EU's klima-beregninger møder kritik: For hvor grønne er de grønne milliarder?

EU overvurderer effekterne af klimastøtten, mener flere kritikere. Regeringen kræver nu skrappere krav.

Der er ifølge Den Europæiske Revisionsret "ingen solid begrundelse" for at antage, at en stor del af EU's landbrugsstøtte automatisk går til at forbedre klimaet. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Hvor godt er det egentlig for klimaet, når EU poster millioner af kroner i nye cykelstier, gangbroer og togbaner rundt om i Europa?

Kan det overhovedet aflæses i CO2-regnskabet, når en havn i Grækenland, Sverige eller Irland får penge fra Bruxelles? Og kan man bare per automatik forvente, at en stor del af de milliarder, som de europæiske landmænd får i EU-støtte hvert eneste år, bliver brugt på at forbedre klimaet?

Det er spørgsmål, som Europa-Kommissionen skal blive langt bedre til at besvare, lyder kritikken nu fra flere sider.

I de her timer forhandler EU's stats- og regeringschefer om den store corona-genopretningspakke, der lige nu er på mere end 13.600 milliarder kroner.

Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd, har lagt op til, at 30 procent af pengene – omkring 4.100 milliarder kroner – skal bruges på at bekæmpe den globale opvarmning. Men ifølge kritikere er det langt fra sikkert, at pengene også har den positive effekt på klimaet, som man ellers går ud fra.

- Denne metode (som EU-Kommissionen bruger til at vurdere klimaudgifterne, red.) har den fordel, at den er enkel og pragmatisk, men den kan føre til for høje skøn, lød det i begyndelsen af måneden i en kritisk analyse fra Den Europæiske Revisionsret, som har til opgave at granske EU’s regnskaber.

Tager folk ved næsen

Det er man enig i i den uafhængige miljøorganisation Rådet for Grøn Omstilling.

- Der er ingen tvivl om, at EU's nuværende måde at opgøre klimaeffekterne på er problematisk. I mange tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om der reelt er tale om klimatiltag, men kommissionen kommer ofte til at overvurdere effekterne af de grønne initiativer. Konsekvensen bliver, at man tager befolkningen ved næsen, fordi man giver sig ud for at være meget mere grøn, end man virkelig er, siger direktør Claus Ekman.

Socialdemokratiet er heller ikke imponeret over den nuværende opgørelsesmetode.

- Der er en række problemer i den måde, EU-kommissionen opgør klimaindsatsen på i dag. Den overvurderer eksempelvis, hvor klimagavnlig landdistriktspolitikken er, og derfor bør den komme med en mere troværdig og tilstrækkelige metode, siger Niels Fuglsang, der er socialdemokratisk europaparlamentariker og medlem af energiudvalget.

Støtte til togbaner er godt for klimaet ifølge EU-kommissionens måde at opgøre klimaregnskabet på (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Upræcis skrivebordsøvelse

I dag tager EU-kommissionen afsæt i de såkaldte Rio-markører, som økonomiorganisationen OECD har udarbejdet, når den skal overvåge klimaudgifterne i langtidsbudgettet. Her har man på forhånd vurderet, hvor stor en klimaeffekt forskellige udgiftsposter har. Og ud fra de markører kan man så øremærke en procentdel af de samlede budgetudgifter til grønne formål.

Kommissionen vurderer, at det eksempelvis er godt for klimaet, hvis der bliver brugt EU-midler på klimaforskning, vedvarende energiprojekter, jernbaner, klimatilpasning eller cykel- og gangstier. Derfor medregnes disse udgifter 100 procent i det grønne regnskab.

Støtte til havne, grøn infrastruktur og reduktion af luftforurening og støj er mindre godt og medregnes derfor kun 40 procent. Og giver EU penge til grænseforvaltning, nye veje eller sikkerhed, har det ingen klimaeffekt, og af den grund vægtes de nul procent i den samlede opgørelse.

Men ifølge Den Europæiske Revisionsret er der på mange måder tale om en upræcis skrivebordsøvelse, som ikke nødvendigvis afspejler effekterne i den virkelige verden.

EU har allerede i dag et mål om, at hver femte euro i det nuværende langtidsbudget skal bruges på grønne formål. Men for fire år siden viste en særberetning fra revisionsretten, at der ikke var ordentlig styr på, hvilken klimaeffekt EU-pengene rent faktisk har haft.

Ifølge revisionsretten overvurderede EU-kommissionen kort og godt effekterne af klimaindsatsen.

