EU's budget har aldrig været grønnere. Men klimaorganisationer er ikke tilfredse

Både regeringen og De Radikale mener, at EU-aftalen er et skridt i den rigtige grønne retning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kæmpede for, at mindst 25 procent af EU-midlerne skal bruges på klimatiltag. Resultatet endte på 30 procent. (Foto: JOHN THYS / POOL © Scanpix)

På papiret ser det nok ambitiøst ud, at EU i de kommende år vil bruge knap hver tredje euro på at bekæmpe den globale opvarmning. Men set i forhold til de klimaudfordringer, som både Europa og resten af verden står overfor, er det slet ikke tilstrækkeligt.

Sådan lyder den kritiske melding fra klimaorganisationerne Rådet for Grøn Omstilling og Greenpeace, efter at EU-landenes ledere i går landede en historisk stor økonomisk aftale.

Her blev de enige om, at 30 procent af henholdsvis EU-budgettet og tilskuddene i den nye genopretningsfond - hvilket svarer til omkring 3.720 milliarder kroner - skal bruges på klimarettede tiltag.

I dag er det 20 procent af EU's penge, som er øremærket klimaformål, og ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har klimaet "aldrig stået så stærkt i det europæiske budget som det, der er tilfældet nu".

Men Claus Ekman, der er direktør for den uafhængige miljøorganisation Rådet for Grøn Omstilling, er ikke imponeret.

- Det er trist og skuffende, at man fra EU's side ikke kan mande sig op til noget, der er grønnere, siger han og tilføjer:

- Jeg ved godt, at det var meget vanskelige forhandlinger, og at landene ville alt muligt forskelligt. Men man burde være gået længere fra EU’s side, for med de klimaudfordringer, vi står overfor, er det ikke nok kun at bruge 30 procent af budgettet på klimaet. Det skulle have været mindst halvdelen af pengene.

Fine ord, men...

Hos Greenpeace er man heller ikke imponeret over gårsdagens kompromis.

- Det er ikke et superambitiøst resultat. Der er mange fine ord og flotte tilkendegivelser om, hvad pengene skal bruges på. Men problemet er bare, at klimakrisen ikke blev præmissen for hele budgettet, siger Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder hos miljøorganisationen.

EU's overordnede mål er, at medlemslandene skal være klimaneutrale i 2050, hvilket vil sige, at de ikke må udlede flere drivhusgasser, end de optager. Men hvis det skal lade sig gøre, burde alle de penge, som EU bruger fra nu af, ifølge Helene Hagel gå til at sikre en CO2-neutral fremtid.

- Hvis man med den ene hånd bruger 30 procent på den grønne omstilling, men med den anden hånd stadigvæk kan poste penge i de mest forurenende industrier, vi har i Europa, så er man jo lige vidt, siger Helene Hagel.

Hun havde derfor gerne set, at der var blevet indført en såkaldt eksklusionsliste over de aktiviteter, som der ikke må bruges EU-penge på. Det kunne være områder som lufthavnsudvidelser, nye motorveje, fossile brændsler og dele af landbruget.

- Det ville have gjort en kæmpestor forskel, for så kunne man få rykket nogle af de kæmpe pengestrømme over i en grøn retning, siger hun.

Ifølge Europa-Kommissionen er 40 procent af landbrugsstøtten per automatik grøn. Men den antagelse møder kritik fra flere sider. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Skal vi køre i hestevogn?

EU-landenes ledere er ellers blevet enige om at indføre et såkaldt 'do no harm'-princip, som kort fortalt betyder, at der ikke må bruges EU-euro på tiltag, som ikke opfylder de grønne prioriteter.

Det gælder også for de resterende 70 procent af budgettet, der ikke er direkte målrettet klimaet. Men det er alt for ukonkret, mener Rådet for Grøn Omstilling.

- En eksklusionsliste ville have været et tydeligt signal til industrien fra EU’s side, siger Claus Ekman.

Men det er De Radikales EU-ordfører, Jens Rohde, ikke enig i.

- En eksklusionsliste vil skabe nogle fuldstændigt umulige spændetrøjer, for hvad gør man eksempelvis så i forhold til vores unge mennesker, som vi gerne vil have skal rejse rundt og lære i hinanden i Europa? Transport udleder jo CO2, og hvis man så har en eksklusionsliste, ender man med at skulle påbyde dem at køre i hestevogn, siger han.

- Man er nødt til at være ambitiøs, men vi skal også forholde os til den virkelige verden, vi lever i, understreger den radikale ordfører og tilføjer, at han er glæder sig over gårsdagens resultat.

- Så kan man altid diskutere, om glasset er halvt tomt eller halv fuldt, for vi har nogle kæmpe udfordringer foran os. Men man skal altid glæde sig, når det går den rigtige vej, siger han.

Effekterne skal måles senere

Jens Joel, der er EU-ordfører Socialdemokratiet, er også glad for det grønne aftryk i aftalen. Og han mener, at man med det nye 'do no harm'-princip kan forhindre, at resten af budgettet ikke arbejder imod den grønne omstilling.

- Man får et håndtag, så man ikke skruer op med den ene hånd, for så at ødelægge det med den anden, siger han.

Derudover er stats- og regeringscheferne blevet enige om at indføre en ny overvågningsmetode, så man bedre kan måle og veje de reelle klimaeffekter, EU-støtten har.

Flere, herunder Den Europæiske Revisionsret, har tidligere kritiseret den måde, Europa-Kommissionen i dag overvåger klimaudgifterne på. Ifølge revisionsretten er kommissionens nuværende overvågningsmetode for overfladisk, og den overvurderer til tider effekterne af EU’s klimatiltag.

- Nu har vi fået en metode til at måle, om klimaudgifterne rent faktisk virker, så der kommer en reel grøn omstilling derude. Det er i omsætningen af den her aftale, at vi skal måle, om det rent faktisk virker, siger Jens Joel.

Det er den radikale EU-ordfører enig i.

- Der kommer altid skidt og kanel med i EU-budgetter, og alt afhænger af, hvordan vi så efterfølgende implementerer aftalen. Der kommer vi til at give alle regeringens ministre nogle rimelige restriktive mandater, når de fremover skal til Bruxelles for at forhandle. For alt det, der står i budgetaftalen, afhænger af, hvad der sker i de forskellige ressortområder, siger Jens Rohde.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter