Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad mange i Moldova drømmer om for tiden, kan de bare kaste et blik på den bastante regeringsbygning fra sovjettiden, der ligger i midten af landets hovedstad, Chișinău.

For midt på den sandfarvede facade er der blevet hængt et enormt EU-flag op ved siden af moldovernes eget flag.

Og drejer man hovedet lidt og kigger ned ad den brede Stefan cel Mare-boulevard, der løber tværs igennem byen, kan man se et utal af mørkeblå flag med den gule stjernekrans i midten, som hænger med halvtreds meters afstand og vajer hen over kørebanerne.

Moldova er endnu ikke medlem af Den Europæiske Union. Men står det til landets vestligsindede regering, bør det ske hurtigst muligt. Og i hvert fald inden 2030, som præsident Maia Sandu, der er hovedkraften bag EU-kursen, har sat som deadline.

For det østeuropæiske land, der ligger mellem Rumænien og det krigsplagede Ukraine, har i den grad kunnet mærke det stigende pres fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den seneste tid.

- Der er selvfølgelig intet, der kan sammenlignes med det, der sker i Ukraine. Men vi kan se de risici, der er. Og vi er overbeviste om, at vi kun kan redde vores demokrati, hvis vi bliver en del af EU, har Maia Sandu udtalt.

Hvis Rusland vinder...

Moldova var indtil 1991 en del af det kommunistiske Sovjetunionen, og landet, der har lige godt 2,6 millioner indbyggere, ligger i det hjørne af Europa, som præsident Putin betragter som en del af sin såkaldte interessesfære.

Tidligere på året beskyldte præsident Sandu styret i Kreml for at forsøge at vælte hendes regering gennem omfattende protester, som prorussiske styrker skulle have orkestreret. Derfor presser hun på for hurtigst muligt at få sat gang i optagelsesforhandlingerne med EU.

- Vi bliver nødt til at beskytte os selv, sagde hun.

Mange af de lokale frygter da også, at Moldova kunne blive det næste land, som russerne kunne finde på at invadere.

- Jeg er nervøs. Hvis ikke Ukraine vinder krigen, så tror jeg, at de næste steder, der vil blive invaderet, er først Transnistrien (en prorussisk udbryderrepublik i Moldova, red.) og så resten af landet. Set med Putins briller, ville det være det logiske at gøre. Og det ønsker jeg selvfølgelig ikke, siger den 32-årige Cristina Șveț, som DR Nyheder møder i den lille park, der ligger tværs over for regeringsbygningen.

Hun er ude at lufte sin hund i det lune sommervejr, inden hun skal videre på arbejde. Og hun er blandt de 66 procent af indbyggerne, som ifølge en måling fra analyseinstituttet Magenta Consulting, der blev lavet sidste år, bakker op om EU-ambitionerne.

Det er nemlig "den eneste vej fremad, hvis vi skal redde vores land", som hun formulerer det.

- Ellers bliver vi en del af Rusland, siger Cristina Șveț.

Flere perspektiver i EU

Det er ellers ikke, fordi Rusland er fremmed for hende.

Cristina Șveț blev født i det omstridte Transnistrien, som nærmest ingen lande anerkender som en selvstændig stat, og russisk er hendes førstesprog.

Men hun studerede på universitetet i Chișinău og bor nu i hovedstaden, hvor hun arbejder med projektledelse. Og Cristina Șveț ser mange flere muligheder og perspektiver i, at Moldova bevæger sig mod EU.

- Jeg ønsker en fremtid, hvor vi har en god økonomi, et retsvæsen, som fungerer, og hvor der bliver slået ned på korruption. Og jeg ved, at vi kun kan få de forhold i Europa. Derfor bliver mit land også nødt til at forandre sig. Og det bliver svært, siger hun og peger på, at der fortsat er mange landsmænd, der hellere vil vende sig mod russerne.

Heriblandt hendes egen bedstemor, der fortsat bor i Transistrien.

- Hun tænker som en russer, fordi hun ser så meget russisk tv, og det er frygteligt. Jeg kan ikke længere diskutere det med hende, for det er svært for mig at komme igennem med mine pointer, siger Cristina Șveț og tilføjer, at det nok kommer til at gå noget tid, før moldoverne bliver en del af unionen.

- Men jeg håber, at jeg når at opleve det i min livstid.

Vil gå mindst 20 år

På en bænk lidt derfra sidder Roman Andru. Han bor til daglig i Tyskland sammen med sin kone, men han er tilbage i sit hjemland for at få et visum til Kina. Og han håber også, at Moldova en dag bliver indlemmet i EU.

- Det vil både være godt for de unge moldovere, som vil få flere muligheder, og for vores virksomheder. Moldova er et landbrugsland, så der vil være gode eksportmuligheder i EU, siger han og understreger, ligesom Cristina Șveț, at det vil komme til at tage tid, før landet bliver optaget.

Moldova fik status som EU-kandidatland sidste år, blot fire måneder efter at regeringen havde ansøgt om det. Men de reelle optagelsesforhandlinger er ikke gået i gang endnu.

Og selvom Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, presser på for, at de skal gå i gang, inden året er omme, er der flere medlemslande, som vil holde foden på bremsen lidt endnu.

- Jeg tror, det vil tage mindst tyve år, for Moldova er ikke klar. Vi har hverken den økonomiske infrastruktur, der skal til, og vi kan endnu ikke leve op til de krav og regler, som EU har, siger Roman Andru.

Brug for perspektiv

Peter Viggo Jacobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, og som følger situationen i Moldova, er dog "ikke et sekund i tvivl om", at moldoverne nok skal blive optaget i EU, når de har fået gennemført de påkrævede reformer.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at tage Moldova ud af russisk interessesfære. Det er bare et spørgsmål om, hvor lang tid det kommer til at tage, og hvor meget sand, russerne smider i maskineriet. For der er ingen tvivl om, at de vil forsøge at gøre det, siger han.

Han tilføjer, at EU-landene bliver nødt til at give dem en form for perspektiv. For der er fortsat EU-kritiske røster i landet - ikke mindst det prorussiske oppositionsparti Shor, som er stærkt imod et medlemskab. Og der bliver for tiden spredt meget desinformation og fake news fra russisk side. Det er en af årsagerne til, at EU-landene har valgt at sende et hold på omkring 50 cybereksperter til landet for at bekæmpe netop det.

- Dilemmaet bliver at finde en strategi, hvor man på den ene side ikke lukker dem for hurtigt ind i EU, men hvor man på den anden side heller ikke holder dem så langt ud i strakt arm, at de mister troen på, at de nogensinde kan blive en del af unionen, siger Peter Viggo Jacobsen.