EU består i dag af 27 medlemslande, men det tal vil stige i fremtiden.

Det var det klare budskab, da Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forgårs holdt sin årlige State of the European Union-tale.

Det sker trods flere års modvilje blandt medlemslandene mod en EU-udvidelse.

Men med Ruslands invasion af Ukraine er modviljen forsvundet, vurderer Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet.

- Der er kommet et større sikkerhedspolitisk fokus i EU oven på krigen i Ukraine. Det har fået ønsket om en udvidelse til at stige markant, siger han.

Ukraine, Moldova og Serbien forrest i køen

Hvilke lande, der kan forvente et kommende EU-medlemskab, indikerede Ursula von der Leyen, da hun i sin tale sagde følgende:

- Ukraines fremtid er i vores union, Vestbalkans fremtid er i vores union, og Moldovas fremtid er i vores union.

Rasmus Brun Pedersen vurderer også, at Ukraine og Moldova sammen med Serbien lige nu er tættest på indlemmelse, fordi "de er mest eksponeret over for et russisk tryk og pres".

Han mener, at en udvidelse mod øst skal ses i lyset af den igangværende krig, som Rusland fører i Ukraine.

- EU ønsker at udvide deres geopolitiske indflydelse øst på.

- Balkan var tidligere en buffer for EU mod Rusland. Men frygten er fra EU's side, at Ruslands aggressive, ekspansive politik vil få landene i området til at tippe over på russisk side. Det vil man forsøge at undgå ved at give dem EU-medlemskab, siger han.

Netop Ukraine, Moldova og Serbien er sammen med fem andre lande allerede på EU's kandidatliste.

Se et kort over kandidatlandene nedenfor:

Europas problembørn

Rasmus Brun Pedersen forklarer, at EU tidligere har udvidet unionen med økonomiske gevinster for øje gennem det indre marked, der sikrer fri bevægelighed for varer og personer mellem medlemslandene.

Men hvis EU indlemmer Ukraine, Moldova og Serbien, står det sikkerhedspolitiske argument alene, forklarer han.

- Isoleret set vil landene ikke bidrage med meget til EU hverken økonomisk eller politisk.

- Økonomisk set er landene relativt tilbagestående, og de er samtidig langt fra medlemslandenes standarder, når det kommer til demokrati og retsprincipper, siger han.

For Ukraine, Moldova og Serbien er EU tillokkende at blive en del af, fordi unionen kan tilbyde landene markant mere end Rusland kan, mener Rasmus Brun Pedersen.

Han forklarer, at det er økonomisk attraktivt at blive en del af EU's frihandel i det indre marked og få del i diverse tilskudsordninger som for eksempel landbrugsstøtten.

Samtidig er Rusland en lille økonomi sammenlignet med EU's.

Mulighed for kort integrationsproces

Landene lever på nuværende tidspunkt ikke op til EU's økonomiske, politiske og juridiske krav til et medlemskab.

Alligevel kan de sagtens blive optaget nu og her, hvis den politiske vilje blandt medlemslandenes stats-og regeringschefer er til stede, vurderer Rasmus Brun Pedersen.

- EU kan vælge at speede indlemmelsesprocessen op ved at slække på kravene for medlemskab på den korte bane, siger han.

Med den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Østeuropa in mente, ser han en accelereret proces som et sandsynligt scenarie.

Alligevel skal man ikke forvente, at landene bliver optaget i næste uge, forklarer Rasmus Brun Pedersen.

- Trods situationens alvor, så tror jeg, at der vil være en overgangsperiode på flere år, inden landene optages, siger han.