Europa frygter for sommerferien: ’Der går mindst to-tre år, før vi rejser som før krisen’

Turismeindustrien lider under coronakrisen, og EU frygter, det kan få alvorlige konsekvenser.

(Foto: Grafik: Lone Halse Blinkenberg)

- Vi har malet, udskiftet alle møbler og flyttet rundt. Der er meget mere lys og luft nu.

Lara Turazzini og Luca Zanandrea er helt åbenlyst stolte af, hvordan restauranten i deres lille hotel, Nuova Barcaccia, tæt på Gardasøen i Norditalien tager sig ud.

Der er bare et problem: Restauranten er, som resten af hotellet, fuldstændig tom. Vandet i poolen glimter indbydende i solen, værelserne med de nye senge er fuldstændig klar, græsset i den lille have er slået. Men gæsterne mangler.

- Vi skulle efter planen have åbnet hotellet 1. marts. Men vi kom aldrig i gang, fortæller Lara Turazzini.

De havde netop overtaget forpagtningen af hotellet, der ligger uden for byen Peschiera del Garda, da coronaen lukkede Italien og satte en brutal prop i en af landets vigtigste indtægtskilder: Turismen.

Og Italien er ikke alene. Hele den europæiske turistindustri er i den grad blevet lagt ned med corona.

- Det er dramatisk. Vi har aldrig tidligere, hverken når der har været krige, terror eller naturkatastrofer, været udsat for noget lignende på turismefronten, siger turismeforsker og antropolog Anders Sørensen, der underviser på professionshøjskolen Absalon.

Lara Turazzini og Luca Zanandrea overtog det lille hotel 'Nuova Barcaccia' ved Gardasøen i Norditalien tidligere på året. Nu frygter de for fremtiden. (Foto: DR Nyheder)

Alvorlig situation

Samlet set udgør turismeindustrien og alle de brancher, der er koblet op på den, ifølge tal fra Europa-Kommissionen godt ti procent af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt (bnp).

27 millioner job, eller omkring 12 procent af medlemslandenes samlede arbejdsstyrke, er enten direkte eller indirekte afhængige af den.

Og med sommerferien lige om hjørnet kan coronakrisen i den grad få alvorlige konsekvenser for ikke mindst Italien og de andre populære ferielande i Sydeuropa, som i forvejen er hårdt ramt med høje dødstal og nedlukkede økonomier.

Ifølge kommissionens eget skøn vil hoteller og restauranter i Europa miste halvdelen af deres indtægter i år. Værre ser det dog ud for både rejsearrangører og -bureauer. De står til at skulle vinke farvel til 70 procent af deres indtægter, mens det for flybranchen og krydstogtrederierne er 90 procent af indtægterne.

Men det skøn er baseret på situationen i hele Europa. Og kommissionen understreger, at der er lande, der er mere afhængige af turister end andre, og derfor også vil blive hårdere ramt.

- Det er alvorligt. Og jeg siger det med endnu mere alvor i stemme, da vi ikke ved, hvor længe den nuværende situation kommer til at vare, lød det i april fra Thierry Breton, der er kommissær for EU’s indre marked.

På vej med guidelines

Derfor har EU også fokus på turismeindustrien i disse uger, og Thierry Breton har talt om en ”Marshall-plan” for sektoren.

Der er for det første brug for penge nu og her, så virksomhederne kan holde sig oven vande. Det særlige ved turistområdet i Europa er, at det består af næsten tre millioner firmaer, hvor af størstedelen af dem er små eller mellemstore virksomheder. Det er langt fra alle, der har mange penge på kistebunden, og derfor har de akut brug for hjælp.

Men der også brug for langsigtet hjælp, og EU-kommissæren har talt varmt for, at netop turismeindustrien skal komme til at nyde godt af den genopretningsfond, som EU-landene er blevet enige om at etablere, men fortsat er uenige om, hvordan skal se ud.

Men samtidig skal man sikre, at det igen bliver muligt for folk at rejse rundt i Europa, understreger kommissionen. I dag har flere lande, heriblandt Danmark, lukket grænserne, og der er fortsat udgangsforbud og restriktioner i mange lande, som gør det praktisk talt umuligt at rejse på ferie.

Europa-Kommissionen barsler med fælles retningslinjer for, hvordan man kan få turismen i gang igen. Men flere medlemslande har allerede været ude med egne forslag.

