En schweizisk undersøgelse har afsløret, at euromønter indeholder så meget nikkel, at det kan fremkalde allergiske reaktioner, men Connie Hedegaard skriver i et svar til Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, at "undersøgelsen kun har fokus på nikkelindhold og afgivelse fra euromønter i en situation, som ikke kan sammenlignes med normal håndtering af mønter".
Forsøgspersonerne i den schweiziske undersøgelse fik da også først udslæt, efter at mønterne var blevet fastgjort til ryggen af dem i to til tre døgn, skriver Ritzau.
Miljøministeren henviser samtidig til, at Videncenter for Allergi på Gentofte Amtssygehus ikke kender til undersøgelser, der viser, at der en øget risiko for nikkelallergi ved "normal håndtering" af euromønter.