Hviderusland er "i sandheden endnu det sidste sande diktatur i hjertet af Europa".

Sådan lød det i 2005 fra USA's daværende udenrigsminister, Condoleza Rice, i et interview med CNN.

Dengang hed Hvideruslands egenrådige leder Alexander Lukasjenko - og det gør han stadig. Han er derfor blevet stemplet som Europas sidste diktator.

Det er dog en sandhed med modifikationer, mener Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland og de øvrige stater i det tidligere Sovjetunionen.

- Det passer desværre ikke - der er også andre, siger seniorforskeren og peger på præsident Putin i Rusland og Ilham Alijev i Aserbajdsjan som andre eksempler.

Når det er sagt, så er der ikke megen tvivl om Lukasjenkos status som den egenrådige leder i landet, hvor man fortsat praktiserer dødsstraf ved nakkeskud.

- Han er en form for oldtidslevn, siger seniorforskeren, der fortæller, at den 188 centimeter høje Lukasjenko er kendt for at være karismatisk og have evnen til at indtage et rum, når han træder ind.

- Han er ikke en moderne eller sofistikeret politiker, men for mange hviderussere har han fremstået som en oprigtig politiker, siger Flemming Splidsboel.

Han peger på, at den 65-årige leder under et besøg hos Ruslands Vladimir Putin i slutningen af 2018 medbragte flere sække kartofler som gave. Noget der ikke er helt fjernt for Lukasjenko, som er kendt for ikke at være for fin til at høste kartofler i marken.

- Det er der mange hviderussere, der godt kan lide. Det er et image, han har opbygget, og det er egentlig også sådan, han er, siger Flemming Splidsboel.

- Han vil ikke fremstå som en smart type som Putin, der går med dyre ure eller i dyre jakkesæt.

Derfor opfatter nogle hviderussere ham som en oprigtig politiker, mens andre mener, at tiden er løbet fra ham, og han ikke er på bølgelængde med befolkningen længere.

- Dertil er han en skånselsløs politiker. Han er benhård og har stået for meget undertrykkelse, understreger seniorforskeren.

Lukasjenko har gang på gang fængslet kritikere og politiske modstandere. Under det netop overståede valg i landet endte tre kvinder som oppositionens frontfigurer, efter Lukasjenkos styre havde fængslet oppositionens egentlige ledere.

En af kvinderne, Svetlana Tikhanovskaja, har forladt Hviderusland i kølvandet på søndagens valg.

Valget er blevet efterfulgt af voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi - ikke mindst i Minsk, hvor mindst én demonstrant er omkommet, og 3.000 er blevet anholdt under protesterne.

Samtidig er der lukket for internettet, mens der er frygt for, at telefonnettet bliver det næste, der bliver slukket.

Mange kritikere peger på massiv valgsvindel i Hviderusland. En af dem er Alina Tjuklina, som er observatør fra sammenslutningen 'Ærlige Folk':

En af hovedårsagerne til, at det er lykkes Lukasjenko at sidde på magten i 26 år er, at han har været i stand til at udvikle et stort undertrykkelsesapparat, lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel.

Her er det altså langt fra uhørt, at kritikere og oppositionsfolk bliver sat bag tremmer. Et andet vigtigt element er brugen af de statskontrollerede medier som et middel til at præge befolkningen.

Flemming Splidsboel peger på et klip, som han har set i dag, fra hviderussisk stats-tv, der viser glade bønder høste i marken.

- Samtidig står Minsk nærmest i flammer, påpeger han.

Det hører også med til historien, at Lukasjenko grundlæggende har været populær i den tidligere Sovjet-stat.

- Det var han i starten - specielt i gennem 1990'erne - mindre i 00'erne og endnu mindre senere hen, men han har alligevel kunnet fastholde en eller anden form for opbakning og et særligt billede af sig selv og sit styre.

Med til historien hører også nabolandet Rusland. For mens EU gennem årene gang på gang har forsøgt at lægge pres på Lukasjenko, har han kunnet afvise de europæiske krav og i stedet få støtte fra Rusland, påpeger Flemming Splidsboel.

- Så på den måde har han via russisk støtte kunnet opretholde sit styre. Uden den støtte ville Lukasjenko ikke have magten i dag, siger han.

Forholdet mellem Lukasjenko og hans russiske modpart, Vladimir Putin, har dog ikke kun været rosenrødt. Særligt i de senere år har de to lederes forhold været anspændt. Her har Lukasjenko blandt andet takket nej til en russisk militærbase i sit land og at lade sit land blive indlemmet som en del af Rusland.

Selv om der ikke har været meget spænding om, hvem der ville blive udråbt som vinder af weekendens valg, har manges øjne været rettet mod Minsk for at se den folkelige reaktion.

- Som situationen er lige nu, synes jeg, at det vakler en lille smule under ham, siger Flemming Splidsboel.

- Det er et kritisk øjeblik her umiddelbart efter valget, fordi der er nogle nye dynamikker, som er sat i gang i Hviderusland. Det har noget at gøre med, hvordan spillereglerne er for det politiske liv i Hviderusland. Det er kastet lidt op i luften, siger han.

- Det der er afgørende for Lukasjenko er at få genetableret en eller anden form for orden, hvor han kan slå fast, hvilke regler man spiller efter, og nu skal folk gå hjem.

- Men indtil det er sket, er det lidt usikkert, om han kan fastholde sit styre som han har gjort indtil videre og måske endda på sigt, om han kan blive siddende.

Igen i nat var der gadekampe i Minsk:

Mens Alexander Lukasjenkos har enorm magt, er der begrænsninger, når det kommer til, hvor hårdt styret kan slå ned på demonstranterne på gaden, siger Flemming Splidsboel.

Han peger på, at man ofte ser, at blandt andet ældre og kvinder slipper for at blive arresteret, når ordensmagten slår ned.

- Så der er nogle uformelle regler i forhold til den politiske kamp, der foregår i gaderne lige nu. Hvis man eskalerer for voldsomt, er der risiko for, at Lukasjenko bryder nogle af reglerne, og så bliver det faktisk værre.

DR Nyheders Rusland-korrespondent Matilde Kimer oplevede natten til i går nogle af de voldsomme kampe i Minsks gader:

På nuværende tidspunkt vurderer Flemming Splidsboel, at det er mest sandsynligt, at Alexander Lukasjenko fastholder magten i Hviderusland.

Men går man for hårdt til værks over for demonstranterne, risikerer man, at den passive del af befolkningen reagerer, eller at sikkerhedsstyrkerne siger stop.

- Så han skal sørge for, at det segment, der går på gaden, bliver presset hjem, og så skal han gøre det på en måde, hvor der ikke kommer et nyt segment ud på gaden. Så det er en rigtig svær balancegang.