  • Der er god plads ved et af Berlins mest berømte vartegn, Brandenburger Tor. (Foto: Omer Messinger © Scanpix)
  • Normalt ville der være mange turister, som stod i kø for at komme ind i Colosseum i Rom. Men turisterne er forsvundet under coronakrisen. (Foto: REMO CASILLI © Scanpix)
  • Louvre i Paris er et af verdens mest berømte museer. Men det er lukket nu. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)
  • Godt en fjerdedel af Grækenlands økonomi stammer fra turismesektoren. Derfor kan krisen komme til at gøre ondt på grækerne. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)
  • Souvenir-butikkerne i den belgiske hovedstad, Bruxelles, er blevet lukket ned af myndighederne. (Foto: François Lenoir © Scanpix)
  • Middelalderbyen Brügge er normalt tætpakket med turister. Men for tiden kan man bevæge sig uforstyrret rundt i byen. (Foto: Kurt Desplenter © Scanpix)
1 / 6

Corona-pas og turist-korridorer

Den kroatiske turistminister, Gari Capelli, har sammen med sin græske kollega talt om at indføre særlige corona-pas, hvor man kun må få lov til at rejse, hvis man inden afrejse er blevet testet negativ for smitten.

Maltas regering har talt om særlige ’turist-korridorer’, som kort og godt går ud på, at ikke-smittede personer kan flyves eller køres til deres destinationer.

Derudover har den østrigske regering foreslået at åbne for turister fra nabolandet Tyskland, der ikke har været så hårdt ramt af corona som nogle af de andre EU-lande. Men det har den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, afvist.

Og fra Europa-Kommissionens side har man ligeledes advaret mod enhver form for forskelsbehandling, når det kommer til turister.

- Vi ønsker ingen form for diskrimination. Der bør ikke være nogen form for selektion, i forhold til hvem der kan få lov til at komme ind i landet ud fra statsborgerskab eller nationalitet, lød det i sidste uge fra retskommissær Vera Jourova.

Ferielysten er der fortsat

Turismeforsker Anders Sørensen vurderer, at der kommer til at gå mindst to-tre år, før vi rejser som før krisen. Men han understreger, at det hele kommer til at afhænge af, om der bliver udviklet en coronavaccine.

- Ferielysten er der fortsat, men hvis ikke der kommer en vaccine, kan det meget vel se anderledes ud. Den mest corona-udsatte aldersgruppe er folk over 65 år, og der er rigtig mange af dem, der rejser. Spørgsmålet er, i hvilket omfang de vil gøre det, før der kommer en vaccine, siger han.

Derudover vurderer flyselskaberne, at der kommer til at gå tre-fire år, før der er den samme trafikmængde som før krisen. Det kan meget vel føre til dyrere billetpriser end dem, vi har kendt til i de seneste år.

- Med en hurtigt voksende arbejdsløshed er der rigtig mange, der ikke har råd til at rejse. Den pæne middelklasse vil sikkert bide tænderne i bordkanten og vente et par år med at rejse. Men det er ikke sikkert, at økonomien er til det for den ufaglærte arbejder, siger Anders Sørensen.

Det er uvist, hvornår stranden i Barcelona igen er fyldt med mennesker, der skal køles af. (Foto: ALEJANDRO GARCIA © Scanpix)

'Tabt for altid'

Jane Widtfeldt Meged, der er turismeforsker og lektor ved Centre for Oplevelses- og Turismeforskning på RUC, mener, at der er tale om ”en uset krise”, som lige nu presser hele turismesektoren. Men hun er overbevist om, at den nok skal komme sig, når krisen har lagt sig.

- Turismesektoren har rejst sig med umiskendelig kraft efter kriser som tsunamien, 11. september, Tjernobyl og Sars. Så på den lange bane er jeg ikke nervøs, siger hun.

Jane Widtfeldt Meged peger på, at folk til at begynde med vil blive i deres nærområder, og at der kan komme til at gå et par år, før vi for alvor rejser rundt i Europa og resten af verden som før.

- Der vil være virksomheder, der bukker under, og der vil blive trukket nogle blodige spor efter coronakrisen. Men folks hukommelse er kort, understreger Jane Widtfeldt Meged.

Hos Lara Turazzini og Luca Zanandrea ved Gardasøen håber man, at den er særdeles kort.

I Italien har regeringen iværksat en række hjælpepakker, heriblandt at ansatte har ret til understøttelse, og at små virksomheder får en lille håndsrækning på 600 euro.

Men for de to hotelejere er situationen helt anderledes. De er nye forpagtere af hotellet og skal hver måned betale husleje til ejeren.

Samtidig kan de ikke få del af regeringens hjælpepakke, fordi deres forpagtning er ny. De har ikke gamle indtægter at fremvise, da hotellet aldrig har været åbent under deres ledelse.

- Vi skal jo stadig betale husleje, og de andre faste udgifter forsvinder jo heller ikke. Hvis vi får lov til at komme i gang igen, så må vi opfinde noget for at trække folk til. Hvis ikke vi klarer den, så er al den tid og alle de penge, vi har lagt i det her, jo tabt for altid, siger Lara Turazzini.

Selvom der ikke er nogle turister på hotellet, skal poolen fortsat passes. (Foto: DR Nyheder)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk