Et af de helt store spørgsmål i de senere år har været, om flere lande skulle inviteres med i EU-samarbejdet.

En række lande har længe stået og trippet utålmodigt på sidelinjen for at blive medlem af unionen. Og det er ingen hemmelighed, at der efter den store udvidelse mod øst ved årtusindeskiftet har været en vis udvidelsestræthed blandt flere af medlemslandene, heriblandt Danmark.

Men russernes invasion af Ukraine har vendt op og ned på den diskussion, og nu er der i stigende grad politisk opbakning til, at unionen skal udvides. Ikke mindst af sikkerhedsmæssige grunde, da man ellers frygter, at de vil ryge i kløerne på andre lande som eksempelvis Rusland, der ønsker at destabilisere Europa.

Og ifølge kommissionsformanden er det nu uundgåeligt, at det kommer til at ske.

- Ukraines fremtid er i vores union, landene på Vestbalkans fremtid er i vores union, og Moldovas fremtid er i vores union, siger hun.

- I en verden, hvor nogle forsøger at fjerne lande fra landkortet ét for ét, har vi ikke råd til at lade andre europæere i stikken, tilføjede hun.

Hun ville dog ikke sætte en specifik dato på for, hvornår udvidelsen kommer til at ske. Det afhænger af, om landene kan leve op til alle de krav, der er for at blive optaget.

Men ifølge kommissionsformanden bør medlemslandene allerede nu begynde at indstille sig på alle de praktiske udfordringer, der følger med, når kredsen af lande bliver udvidet. Og hun bakker op om traktatændringer, hvis og når det skulle blive nødvendigt at tilpasse spillereglerne til flere medlemslande.

- Jeg tror på, at Team Europa også kommer til at fungere med 30 eller flere medlemslande, sagde kommissionsformanden.

Er der ét spørgsmål, der i de senere år har splittet medlemslandene på kryds og tværs, så har det været det om, hvordan de skal reformere deres fælles asyl- og migrationspolitik.

For der er udbredt enighed om, at de nuværende regler på området ikke fungerer. De har bare ikke kunnet blive enige om, hvad der skulle erstatte dem.

Men i den seneste tid er der sket flere markante politiske fremskridt på området. Heriblandt da medlemslandenes regeringer tidligere på året blev enige om deres mandat i forhold til nogle af de mest betændte hjørner af den nye lovgivning, nemlig hvordan man skal håndtere de migranter, der kommer til Italien, Spanien, Grækenland og andre middelhavslande.

Det er noget, nærmest ingen havde forestillet sig kunne ske for bare et par år siden. Og ifølge kommissionsformanden er det nu altafgørende, at Europa-Parlamentet og medlemslandes regeringer får forhandlet den nye asyl- og migrationspagt helt på plads inden valget til Europa-Parlamentet næste år.

- Parlamentet og Rådet har en historisk mulighed for at nå over mållinjen. Lad os vise verden, at Europa kan håndtere migration på en effektiv og barmhjertig måde. Lad os fuldende arbejdet, sagde kommissionsformanden.

Et af de helt store emner i denne valgperiode har været kampen mod klimaforandringerne, og her har medlemslandene vedtaget en lang række grønne love. Og ifølge Ursula von der Leyen bør medlemslandene fastholde den grønne kurs og ”forblive ambitiøse”.

Men den grønne omstilling er også på vej ind i en ny fase, understregede hun. Det er nemlig nu, at de mange nye, omfattende love skal ud og virke i virkeligheden, og her er der ifølge kommissionsformanden brug for, at man hjælper de europæiske virksomheder og industrien igennem den grønne omstilling.

Flere toppolitikere - senest den tyske finansminister, Christian Lindner - har på det seneste været ude at kritisere de mange nye regler og krav, som er på vej, og efterlyst et midlertidigt regel-stop for ikke at overbebyrde virksomhederne.

- Fra og med denne måned vil vi derfor afholde en række dialoger med industrien om omstillingen til ren energi. Det primære mål vil være at støtte alle sektorer i opbygningen af forretningsmodeller for dekarbonisering af industrien, sagde Ursula von der Leyen.

Den dialog er der også behov for på landbrugsområdet, tilføjede hun.

En række af de borgerlige partier, heriblandt den store kristenkonservative EPP-gruppe, har været stærkt imod den nye naturgenopretningsplan, hvis mål er at styrke naturen rundt om i Europa. De frygter, at de nye krav vil gå ud over landbrugets muligheder for at overleve. Noget, som især venstrefløjen blankt har afvist og beskyldt for at være vildledende og falske påstande.

Ursula von der Leyen mener, at der er brug for ”mere dialog og mindre polarisering” på dette område. Derfor vil hun lancere det, som hun kalder ”en strategisk dialog om fremtiden for landbruget i EU”.

- Jeg er af den faste overbevisning, at landbrug og naturbeskyttelse kan forenes, sagde hun.

Der er mange positive aspekter af den kunstige intelligens, som påvirker flere og flere dele af vores hverdag. Men ifølge kommissionsformanden bør vi ikke ”undervurdere de meget reelle farer”, der er ved teknologien, og derfor er der brug for, at EU-landene nu og her bliver enige om skrappere regler til at kontrollere den.

- Den udvikler sig hurtigere, end dens udviklere har forudset. Så vi har nogle få muligheder for at styre denne teknologi ansvarligt, sagde hun fra talerstolen.

Medlemslandene er allerede i gang med at forhandle en ny lov på plads, der blandt andet vil forbyde de helt ekstreme systemer, der eksempelvis kan bruges til at udnytte børn. Forhåbningen er, at de forhandlinger vil nå at blive afsluttet inden valget næste år.

Men ifølge Ursula von der Leyen er der også brug for, at EU-landene går sammen med ligesindede lande og etablerer et internationalt panel af videnskabsfolk, teknologivirksomheder og uafhængige eksperter, der kan diskutere kunstig intelligens.

- Nu bør vi så samle alle disse bestræbelser, så der kan etableres globale minimumsstandarder for sikker og etisk anvendelse af kunstig intelligens, sagde hun.

EU’s forhold til Kina har skabt en del debat på det seneste, og kommissionsformanden har flere gange slået på, at medlemslandene bliver nødt til at blive mindre afhængige af det folkerige land.

Men i sin tale i dag understregede hun også, at medlemslandene bliver nødt til at kaste et kritisk blik på de mange kinesiske elbiler, som lige nu bliver solgt rundt om i verden.

- Deres pris holdes kunstigt nede ved hjælp af enorme mængder statsstøtte. Det forstyrrer vores marked. Og hvis vi ikke accepterer det indefra, accepterer vi det heller ikke udefra, sagde Ursula von der Leyen med henvisning til de skrappe statsstøtteregler, som findes i EU.

Derfor vil Europa-Kommissionen nu iværksætte en såkaldt "antisubsidieundersøgelse" af elbiler fra Kina.

- Europa er åben over for konkurrence. Men ikke over for et kapløb mod bunden. Vi skal forsvare os selv mod urimelig praksis, sagde hun.