Europa-Parlamentets tålmodighed med Orbán er brugt op. Nu går de efter pengepungen

Om kort tid skal EU-landene beslutte, om de skal indefryse milliarder af støttekroner til Ungarn.

EU-landene skal snart tage stilling til, om de skal indefryse milliarder af EU-støttekroner, som egentlig var tiltænkt Ungarn. (Foto: © Lisi Niesner, Ritzau Scanpix)

Hvordan tvinger man den ungarske regering til at spille efter de demokratiske spilleregler, som alle EU’s medlemsstater, herunder også Ungarn, har lovet at overholde?

Spørger man Europa-Parlamentets største grupper, bør man tilbageholde milliarder af de støttekroner, som er øremærket det centraleuropæiske land, og så ellers bare stå urokkeligt fast, indtil den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i front har forstået alvoren.

Det var i hvert fald det gennemgående budskab, da europaparlamentarikerne her til eftermiddag diskuterede den højspændte retsstatssituation i Ungarn.

Den ungarske Fidesz-regering har længe været under heftig beskydning for ikke at overholde EU’s helt basale værdier og regler – heriblandt at domstolene skal være frie og uafhængige, og at der skal slås hårdt ned på korruption. Og i løbet af de kommende uger skal Danmark og de andre medlemslande så tage endelig stilling til, om de af den grund skal smække en del af den fælles pengekasse i over for Ungarn.

Ifølge den hollandske parlamentariker Sophie in 't Veld, der sidder i den liberale Renew-gruppe sammen med blandt andet Venstre og De Radikale, bør EU-landenes regeringer svare utvetydigt ’ja’ til det spørgsmål.

For er der én ting, Viktor Orbán forstår, så er det milliarderne fra EU-kassen.

Hvilket EU ønsker vi?

- Nu har vi haft 12 år med Orbán, og EU’s stats- og regeringschefer er fortsat ganske naive og opportunistiske og tror, at de kan købe ham. Men de burde vide bedre, for Orbán vil ikke stoppe her. Han vil udvide sin leg med os, for det har han haft succes med, sagde hun.

Det mødte opbakning fra Eider Gardiazabal Rubial, der sidder i den socialdemokratiske S&D-gruppe. Hun mener heller ikke, at den ungarske regering reelt har ændret kurs.

- Er det her ’Black Friday’, hvor der skal deles gaver ud? Det kan vi ikke acceptere, sagde hun fra talerstolen.

Heller ikke hollandske Jeroen Lenaers, der er medlem af den store kristenkonservative EPP-gruppe, mener, at medlemslandene bør give efter for den ungarske regering.

- Det handler om hvilket EU, vi ønsker. Skal vi være en union med delte værdier, især når det er svært, eller skal vi være en union, som falder fra hinanden og bukker under for afpresning, når vi er under pres, spurgte han retorisk.

Den ungarske premierminister, Viktor Orban, er under et stigende pres fra de andre medlemslande. (Foto: © BERNADETT SZABO, Ritzau Scanpix)

Redningskrans til Ungarn

Ungarn blev medlem af EU-samarbejdet i 2004, men det er inden for de senere år, at forholdene i landet for alvor er begyndt at skride.

Så sent som i sommer fastslog Europa-Kommissionen i en særdeles kritisk statusrapport, at det på flere afgørende punkter halter gevaldigt i Ungarn. Landets dommere er hverken frie eller uafhængige, og den ungarske regering gør ikke nok for at bekæmpe korruption og vennetjenester.

Og ifølge organisationen Freedom House, der holder øje med demokratiudviklingen rundt om i verden, er Ungarn nu kun et ”delvist frit” land. Det er det eneste land i EU, der har fået den tvivlsomme ære.

EU-toppen har løbende forsøgt at få den ungarske regering til at rette ind ad frivillighedens vej – men uden held.

I midten af september foreslog Europa-Kommissionen så at tilbageholde knap 56 milliarder kroner, som er øremærket Ungarn på EU-budgettet. Det var første gang, at den tog den nye retsstatsmekanisme i brug, og forklaringen lød blandt andet, at der nu er så store problemer med korruption i landet, at det også er blevet en udfordring for resten af medlemslandene.

Men den ungarske regering fik dog også en redningskrans, nemlig at gennemføre 17 konkrete tiltag mod korruption - heriblandt at etablere en uafhængig myndighed, som skal holde øje med, hvordan EU-pengene bliver brugt.

Den ungarske regering meddelte i sidste uge, at den nu har gennemført de påkrævede tiltag, og den er med egne ord ”meget optimistisk”, når det gælder om at få adgang til milliarderne.

Men det er det, de andre medlemslande nu skal se efter i sømmene. Og flere europaparlamentarikere tvivler på, at tiltagene overhovedet er nok.

SF: Vi skal ikke gå på kompromis

Derudover skal EU-landenes regeringer også tage stilling til, om ungarerne skal have adgang til de 43 milliarder kroner, der er øremærket til dem i den corona-genopretningsfond, som blev oprettet under pandemien.

Ungarn er nemlig det eneste land, som endnu ikke har fået godkendt sin genopretningsplan, og også her lyder en del af forklaringen, at de ikke overholder retsstatsprincippet. Og hvis den ungarske regering ikke får godkendt planen inden årsskiftet, mister den 70 procent af milliarderne.

Det kan altså gå hen og blive en særdeles dyr omgang for Ungarn, der ligesom resten af Europa kæmper med høj inflation og en recession i horisonten. Men det er heller ikke helt ukompliceret for resten af unionen, for den ungarske regering har spændt ben for flere nye aftaler. Den nægter blandt andet at godkende en global aftale om en fælles minimumsskat for virksomheder, så længe den ikke har fået sine penge.

Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, så meget gerne, at den globale minimumsskat hurtigst muligt blev godkendt. Men det må ikke ske på bekostning af EU’s fællesværdier.

- Vi skal ikke gå på kompromis med, hvorvidt man i et demokrati kan have politikere, der fyrer dommere eller forbyder seksualundervisning, som viser, at der findes mere end én seksualitet, siger hun og tilføjer, at hun ikke tror, at striden kan løses ved dialog og løftede diplomatiske pegefingre.

Kira Marie Peter-Hansen (SF) mener, at 'nok er nok', når det kommer til Ungarn. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Morten Løkkegaard, der leder Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, er også stærkt fortørnet over situationen. Men han understreger også, at der skal findes et kompromis af en art, hvis alle parter skal videre.

- Orbán er ikke en mand, der giver ved dørene, og at han vil trække den så meget, han kan. Det store spørgsmål er nu, hvad vi skal give efter for, siger venstrepolitikeren.

Men spørger man Tamás Deutsch, der sidder i Europa-Parlamentet for det ungarske regeringsparti, er hele situationen ”syg”. For ifølge ham er der blot tale om ”heksejagt” og ”bolsjevisme” fra den europæiske venstrefløjs side.

- De ønsker at straffe alle, der ikke er enige med dem, og det er derfor venstrefløjen, der undergraver retsstatsprincippet, sagde han fra talerstolen.