Europæisk rumfartøj suste forbi Mars

Den europæiske rumsonde Rosetta suste i nat tæt forbi planeten Mars. Den røde planet blev brugt til at skifte retning og hastighed under sondens 7,1 milliarder kilometer lange, komplicerede rejse

En kunstners gengivelse af Rosetta på vej mod Mars. Du kan se nogle af rumsondens egne billeder af planeten længere nede på denne side. (© ESA)

Det europæiske rumagentur, ESA, havde i nat en stor succesoplevelse omme bagved planeten Mars.

Mars' atmosfære med støv eller skyer fotograferet fra Rosetta med et særligt kamerafilter fra cirka 240.000 kilometers afstand. (© ESA)

Det lykkedes at sende rumsonden Rosetta forbi den røde planet i en kompliceret manøvre, der på én gang skulle ændre fartøjets bane, bremse det ned, vise om det kunne klare sig uden solenergi og give nye informationer om den røde planet.

Med 36.000 km/t igennem Mars' skygge

Ifølge ESA's teknikere lykkedes det hele, og rumsonden kan nu fortsætte sin 7,1 milliarder kilometer lange mission. Den tager på 10 år sonden forbi Mars én gang og Jorden tre gange for at nå dens endelige mål, kometen Tjurjumov-Gerasimenko.

Turen forbi Mars foregik i 250 kilometers højde med over 36.000 kilometer i timen.

Mars' atmosfære med støv eller skyer fotograferet fra Rosetta med et særligt kamerafilter fra cirka 240.000 kilometers afstand. (© ESA)

Planetpassagen var besværlig fordi den foregik i Mars skyggeside. Det betød, at sondens solpaneler ikke kunne levere strøm, så den måtte nøjes med sine batterier og dens danskudviklede strømforsyning.

Et kompliceret billiardstød i rummet

Alt gik imidlertid godt, og der var begejstring i ESA's kontrolrum i tyske Darmstadt, da rumteknikerne kunne se, at sonden havde rette fart og retning mod næste mål: Dens anden passage af Jorden til november.

Rosettas lange rejse forbi Jorden, Mars, Jorden og så Jorden igen er som et ufatteligt kompliceret billardstød. Den skal sende rumsonden til kometen Tjurjumov-Gerasimenko med den rigtige retning og den rette hastighed og på det rigtige tidspunkt.

Herfra skal den følge kometens bane mod jorden og landsætte minilaboratoriet Philae, der skal tage prøver af himmellegemet.

Mars' atmosfære med støv eller skyer fotograferet fra Rosetta med et særligt kamerafilter fra cirka 240.000 kilometers afstand. (© ESA)