Europa-Parlamentet er klar til at stramme tøjlerne om Facebook, Instragram og Google

EU vil stramme reglerne for internettet, som er mere end 20 år gamle.

Står det til den franske regering skal der inden for de kommende måneder findes et kompromis om de nye EU-regler for de store techgiganter. (Foto: © (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Der er i den grad brug for at finde tøjlerne frem og stramme dem godt og grundigt om Facebook, Google og alle de andre techgiganter, som har en enorm magt over alt fra vores onlineshopping til hvilke nyhedshistorier og videoklip, der dukker op på de sociale medier.

Det mener et stort, bredt flertal i Europa-Parlamentet, som i dag har stemt for parlamentets mandat til de kommende forhandlinger med medlemslandene om EU's nye tech-regler.

De nuværende regler er nemlig fra år 2000, hvor der hverken fandtes globale netbutikker eller sociale medier som Instagram og TikTok.

Derfor er der om noget behov for at opdatere dem, mener den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, som er parlamentets hovedforhandler på spørgsmålet om de såkaldte digitale tjenester.

- Jeg er glad og stolt, for det har virkelig været et hårdt arbejde. Der er mange interesser på spil, og jeg har aldrig før oplevet så voldsomt et lobbypres, som jeg har med denne sag. Derfor er jeg virkelig lettet over, at det lykkes at komme igennem med det, siger hun.

Af de 608 parlamentarikere, der stemte, stemte 530 for forslaget.

Her kan du se en explainer om, hvad der er på spil for EU og techgiganterne:

Brug for trafiklys

Ifølge Christel Schaldemose er det lidt som at se de lovløse cowboys ride rundt på prærien, når de store teknologivirksomheder i disse år folder sig ud på nettet. De er nemlig blevet så store og magtfulde, at de nærmest kan gøre, hvad de vil, uden at det får konsekvenser for dem.

- Dengang, de startede, havde de brug for plads til at udvikle sig. Men vi har bare indset, at de har en masse praksisser, der skal reguleres, for ellers bliver det som "det vilde vesten", siger hun og forsætter:

- De høster vores personlige data og skaber algoritmer, der både skader de unges helbred og udfordrer vores demokrati og konkurrencen for virksomhederne. Derfor er der på alle leder og kanter grund til at lave nogle trafikregler for, hvordan det skal fungere.

En af de ting, der er på forhandlingsbordet, er, at store onlineplatforme og tjenester skal fjerne ulovligt indhold, eksempelvis billeder af seksuelle overgreb på børn, hadtale eller terrorpropaganda, der bliver delt på deres platforme.

Kæmpebøder

Derudover skal Facebook, Instagram og de andre store platforme være mere åbne omkring deres såkaldte algoritmer, der i dag bestemmer, hvilke YouTube-videoer, opslag eller reklamer som dukker op i ens feeds.

De sociale medier er blandt andet blevet kritiseret for at fremme negativt indhold på bekostning af det positive, fordi det holder folk mere engageret og sikrer, at de bliver længere tid på platformene.

Og hvis ikke virksomhederne overholder de kommende regler, kan de blive pålagt at betale helt op til seks procent af deres globale omsætning i bøde.

- Det er blevet tydeligt for enhver, at man ikke længere kan tolerere, at der hverken er regler eller demokratisk kontrol med de beslutninger, som en håndfuld store platforme tager, lød det i går fra Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked.

Christel Schaldemose (S) kommer til at skulle bruge de kommende måneder i tætte forhandlinger med medlemslandene om de nye regler. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Ritzau Scanpix)

Kort deadline

Det er Europa-Parlamentet og medlemslandene, der sammen skal blive enige om de nye regler for de digitale tjenester, og forhandlingerne går efter planen i gang den 31. januar i år.

Den franske regering, der for tiden har formandskabet for EU, har gjort det til en af sine mærkesager at få landet en aftale i løbet af de kommende måneder. Og udover de digitale tjenester skal der også findes nye regler for verdens allerstørste digitale markedspladser, såsom Amazon, Apple og Google.

Christel Schaldemose fortsætter som parlamentets hovedforhandler, og hun er helt bevidst om, at det er en ambitiøs tidsplan, det franske EU-formandskab har lagt for dagen. For der er forskelle på, hvor langt henholdsvis Europa-Parlamentet og medlemslandene vil gå for at kontrollere techgiganterne.

Europaparlamentarikerne ønsker blandt andet nogle skrappere regler for målrettede onlinereklamer, heriblandt et forbud mod målrettede reklamer til børn og unge, end medlemslandene umiddelbart har lagt op til.

- Jeg har ikke noget imod, at det går hurtigt, bare det ikke går ud over kvaliteten. Men hvis deadline er inden det franske præsidentvalg i slutningen af april, så kan vi også bruge det til at presse vores ting igennem. Men mit bud er, at vi nærmer os et slutresultat, når vi hen til april og maj, siger hun.