentariker Henrik Dahl omvendt klar til at stemme for ændringsforslagene.
- Jeg tror, folk har travlt med at male fanden på væggen. Jeg har ikke i sinde at udvande skovrydningsdirektivet. Jeg gik til valg på en klar dagsorden om, at EU's bureaukrati skal slankes markant, og netop dét har vi mulighed for nu, skriver han i en mail til DR Nyheder.
Som han ser det, vil ændringerne ikke svække lovens grundlæggende formål, men derimod fjerne "unødvendige lag af bureaukrati."
- Det ses blandt andet ved at indføre kategorien "risikolande", så tømmer og træprodukter fra lande med positiv skovvækst ikke behøver at fremlægge overflødige beviser, skriver han.
Han tilføjer, at han "naturligvis ikke kan tale på vegne af EPP", når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de kristenkonservative nu vil føre en mindre grøn klimapolitik.
- Men jeg kan sige, at jeg agter at følge en borgerlig, grøn klimapolitik - og det vil jeg gøre sammen med en masse gode kollegaer i EPP.
Før loven i givet fald kan blive ændret, skal den først forbi medlemslandenes regeringer, som er medlovgivere på den.
Her er der opbakning til at udskyde implementeringen med et år. Men det er på nuværende tidspunkt uvist, om der også her er opbakning til at lave reelle ændringer af loven.