'Vildledende' og 'utilstrækkelig'

EU forventede eksempelvis, at 40 procent af de mange milliarder kroner, som landmændene fik i direkte støtte fra fælleskassen, ville blive brugt på projekter, der arbejder for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer. Men der var "ingen solid begrundelse" for at antage, at støtten rent faktisk også havde den klimaeffekt, skrev revisionsretten i 2016.

Når det kom til pengene fra hav- og fiskerifonden, havde de "kun svagt fokus på klimaindsatsen", lød kritikken. Og pengene fra samhørighedsfonden kunne ifølge revisionsretten også "sætte mere fokus på klimaet".

Samlet set var der et "utilstrækkeligt fokus på resultater", og opgørelsesmetoden kunne samtidig være "vildledende".

Derudover har det ingen konsekvenser for det samlede klimaregnskab, hvis andre dele af EU’s budget bliver brugt på tiltag eller projekter, der fører til større udledninger af drivhusgasser.

Derfor opfordrede tænketanken Bruegel efterfølgende også til, at Kommissionen begynder at bruge en "mere krævende, men mere præcis metode, der tager sigte på at vurdere hvert enkelt foranstaltnings CO2-fodaftryk, og dermed bidrager til reelt at gøre EU’s budget grønnere".

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil gerne have skrappere klimakrav til budgettet. (Foto: pool © Scanpix)

S kræver skrappere krav

EU-Kommissionen har erkendt, at der er problemer med den nuværende opgørelsesmetode – eksempelvis, at små programmer og bidragsydere ikke nødvendigvis bliver talt med.

Alligevel har de ikke planer om at ændre metoden, da den nuværende ifølge Kommissionen er nem, enkel og billig at bruge og samtidig gør det lettere at 'forgrønne' EU-programmer, der ikke umiddelbart har fokus på klimaændringerne.

EU-Kommissionen vil dog øge overvågningen af klima-udgifterne i den kommende budgetperiode. Men det er "dybt problematisk", at den holder fast i sin gamle metode, mener Claus Ekman fra Rådet for Grøn Omstilling.

- Det viser en arrogance fra EU-Kommissionens side, som ikke er rimelig. Vi ønsker, at man gør op med den måde at måle den grønne finansiering på, så man får et mere retvisende billede af, hvad der bliver sat penge af til af grønne initiativer, siger han.

Det er Enhedslisten enig i.

- Det et kæmpe problem, hvis de grønne krav kun er flotte på papiret og ikke er noget, der reelt gør noget for klimaet i virkeligheden. Vi mener, at mindst halvdelen af budgettet skal afsættes til den grønne omstilling, og vi kommer til at forkaste det, hvis ikke det er grønt nok, siger Nikolaj Villumsen, der som europaparlamentariker skal stemme om det endelige budget, når det på et tidspunkt er blevet indgået.

Do-no-harm

Hos Socialdemokratiet er der opbakning til, at klimakravene til budgettet bliver skærpet.

Et af kravene fra regeringens side til de igangværende budgetforhandlinger er, at der fremover kommer "en styrket opfølgning på klimaindsatsen".

- I den tværgående målsætning om klima-mainstreaming (af budgettet, red.) indgår ikke et krav om efterfølgende vurderinger af den reelle klimaeffekt. Regeringen arbejder for, at der indføres krav om sådanne vurderinger af den reelle klimaeffekt, har finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere udtalt.

Derudover er det ifølge Niels Fuglsang et problem, at der er dele af budgettet, som er direkte skadelig for klimaet. Men i EU-Kommissionens opgørelsesmetode er der ikke noget, der kan have en negativ effekt på regnskabet og derved tælle minus.

- Det kan give et skævt billede af, hvad der foregår, hvis man kun tæller de positive ting med. Derfor vil vi gerne have et 'do no harm'-princip, som går ud på, at de resterende 70 procent af budgettet ikke må skade klimaet. Det vil kræve, at man laver nogle af de andre klimaskadelige politikker, eksempelvis landbrugspolitikken eller støtte til olieprojekter, om, siger Niels Fuglsang.

Det møder glæde hos Greenpeace, der helt overordnet mener, at EU’s nuværende klimamålsætninger er for uambitiøse. Her ser man gerne, at 40 procent af det næste EU-budget går til klimarelaterede formål.

- Vi skal have en eksklusionsliste. Ellers klinger det ret hult, når man begynder at tale om grøn genopretning, hvis man eksempelvis kan give penge til lufthavnsudvidelser, olieselskaber og fossile biler, siger Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder hos miljøorganisationen.

EU-topmødet gik i gang i dag, og det er sat til at vare til i morgen. Forhåbningen er, at stats- og regeringscheferne kan blive enige om en aftale der.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter