Europas højrefløjspartier i stor-flirt: EU har brug for 'nyt blod og ny energi'

Det kan forskyde magtbalancen i Europa-Parlamentet, hvis de EU-skeptiske partier slår sig sammen.

Den italienske vicepremierminister, Matteo Salvini, mener, at Italien og Polen bør stå sammen og lave en ny politisk akse, der kan fungere som modvægt mod den tysk-franske akse i EU-politikken. (Foto: RADEK PIETRUSZKA © Scanpix)

Den europæiske drøm er blevet slået ihjel af bureaukraterne i Bruxelles.

Og hvis den på nogen måde skal vækkes til live igen, er der brug for, at Europas højrefløj står sammen og i fællesskab tager kampen op mod de EU-begejstrede regeringer i Berlin og Paris.

Det var budskabet fra den italienske vicepremierminister Matteo Salvini, som er leder af det EU-skeptiske højrefløjsparti Lega, efter at han i går havde holdt møde med Jarosław Kaczyński, der står i spidsen for Polens EU-kritiske regeringsparti, Lov og Retfærdighed.

- Vi står over for en historisk udfordring, lød det fra den italienske politiker, der betegnede mødet som ”langt og konstruktivt”.

- Vi talte om Europas fremtid og om, hvordan vi kan give den europæiske drøm, der i de seneste år er blevet slået ihjel i Bruxelles, ny mening.

Et af målene med mødet var at finde ud af, om de to EU-skeptiske partier kan indgå et mere formelt samarbejde inden valget til Europa-Parlamentet i maj.

I dag sidder de to partier i hver sin politiske gruppe i Europa-Parlamentet. Men ifølge Matteo Salvini kommer de to partier med en ”fælles handlingsplan, som også vil blive præsenteret for andre europæiske lande”.

- Den vil give Europa nyt blod, fornyet styrke og ny energi, sagde han ifølge Politico.eu.

Jaroslaw Kaczynski, der er led af Lov og Retfærdighed-partiet, lod sig ikke interviewe efter mødet med sin italiensk kollega. Men ifølge hans talsmand var der en "god stemning" under mødet. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Stort potentiale for partierne

Står det til Matteo Salvini, er der brug for en italiensk-polsk akse i europapolitikken, der kan fungere som modvægt til den nuværende tysk-franske akse.

Begge partier ønsker at trække mere suverænitet tilbage fra Bruxelles for i stedet at styrke nationalstaterne, kæmpe for traditionelle familieværdier samt bekæmpe immigration.

Og fra et magtmæssigt synspunkt giver det mening, at de europæiske højrefløjspartier nu overvejer et tættere samarbejde, forklarer Søren Dosenrode, der som Jean Monnet-professor ved Aalborg Center for European Studies ved Aalborg Universitet forsker og underviser i europæiske integration.

Ifølge de seneste meningsmålinger står de nationalistiske og EU-skeptiske partier til at gå frem ved det kommende europaparlamentsvalg. Derfor kan partierne få mere indflydelse på den europæiske politik, hvis de slår pjalterne sammen.

- Der er et relativt stort potentiale for partierne, og det vil kunne forskyde magtforholdene i Europa-Parlamentet, hvis de slår sig sammen, siger Søren Dosenrode.

Det er sådan, at langt størstedelen af europaparlamentarikerne sidder i politiske grupper, der på mange områder minder om de danske partier i Folketinget.

I dag er der otte grupper i Europa-Parlamentet, og de samler politikere fra de forskellige medlemslande, der deler politiske visioner og holdninger.

- Det er grupperne, der gennemarbejder nye lovforslag, og jo mere de europæiske politikere kan stå samlet, des mere betydningsfulde bliver de. Derudover er Europa-Parlamentet et hierarki, og det påvirker eksempelvis, hvem der bliver udvalgt til formand og viceformænd, forklarer Søren Dosenrode.

Højrefløjen i Europa er splittet

De to største er henholdsvis den konservative gruppe, Det Europæiske Folkeparti, og den socialdemokratiske, Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, og de har samlet set mere end halvdelen af pladserne i Europa-Parlamentet.

Europas højrefløjspartier sidder derimod i flere forskellige grupper.

Det polske Lov og Retfærdighed sidder sammen med Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterne i den EU-kritiske gruppe De Europæiske Konservative og Reformister.

Det er i dag den tredjestørste i Europa-Parlamentet, og den blev dannet rundt om Storbritanniens konservative regeringsparti. Derfor bliver den ramt, når de konservative briter efter planen forlader EU-samarbejdet til marts.

Anders Vistisen er gruppeformand for Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet. Han er med i den tredjestørste gruppe i Europa-Parlamentet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Legas seks parlamentarikere sidder derimod i den højreorienterede gruppe Et Nationernes og Frihedens Europa. Den består også af politikere fra franske Marine le Pens parti, National Samling, hollandske Geert Wilders Frihedsparti samt det østrigske regeringsparti, Frihedspartiet.

Og Ungarns regeringsparti Fidesz, der også har en EU-kritisk politik, sidder lige nu i den store konservative gruppe. Partiformanden, Viktor Orban, har i dag været ude at rose det italiensk-polske initiativ.

- Både den konservative og den socialdemokratiske gruppe er grundlæggende EU-positive. Og så længe, de har mest magt, vil de forsøge at føre deres politik ud i livet. Men hvis der kommer en stor, samlet blok, der enten er imod eller vil begrænse EU, kan det få stor betydning for den politiske udvikling, siger Søren Dosenrode og fortsætter:

- I Danmark har vi set, at hvordan etablerede partier som Venstre og De Konservative begyndte at trække i samme retning som Dansk Folkeparti, da den kom med et klart bud på udlændingepolitikken. Det vil også have en afsmittende virkning på store grupper i Europa-Parlamentet, hvis det samme bliver tilfældet for højrefløjspartierne i Europa, siger han.

Fortsat store uenigheder

Valget til Europa-Parlamentet finder sted fra den 23. til den 26. maj i år, og derfor har de ikke lang tid til at få et eventuelt samarbejde op at stå.

Og selvom både Matteo Salvini og en talsmand for Jarosław Kaczyński understregede, at mødet var gået godt, så er der stadig en række emner, der deler dem.

Hvor Salvini eksempelvis bakker åbent op om den russiske præsident, Vladimir Putin, har Kaczyński en langt mere kritisk tilgang til Rusland.

Og hvor Lega kræver, at de nordeuropæiske lande også tager imod de migranter og flygtninge, der ankommer til de italienske kyster, så har polske Lov og Retfærdighed blankt afvist det.

Men de forskelle valgte Matteo Salvini ikke at dvæle ved i går efter mødet med sin polske kollega.

- Det Europa, der vil blive skabt fra juni i, vil lede os alle i en anden rytme og retning end det Europa, der i dag bliver styret af bureaukrater, pointerede han.

Jarosław Kaczyńskis talsmand understregede også, at de to politikere "helt sikkert vil mødes igen".